torsdag den 27. august 2009

Marshmallowfondant II

Dette indlæg handler så om fondant - og ikke i håret :o)

Frau Putz er nemlig for læææænge siden blevet bedt om at lave bryllupskagen til lillesøsters bryllup.

Det er ikke den første bryllupskage jeg har lavet, men i tidligere tilfælde har jeg overtrukket kagen med hvid chokolademousse, som jo ikke er helt kridhvidt.

Denne gang ville jeg derfor gerne prøve kridhvid fondant... og hvad gør en blogger så?
Hun kontakter selvfølgelig en af de mange "fantastiske-kager"-bloggere, der findes rundt omkring.

I dette tilfælde Mrs Cakeaholic, som gerne ville assistere med opskriften på Marshmallowfondant (MMF blandt indviede - og det er Frau Putz så nu - og hvis du læser dette indlæg hører du så også til i den gruppe). Tusind tak, Mrs Cakeaholic.

Well... Man tager 200 g. hvide Marshmallows (Fra Netto - Ikke Haribo ifølge Guruen, så Frau Putz kom da lige på rundtur til de nærliggende Netto-butikker for at finde sådan nogen...)
Voila...

De 200 g. marshmallows putter du i en stor microovnsskål sammen med 2 spsk. vand - og så skal de i microbølgeovnen i 1-2 minutter, til de er smeltet og puffet op...


Smør en røreskål med neutral olie og hæld blandingen i.
Frau Putz fik herefter hjælp af Agnes.
Der skal æltes sigtet flormelis i blandingen, til den (næsten) ikke klistrer mere. Ifølge opskriften ca. 500 gram - men tilsæt det lidt efter lidt.


Så ud på bordet...


... til en sidste æltning i hånden - indtil den bliver helt jævn og glat.


Nu har Frau Putz 3 portioner Fondant i køleskabet. I alt 600 g. marshmallows og 1 kg. flormelis har jeg brugt, så flormelismængden varierer lidt fra de 500 g. pr. portion som opskriften angiver.


Fondanten skal ifølge Guruen opbevares køligt (ikke nødvendigvis i køleskab) til dagen efter, hvor den så tempereres og æltes grundigt igennem før brug.
Nu er overtrækket til bryllupskagen så klar til brug i morgen.
Så mangler jeg kun bundene - og fyldet. Godt jeg tog en ekstra fridag, så jeg har GOD tid...

Der er endda tid til en kop kaffe ;o)

4 kommentarer:

  1. Husk at tage det ud i god tid - jeg erfarede sidste år at det er fordærdelig længe om at temperere... God fornøjelse med kageriet!

    SvarSlet
  2. Hold op hvor ser det smart ud, jeg glæder mig vildt meget til at se den kage. jeg har kun prøvet at lave en bryllupskage en gang for mange år siden, og det var inden jeg var kommet herud i blogland, det er vist meget godt ellers havde jeg fået nedtur :) godt man kan hente hjælp her !

    Knus

    SvarSlet
  3. Hej Nina
    Tak for tippet! Det er godt med råd, når man prøver noget helt nyt.

    Pernille - der kommer sikkert RIGELIGT med billeder af den kage ;o)

    SvarSlet
  4. Hvad nu hvis man ikke har en microbølgeovn?? Hvad gør man så??

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz