Tur i "Bilda"

Emilies hovedønske for Sommerferien var "En tur i TIVOLI - for så skal jeg i Bilda". Det viste sig hurtigt, at turen i TIVOLI faktisk slet ikke var så vigtig, som turen i Bilda :o)

Nå... men en tur i Bilda skulle vi da, for Emilie havde penge tilgode fra en byttet JULEgave... Hun har ventet på "Tivolituren" længe - og da vi var i TIVOLI med Lucy var der ikke tid til Bilda-besøg...

"Bilda" er Emilies kælenavn for den "Build a Bear"-butik, der ligger ved hovedindgangen til TIVOLI. Det er hendes absolutte yndlingsbutik - og hun kan bruge mindst lige så mange penge derinde, som Frau Putz kan hos Isabella Smith ;o)

Bilda-turen var MEGET vigtig - og Emilie havde glædet sig længe, og talt dage til denne begivenhed...
En spontan invitation til en ferie hos Farmor og Farfar var lige ved at blive afslået, "for så kan jeg jo ikke komme i Bilda"...
Frau Putz måtte derfor akut en tur i Bilda før afgang til Farmor og Farfar kunne accepteres...

Emilie vidste præcis, hvilken Bilda hun ville have. En vanillefarvet kanin - og sekunder efter vi entrede butikken havde Andreas kastet sig over en grøn frø...
Der var ikke flere "frøskind" tilbage, så han snuppede en af de fyldte frøer i stedet.

"Se her, Andreas". Emilie guidede hjemmevandt lillebror over til drengetøjet.



Så skal der fyldes kanin. Emilie i kø.

Når man fylder skal man trykke på hjerterne, så man fylder sin bamse med følelser, masser af kærlighed, venskab, omsorg og... ja Emilie kan sikkert fortælle, hvad det er... :o)

Hun var MEGET koncentreret om opgaven. Sådan en bamse har nemlig "ÆGTE FØLELSER, Mor".

Det har jeg fået at vide MANGE gange! Kast aldrig sådan en bamse hen på sofaen! Du sårer dens ÆGTE følelser... ;o)

Bamsen krammes. Skal den være blødere eller fastere?

Så skal hjertet varmes og forberedes til ilægning... Det er ellers noget af et ritual...

Og endelig er bamserne færdige.

Så skulle Andreas' frø vaskes...

... og så skulle den pludselig FYLDES...

Ja, rækkefølgen gik pludselig op i hat og blå briller, for personalet i Build a Bear butikken tilbød at TØMME Andreas' frø, så han selv kunne fylde den...

Så det gjorde de så... Sikken en service. Hatten af for deres engagement. Selv på denne dag, hvor der var ca. 30 grader i den ikke-air-conditionerede butik...

Jeg har aldrig mødt en Build a Bear-medarbejder, som ikke er fyldt med overskud og begejstring og børneglæde (Findes det ord?)... og vi har altså været i denne butik en del gange efterhånden :o)

Andreas kom derfor også til at fylde bamse (selv om han nægtede at trykke på hjerterne)...

... og gennemgå hele ritualet med at varme hjertet...
Der sluttes altid af med et kys...

... og så putter vi hjertet i frøen.

Så skulle bamserne påklædes - og hvad andet end en Spidermandragt duer vel til sådan en action-frø?

Bemærk øjnene, som popper ud af hullet til ørerne :o)

Der blev lavet bamse-attester og navngivet nye familiemedlemmer...

Emilies kanin hedder Josephine (Det var OGSÅ bestemt for længe siden!) - og da jeg spurgte Andreas, hvad hans frø skulle hedde, kom det efter kort tids overvejelse "Hamada". (Ha-Ma-Dah. Med tryk på midterste stavelse).

Hvor kom det navn lige fra??? :o)

Så blev der "pustet hus op" - og der blev pakket bamser, og så forlod vi ENDELIG den smeltende varme butik og tog toget hjem igen.

Og Emilies sommerferie hos Farmor og Farfar var reddet! ;o)

Familieportræt

Fra Venstre: Hamada, Karoline, Sophie (hvalp), Josephine, Marie og Raffi.

På loppemarked i Mors kælder

Familien Putz rendte jo ind i et lille kræmmermarked, da vi var i Nordjylland.
Ved hver eneste stand kunne man høre Frau Putz' mor udbryde: "Sådan én har jeg også hjemme i et skab" - hun mente, at hun ville kunne tjene MANGE penge på indholdet af sine skabe, hvis hun ellers GAD at have en stand på et loppemarked.
Well... heldigvis har Mor ikke solgt alle sine gamle ting på et lokalt loppemarked, for nu fik Frau Putz lov til at gå på jagt i kælderskabene.
Og se lige...

Sæt med skål og kande - fra det engelske pottemagerfirma Wood & Sons. Ifølge denne hjemmeside stammer det fra 1950'erne (Hurra for Google).

Stemplet i bunden...

Jeg ved lige, hvad dette sæt skal bruges til...


Det næste mit øje faldt på var denne søde mælkekande.

Den er fra Københavns Porcellains Maleri, som stemplet i bunden siger - og det kan man jo også Google...

Kanden stammer fra en serie kaldet Rosenborg - og jeg fandt en magen til sat til salg på denne hjemmeside for Kr. 450,- (Ja-ja, Mor... Jeg sagde jo, at det var penge værd, det skidt!!! Men du får den altså ikke tilbage!)

Men se så lige her...

Man skulle jo tro, at det var købt sammen!!!


Det næste mit øje faldt på, var dette skønne vattæppe. Det bringer minder tilbage om varme sommerdage tilbragt på græsplænen. Der er ikke noget skønnere end tykke, gamle vattæpper - og tror I, at Frau Putz er vild med farven på dette???

Fint retro-mønstret stof. Sikkert fra 70'erne, så nu er jeg altså også blevet Moderne og med på 70'er-bølgen... ;o)

Næste gang jeg kommer hjem til Mor tror jeg lige, at jeg skal grave lidt længere inde i bunden af de der kælderskabe!

Og ja... så stod jeg jo lige og manglede en lille mælkekande, så man kan tage mælk med ud i haven til en kop kaffe eller to.

Og så har jeg jo 1 hel flyttekasse med Mågestellet, som står hjemme i Mor og Fars kælder.

Hvem i alverden har fundet på at male en MÅGE på et egentlig ganske kønt lyseblåt kaffestel???

Måger er IKKE hyggelige eller idylliske eller kønne!

Måger skriger.

Måger skider på biler.

Måger lugter af skidtfisk.

Måger er... ikke min yndlingsfugl!

Og så en hel flyttekasse fyldt med Mågestellet...

Man skal (?) vel være taknemmelig. Nogen har lagt en hulens masse penge for dette engang i fortiden, hvor det var det helt rigtige at samle på Mågestellet...

Men... hvorfor samlede de dog ikke på Musselmalet i min familie???

SUK!

Men kold mælk til kaffen kan den vel godt bruges til ;o)

Til Lønstrup med en bagtanke...

Lønstrup havde længe stået på listen over steder, som Frau Putz gerne ville besøge, næste gang vi kom til Nordjylland.

Som planlagt drog vi derfor afsted - og denne danske sommer har velsignet os med fantastisk vejr, hvilket også galdt denne dejlige dag.
Himlen var blå og havet ligeså, og vi kunne ikke se horisonten, fordi de to dele flød sammen...

Vandet inspiceres. I forhold til den "grøntsagssuppe" der findes ved alle (såkaldte!) badestrande i vores lokalområde er Vesterhavet fantastisk. Ikke en stump tang så langt øjet rakte. Ingen lugtende alger. Bare rent vand med småsten og strandskaller... Skønt!
Men koldt!

Jeg gik op til bilen igen for at hente badetøjet til ungerne, men inden jeg nåede tilbage havde Andreas indtaget badevandet iført shorts. Han fik derfor badebukserne på EFTER havbadet :o)

Spørg lige, om Frau Putz fik våde bukser af at tage dette billede???
En ægte papparazzi skyer ingen midler ;o)

I Lønstrup fiskes der direkte fra stranden med små fiskebåde, som bliver slæbt op på stranden.


Lønstrup er kendt også kendt for det kunsthåndværk, der bliver fremstillet og solgt her. Her finder du glaspustere og keramikere - og butikkerne bugner af kunsthåndværk og dyrt tøj.

Kunsten havde også indtaget stranden...



Selv søjlerne til turistbureauets stander er blevet udsmykket ;o)


Idylliske huse langs Strandvejen.

Skønne farver...

Vores haveskur ser pludselig helt nyt ud... :o)

Eksklusive ferielejligheder kan købes her... Hvis du har dit helt eget pengetræ i baghaven ;o)

Mens byens hotel godt kunne trænge til en kapitalindsprøjtning - til en omgang facademaling.

Gemalen var MEGET forelsket i dette hotel - og havde købt det på stedet, hvis det havde været til salg - og han havde haft sit helt eget pengetræ med modne sedler... ;o)

Som overskriften på dette indlæg hentyder, havde Frau Putz visse bagtanker med besøget til Lønstrup. Disse bagtanker daterer helt tilbage til marts måned.
Husker du dette indlæg...

Det er ikke meget væsen han gør af sig, ham Marco Friis. Frau Putz gik faktisk FORBI butikken ned til stranden uden at opdage den - og jo, jeg kiggede efter den!

På vej tilbage efter badetøj til ungerne fik jeg til gengæld øje på den... og så glemte jeg næsten badetøjet... :o)
Butikken er stilrent indrettet - og jeg blev meget venligt betjent af Marco Friis' bedre halvdel (Tror jeg!) - som også havde travlt med at passe barn i bagbutikken. Så hyggeligt og hjemligt - og så mange fine ting...

Derfor kan jeg i dag drikke kaffe af disse - de to FØRSTE Marco Friis-krus i min samling.

Åh, hvor er jeg glad.

Vel tilbage efter strandturen fik vi lige en bid brød/en omgang pasta med kødsauce...

... og så drog vi ellers videre til Rubjerg Fyr - en tur, som jeg har fortalt om her

Sikke en skøn sommerdag i DK!

Jordbær med jordbær på

Den 16. juni blev det første, længe ventede jordbær høstet...



Den 21. juni blev der sat ny rekord med en hel håndfuld...

... og nu drukner vi næsten i jordbær...

Efter 4 dage i Jylland kom vi hjem til bugnende bede.

Gemalen gik optimistisk i gang med en mellemstor skål, men måtte hurtigt sande, at det ikke var nok - og gik derefter over til det 4½ liter store dejfad.

For første gang nogen sinde plukker vi jordbær af egen avl i større mængde end en håndfuld.

Økologiske jordbær. Gad vide, hvad kiloprisen på sådan nogle er i butikkerne???

Jordbær fra jordbærplanter som Frau Putz har stjålet (!) som små dødsdømte stiklinger i en "pluk-selv" jordbærmark, fremelsket i drivhuset og til sidst plantet på skråningen, hvor intet andet end ukrudt vil gro.

Det er da "ikke så ringe" ;o)

Nu har vi så mange jordbær, at vi spiser jordbær med jordbær på og jordbær til.

Eller drikker jordbærsmoothies

"Smutti", som Emilie kalder dem!

Mums!

Oven i dette jordbær-orgie skal lægges de 2 spande jordbær, som Farfar var så sød at plukke til os i en "pluk-selv"-jordbærmark. De ligger nu i fryseren og venter på at blive til jordbærmarmelade eller jordbærgrød - engang når sæsonen for friske jordbær er vel overstået.

Og nu må jeg hellere komme ud og plukke endnu en portion jordbær på skråningen.

Ha' det! :o)