Tessie (Advarsel... billedspam)

Det startede for længe siden... Plageriet...  For så lang tid siden, at det virker som om Emilie ALTID har plaget om at få hund.

Så blev jeg lidt smittet - for jeg ville jo også gerne have hund. Der var bare alle de sædvanlige udfordringer og undskyldninger. Som efterhånden smuldrede, da børnene blev større osv.

Så jeg gik på nettet - for hvad findes der lige af familiehunde af mellemstørrelse, som ikke jager katte og høns...  Bilen kan ikke rumme en Golden Retriever. Vi er ikke til små hunde.

Søgningen gav et ret entydigt svar:  Shetland Sheepdog aka "Sheltie".   Som der ikke er ret mange af i Danmark. Der bliver født ca. 250 hvalpe om året... 

Vi blev derfor skrevet op hos fire forskellige opdrættere, som alle havde hvalpe på vej.

De tre af dem havde ikke hvalpe nok til at nå til os på ventelisten, og vi holdt vejret...

Hans Iver fik heldigvis et kuld på 5 - og så blev vi lovet den sidste hanhvalp.  Hans tæver skulle til Østrig og Tyskland, så sådan en kunne vi ikke få, selv om det var vores første ønske.

 

Da de var omkring 2 uger gamle besøgte vi dem første gang. De var på størrelse med et marsvin - og havde endnu ikke åbnet øjnene. 

 

Vi blev hurtige enige om navnet Twister... og der blev fremstillet hundekurv.  

 

Som Ida (vores store killing fra Dyreværnet) straks indtog.  Hm...

 

Nogle uger senere var vi tilbage - og der var godtnok sket meget på de uger. Nu var der dømt nuttede pelsbolde.

På det tidspunkt var det endnu ikke bestemt, hvilken af de tre hanner, der skulle blive vores.

 

Næste besøg 2 uger senere...  Blot 10 dage før ventetiden var forbi og vi ENDELIG kunne hente vores hundehvalp. Der var dømt krudtugler.

 

 

 

 

 

Og pludselig blev der åbnet op for den mulighed, at vi alligevel kunne få en tæve. Der var nemlig problemer med nye regler for vacciner for de hvalpe, der skulle have været til Tyskland og Østrig. 

En tæve... jamen den kan jo ikke hedde "Twister", vel...

 

Så jeg syede nyt navn - og satte det på hundekurven. Da vi endelig havde fundet ud af, at hun skulle hedde "Tessie".  Det holdt hårdt at blive enige.

 

Og så kunne vi endelig hente vores hundehvalp.

 

 

Første dag hjemme

 

 

 

 

 

Og selvfølgelig sover man ikke i sin nye hundekurv...

 

 

Siden har vores liv været fyldt med alle de udfordringer og fornøjelser, der følger med at være hundeejer. 

 

Vi har altid hjælp til havearbejdet... (eller nogen til at stjæle havehandskerne...)

 

 

 

Ida fik den legekammerat vi håbede på.  De to er BFF - mens Pelle er en anelse mere reserveret, men ved at tø op. Tessie er "tolereret", så længe hun holder en vis afstand.

 

 

Vi har lært at være ude i al slags vejr...

 

 

... og på alle tidspunkter af døgnet...

 

 

 

 Tessie er med over alt.  Også i telt på spejderlejren. 

 

 

 

Akut træthed kan ramme... Særligt på spejderlejr med 20 børn.

 

 

Man sover fantastisk i telt. Helt tæt på sin "familie".

 

 

 

 Og vi har fjernet burrer. Og flere burrer. Og et par flåter. Og endnu flere burrer.

Her en hunduistisk hund fra Burrma (Nej. De er ikke "anbragt". I skulle have set hendes nakke...)

 

 

 Møns Klint.

 

 

Og her nogle af de sidste fotos...  Hun er blevet dobbelt så stor i løbet af de godt to måneder vi har haft hende.  

 

 

 

 

Her er ingen billeder fra vores "Hvalpemotivations"-kursus. Ej heller fra alle de ture, vi har været på. Emilies telefon er tilsvarende fyldt til randen. Og det lille digitale kamera.   ;-)

 

Uh, hvor er hun sød, hende Tessie.

 

<3