Mosfri rullesten

Ind imellem (Host!) køber jeg lidt garn - og jeg er altså ikke en af dem, der har et fast projekt til hvert enkelt nøgle på lageret. Laaaangt fra. Som regel går det den anden vej, så mit lager inspirerer mig til et projekt.

Da jeg bestilte Højlandsuld fra den flinke Hr. Weller havde jeg heller ikke noget bestemt projekt i tankerne.
Købte flere forskellige farver (Blev lokket totalt i fordærv!), heriblandt "Blå rullesten" og "Egern", som jeg tænkte ville passe fantastisk sammen med den "Marineblå" jeg allerede havde fået i julegave af Gemalen. En hættetrøje til Andreas var planen, men sådan gik det ikke.

Da jeg skulle mødes med strikkeklubben, ville jeg finde på et nyt projekt, for min "Mig"-cardigan var så fremskreden, at jeg ikke orkede at slæbe den store pose med mig.
Lageret blev derfor taget i øjesyn - og øjnene fæstnede sig straks på den melerede blå rullesten, som var leveret dagen før.  "Strik mig" kaldte den...
... og på Ravelry var jeg netop faldet over et enkelt sjal med bølgende kant...  mon ikke det kunne kombineres?

Der groede bestemt ikke mos på den rullesten - og jeg har været som besat af en gal strikkepind lige siden, næret af drømmen om at pakke mig ind i den varme uld.

Nu ligger det færdige sjal og skvulper i maskinen, og jeg overvejer, hvor jeg mon skal finde plads til at spænde det ud efter vask, for det er stort - også selv om jeg endte med at lave det mindre end oprindeligt tænkt.

Her i ikke-udspændt tilstand på vores gulv. Fra spids til spids er der omkring 2 meter...

Efter 15 gentagelser af kantens mønster var den ligesom bred nok og garnmængden hurtigt svindende...  og så blev de 570 masker lukket af.
Jeg har brugt 420 g. af de 500 der var på conen - så Andreas' trøje må nok få en anden grundfarve end blå rullesten.
Meeeeeen... mon ikke også jeg kan finde noget andet på lageret?  


;o)