Det var dog med den "vi-lover-os-selv-og-hinanden"-klausul, at det hele ikke skulle gå op i arbejde i hus og have. Det er nemlig alt, alt for nemt at falde i det hul.
Derfor lavede vi en laaaaang liste over ting, som vi kunne foretage os i Københavnsområdet. Både aktiviteter til solskinsdage - og til de uundgåelige regnvejrsdage.
Det er begrænset, hvor meget vi har leget "turister" i København. Sådan er det vel oftest med det område man bor i? Sightseeing i København var derfor en del af vores plan.
Med turen til Trekroner Fortet og den medfølgende havnerundfart blev der slettet en del af punkterne på listen.
En anden solskinsdag var vi en tur rundt i indre by - hvor "Bjergkøbing Grand Prix" blev genset i biografen - efter en tur på "restaurant" (aka Jensens Bøfhus. Kan I se af "", at jeg er mere til A Hereford Beefstouw? De gode bøffer er dog bedst, når de indtages uden krudt-i-rumpen-børn i nærheden...)
- og så skal man selvfølgelig også i ZOO, hvor jeg faktisk ikke har været i flere år... Nu har vi dog købt årskort, så mon ikke jeg får rig mulighed for at gense mine yndlingsdyr - Elefanterne og tigrene...
Ah... man kunne jo lige snuppe sig en lur - og flytte en doven snabelfuld sand...
Tigrene plejer også at ligge dovent hen, men der var faktisk temmelig meget leg i dem på denne dag. Så minder de mig i endnu større grad om vores egne huskatte - omend i en noget større udgave...
Åh... hvad ville jeg ikke give for at få lov til at klø sådan en blød basse imellem ørerne? Hm... måske ikke mit liv eller min førlighed, men...
Uh... jeg elsker tigre.
Zebramangusterne fik også megen opmærksomhed - specielt de små unger var sjove
Yep... ZOO hører bestemt til på en Staycation i København.
I dag siler regnen ned udenfor - og jeg tror perleværkstedet kalder. Når altså morgenmaden engang er indtaget. Vi sover nemlig læææænge i øjeblikket (eller det gør ungerne og Gemalen...) og tager det stille og roligt om morgenen, hvis vi ikke har ud-af-huset-planer.
Ferie er jo også at dvaske rundt i nattøj til klokken 11...
:o)