Stativ Stakit Stafet

Det tog et par dage at finde helt tilbage til mig selv efter sidste weekend.

Der var for første gang "Stafet for Livet" i Hvidovre - og vi havde tænkt, at selvfølgelig skulle Spejderne da stille med et hold.
Smuk tanke, ikke?  Spejdere, der hjælper andre. Vandretur. Spejderne sælger snobrød til fordel for kampen mod kræft.

Det var skam også en fin oplevelse... men sjældent har jeg været så brugt som efter den oplevelse.

Ikke alene løber Stafetten jo over et døgn (22 timer i dette tilfælde) - men med 34 tilmeldte børn havde vi RIGELIGT at se til både før, under og efter stafetten.
Som "tovholder" og spejderleder havde jeg rigeligt at se til med at være ansvarlig for indkøb og "produktion" af ting, som kunne sælges. Varm mad til 40 personer. Og alt det vi skulle huske... Telte, bålplads, snobrødspinde, drikkevarer, krus, gafler, vabelplaster, "depeche"/spejderflag til at bære rundt under stafetten, bænke omkring bålpladsen, grillbriketter og grillstartere...

Alenlange lister med           to do - to remember - to buy

Der var ikke mange øjeblikke til familien i den sidste uge op til stafetten... eller til mig selv. Heldigvis deltog hele familien i stafetten, så vi var sammen i weekenden.

Og det hele klappede... Bortset fra vejret.

Knap var "Fighterne" trådt ud på stadions røde løbebane for at gå stafettens første runde før himlens sluser åbnede sig - og så regnede det ellers stort set resten af de 22 timer. Blæst og kulde sluttede sig til - og gjorde det til en blandet fornøjelse at gå rundt på stadion.

(Enkelte af billederne er mine egne.  Resten er lånt fra "Stafet for Livet - Hvidovre" på Facebook - og fra Hvidovre Avis)  

 

 

Men det er det fantastiske med børn. De lader sig simpelthen ikke slå ud af sådan en "petitesse" som dårligt vejr. Lørdag fra 14 til 21:30 - og igen fra 8 til 11:30 om søndagen gik og løb der konstant spejdere rundt på stadion. Rundt og rundt. 
En enkelt dreng fra 2. klasse løb 20 km. om lørdagen - for så at vende tilbage søndag og snuppe 10 mere...  Enkelte andre kom op på 20 km, mens en meget stor gruppe børn gik 25 runder (10 km) på stadion.  I silende regn.

 

 

 

 

De hyggede sig. Med hinanden - og med alt det, som man kunne købe rundt omkring på stadion. Kanelgifler. Saltstænger. Skumfiduser, kys, slikkepinde og snobrød (deres egne varer). 

 

  

 

 

Da lysceremonien var overstået kl. 22 gik de fleste hjem - mens lederne og en enkelt forælder overtog opgaven med at bære depechen rundt hele natten.

Jeg selv gik hjem og sov helt til kl. 02:30 (3 timer!). Sprang ud af sengen, lavede kaffe og kastede noget morgenbrød i en pose - og så af sted til stadion for at gå og gå og gå, mens de andre ledere fik sig et hvil.

Efter 2 ½ times nattevandring er der stadig smil på.

 

Skyerne er på vej væk - men det var kun en stakket frist.

 

75 runder - eller 30 km. blev det til for mig om natten og i løbet af søndagen. Ikke så meget som jeg havde forestillet mig, men det var det "logistikken" tillod.

 

I løbet af de 22 timer gik/løb spejderne og en lille gruppe voksne 1679 runder på stadion. 672 km.
Vi indsamlede godt 8000 kroner til Kræftens Bekæmpelse og vi fik i den grad "vist fanen", samtidig med at ungerne havde en fest.

"Sikke et godt arrangement. Det gør I vel igen næste år?" var den typiske bemærkning fra forældrene, når de kiggede forbi for at aflevere og hente børn.  "Hm... Tjah... Mumle-mumle... Måske... (Hvis vi får noget mere hjælp)" var det vævende svar.
For JO. Jeg vil gerne deltage i stafetten igen. Men om jeg orker al logistikken, alle forberedelserne, alle to do - to remember - to buy-listerne igen næste år... 

Måske jeg bare laver et lille hold, hvor venner/familie/bekendte kan melde sig til.
Nogen, der selv kan finde ud af at stå for "logistikken".

Måske har jeg glemt det hele næste år - og står igen i spidsen for 40 spejdere  ;-)