lørdag den 4. juli 2009

Rubjerg Fyr og det vandrende sand

Lidt udenfor Lønstrup ligger Rubjerg Knude og Fyret, samt en enorm bunke sand :o)

Rubjerg Knude er en fantastisk oplevelse - og jeg har ikke været der i årevis. Lidt underligt, når man tænker på, at det ligger kun er 15 km. fra min barndomsby...




På afstand ligner det Råbjerg Mile ved Skagen, men dette sandområde er trods alt lidt mindre.


Når man står ved foden af sandet er der godtnok langt op...

Et skridt op - og ½ tilbage. Temmelig anstrengende i bagende sol og sommervarme.


Endelig på toppen - og udsigten er fantastisk.


Da vi stod på toppen var det desværre lidt diset, men vi kunne stadig se helt til Hirtshals fyr og længere.

Her er det Lønstrup.

Her er det resterne af Mårup Kirke. Den er på vej i havet - og er af sikkerhedsmæssige årsager revet ned.


Klinten ved Rubjerg Knude. Der er LAAAANGT ned.


Rubjerg Fyr 2009. Fyrtårnet er det eneste der står tilbage. Resten er sandet til.
Fyret lå engang 200 meter fra kanten...

Bygningerne omkring er nu revet ned for at undgå ulykker - og man kan ikke længere komme op i fyrtårnet.


(Foto lånt fra Hunderup Luftfoto)

Billedet herover er taget i 1992.
Det er gået hurtigt!
Fremtiden for fyret er uvis - og afhænger af efterårsstormene. Omkring 2020 regner man med, at fyrtårnet vil blive revet helt ned, så man undgår ulykker, når det styrter i havet.

Skynd dig afsted!

Gemalen og Emilie morede sig med at springe ned ad skrænten...

Der er lige så langt op igen... :o)

Man skulle jo tro, at de var kureret efter en enkelt tur op igen, men nej... Der blev hoppet mange gange!

Andreas tog det lidt mere med ro og legede lidt med noget sand i feriens største sandkasse :o)

fredag den 3. juli 2009

Gl. Tornby

Som tidligere nævnt var Familien Putz på miniferie i Frau Putz' barndomsby.

Den første dag gik vi en tur ned til den gamle Købmandsgaard, som nu er en "museumsbutik" drevet på frivillig basis - men i min barndom var det en rigtig, fungerende købmand. En af de sidste, skal lige tilføjes. Så gammel er jeg altså heller ikke!!!!

Far købte altid sodavand hos "Krymmel", som købmanden blev kaldt.
Navnet stammede vistnok fra krigen, hvor sukker var svært at få fat i - men købmanden havde kunnet få et enormt parti kage-krymmel, som han så solgte til de sukkerhungrende fruer.
Altså: "Krymmel".


På den egn jeg stammer fra, er der RIGTIGT mange, der har et øge- eller kælenavn, og det er bestemt ikke alle navne, der er lige flatterende. Det er også langt fra altid man lige kan gætte sig til, hvorfra navnet stammer, for de er ikke altid så indlysende som "Lorte-Stine" eller "Snot-Lis"... :o)

Inde i den gamle købmandsgård kan man købe alt mulige - også bolcher og kandis i løs vægt, sådan som jeg husker fra min barndom.


Man kan også stadig købe ost og pølse, men de fleste købmandsvarer er dog erstattet med gaveartikler af forskellig art.

Gulvene er af mursten, og de er charmerende skæve... :o)
Jul i juli...
... og udenfor var det vist også jul...
Der var nemlig "Kræmmermarked" bag købmandsgården, men det var en billig affære.
4 nøgler "pelsgarn" til 40,- var det eneste jeg fik købt.
Til gengæld udbrød Mor konstant "Sådan én har jeg også hjemme i kælderen", så det endte med, at Frau Putz gik på loppemarked hjemme i Mors kælder i stedet.
Mere herom, når jeg får taget billeder af "fundene" ;o)
Vi fik dog "krejlet" os til 3 GRATIS ting... Og det er jo "æt' så ring" (Med forbehold for stavefejl! A hår åldri ku staw)
OBS: På nordjysk sluges alle endelser, så det er sådan vi udtaler "Ikke så ringe", som oversat til Københavnsk betyder "Skide godt" eller "Fantastisk", begge udtryk er TOTALT UBENYTTEDE i nordjylland og afslører "Æ Tjøbenhavner" på stedet! :o)
Nå... Emilie fandt altså 3 små plasticfigurer til 2,- stykket - og dem fik vi gratis, for sælger kunne ikke give tilbage på en hundredekroneseddel ;o)
Vist ikke helt "kup" nok til et "Fantastisk", men i Emilies verden var det stort.

Bagerst i købmandsgården er der forskellige udstillinger om lokalområdet.
Blandt andet er der denne 3D-model af Tornby By.
Her kan man se, hvor tæt byen ligger på det dejlige "Vesterhav"... Ca. 1 km. på cykel igennem plantagen
Her er Frau Putz vokset op... (Inde i den røde cirkel) De røde bygninger på den anden side af vejen er Hallen og Skolen, så jeg voksede op centralt i denne "gigantby" ;o)

Hvis man går "bagom" ned til Købmandsgården, kommer man forbi denne gamle stendysse.
Som barn var jeg vildt fascineret af dette gravkammer, og jeg har sågar gravet i sandet under dyssen, fordi jeg gerne ville finde en stenøkse :o)
(Jeg var altså ikke ret gammel, og jeg gravede med hænderne, så jeg tror ikke, jeg gjorde den store skade...)

Her er det resten af Familien Putz der benytter sig af Stendyssen til et lille hvil i sommervarmen.


Det var en lille tur til den ældre del af min barndomsby :o)

torsdag den 2. juli 2009

Frau Putz - en gorilla

(Pæonen på billedet har ABSOLUT intet med dette indlæg at gøre, men I skulle da lige have lidt smukt at kigge på :o) )


Mine arme er vokset med 20 cm. i dag!

Jeg har klippet hæk. I den fantastiske sommervarme vi oplever i øjeblikket (- og jeg skal skam nok passe på med ikke at klage over varmen) har jeg klippet hæk til jeg næsten smeltede...

Det blev dog til sidst så varmt, at jeg måtte holde en længere pause fra hækkeklipperen, og da jeg vendte tilbage til den ved syvtiden var mine arme vokset ca. 10 cm.

Nu - efter yderligere en sektion hæk - er de 20 cm. længere end normalen - eller sådan føles de i hvert fald.

Det næstmest deprimerende er, at jeg langt fra er færdig. Faktisk er jeg kun med MEGET GOD VILJE halvt færdig... Hvordan jeg skal kunne løfte hækkeklipperen til resten vil tiden vise!

Det mest deprimerende er, at når jeg er færdig venter der mig nogle dage med intensivt
raftehegnsmalingsmarathon...

Farmor og Farfar har nemlig tilbudt at tage ungerne på ferie i et par dage - og da jeg jo stadig har ferie - og solen skinner - er alle muligheder der jo.

Jeg må hellere lade være med at sige "desværre".
Man skal jo have en POSITIV tilgang til tingene.

"Jeg glæder mig til at male raftehegn"
"Jeg glæder mig over, at der er 88 kvadratmeter raftehegn"
"Jeg glæder mig til at male raftehegnet 3 gange"
(Hvilket mantra lyder mindst sommerferie-sarkastisk???)

Gad vide, hvor lange mine arme bliver efter 3 uger i denne arbejds- (undskyld!) ferielejr?

Nu vil jeg til gengæld sætte mig med en skål jordbær, noget garn og et par pinde...

Ah... :o)

onsdag den 1. juli 2009

Feriedag i Fårup

Familien Putz er netop vendt hjem fra en miniferie i Nordjylland, hvor Frau Putz jo trådte sine barnesko...

Sikke meget vi nåede i løbet af de få dage!
Jeg regner med at blogge lidt om det de kommende dage... Først lidt om vores tur til Fårup...

Det var helt vildt, derude i skoven, i Fårup Sommerland

Jeg har været i Fårup Sommerland næsten hvert år fra jeg var en lille pige og til jeg flyttede fra Jylland - og nu igen med mine egen børn igennem de sidste tre år.
Da Frau Putz var lille var den vildeste attraktion en svævebane ud over søen (Oh gru. Tænk, hvis man tabte sin ene sko...) og et tog.
Svævebanen er væk, men toget er der til gengæld stadig + så meget mere, at man ikke kan nå alt på en enkelt dag.

Her er der VIRKELIG dømt Sommerland med Vand-aktiviteter, Action-aktiviteter og Familie-aktiviteter. Alt sammen placeret midt i en stor skov.
Det er skønt - og sjovt for hele familien.


Der er masser af aktiviteter, hvor man skal være fysisk aktiv. Andreas er vild med at balancere i øjeblikket, så deres "jorden-er-giftig"-bane var et stort hit.

Her er det Emilie, der prøver "nutidens svævebane". Her gør det til gengæld ikke så meget, hvis man taber sin ene sko... ;o)




Gemalen blev lokket til at hoppe trampolin med ungerne. Det største hit er når de sidder klæbet til hans ben - og han hopper med dem. Temmelig anstrengende...

... men meget, meget sjovt...

En af de aktiviteter jeg kan huske fra min egen barndom var hestene. Det har aldrig været det dyr Frau Putz er mest tryg ved - og det er det fortsat ikke. Men... jeg måtte jo gå sammen med Andreas, for børn under 5 skal trækkes af en voksen, så... Og de er jo godmodigheden selv, eller hvad...
Andreas var ikke særligt stolt ved situationen. Her i kø kort før start...
... og endnu værre blev det, da hans (krapyl af en) hest nægtede at gå. Det er vist meget godt, at Gemalen ikke zoomer ind på ham lige i dette øjeblik...
Emilie elskede til gengæld hvert sekund.
Men så gik det heldigvis fint for Andreas, da hesten først ville gå fremad...

... og nøj, hvor var han bare kry, da turen var overstået ;o)

Gemalen var også temmelig lettet da denne tur var overstået. Det lignede en helt almindelig "kålorm" - bare en lidt længere tur, og i noget mere opskruet tempo, end jeg husker kålormen...
Da turen så var færdig (troede du!) startede en BAGLÆNS tur i lige så opskruet tempo - og af samme (laaaaange minutter) længde.

Så var der lidt mere adstadigt tempo over nogle af de andre forlystelser i børnetivoliet...


Køreskole...


Hoppepuder...

Kanosejlads...

Vandcykler... (Gemalen skal jo cykle Sjælland Rundt næste weekend, så han skulle lige holde formen ved lige...)

White Water Rafting i Fårup.
Det svinger...

Det hopper...
Det gynger...

Det sprøjter...

Det var et stort hit!
Og som en lille sidebemærkning:
Det er VILDT, hvor meget vand, der bliver pumpet rundt i den kunstige flod! Go home vandfald i Frau Putz' havedam... ;o)

Det vi ikke nåede var bl.a. alle de vilde rutchebaner (Nok ikke lige noget for børn på 3 og 6 - men om nogle år...), vandlandet (Det var ellers varmt nok...) og en hel masse andet.
Man kunne sagtens bruge 2 dage i Fårup - men med en hviledag imellem! :o)