mandag den 17. januar 2011

Min største fjende...

... og kritiker er mig selv.

Når jeg kigger på fotos af mig selv som barn, ligner jeg en fange i en KZ-lejr. Et skelet med hud på.
Som barn blev jeg hele tiden nødet til at spise noget mere, så jeg kunne få bare lidt huld på kroppen - noget der gik brat over, da jeg som teenager lagde mig gevaldigt ud. 
Jeg trøstespiste. Og overspiste.  Spiste i hemmelighed på mit værelse imellem måltiderne. Proppede mig med mad, som dulmede de smerter, der stammede fra et dårligt selvværd.  
Pludselig gik det fra "Spis lidt mere" - til "Pas nu på. Spis lidt mindre"... og med det øgede antal kilo på røven dalede mit selvværd yderligere, og de evige slanke- og sultekure satte ind. Uden held, selvfølgelig, for det virker jo ikke at sulte sig selv i perioder. Det lærte jeg først efter mange, mange år med selvpineri efterfulgt af dårlig samvittighed og selvkritik, når kiloene igen sprang på mine sideben efter overstået kur.

Dårlige vaner. Fed mad og alt for meget chokolade og kage har i perioder af mit liv fået min vægt til at stige meget - og heldigvis har jeg rigtigt mange centimeter at fordele vægten på, for ellers ville jeg være endt som en af dem, som "det er lettere at hoppe over end gå udenom".  Åh jo. Jeg kan også alle fede-vitserne...

Da jeg endelig kiggede bag om min vægt og turde se problemerne i øjnene, gik det bedre. Jeg holdt op med at trøstespise. Jeg tabte mig, og har i mange år ikke været på en egentlig kur, i hvert fald ikke en "sultekur". Holder vægten - sådan nogenlunde. Med de udsving et par graviditeter giver - og med det ene kilo ekstra (på røven som regel), som har det med at komme snigende fra tid til anden, hvis jeg ikke hele tiden passer på.




Men jeg er stadig og hele tiden kritisk overfor mit eget udseende. Min brede røv. Min mave og mine bryster. Mit hår. Alt får en ekstra kritisk bemærkning med, når jeg kigger i spejlet. 
Det frustrerer mig, at jeg som regel ikke kan købe tøj i "almindelige" butikker, men er henvist til butikker for "store piger". Bukser kan jeg stort set ikke købe, idet mine 184 cm. hovedsageligt består af ben, og herrebukser, som har længden, har ikke bredden. 
Nød lærer nøgen kvinde at sy tøj. Ha!
Så jeg syr. Ind imellem til mig selv, men jeg synes faktisk, at det er sjovere at sy til ungerne, for de kan jo bare passe tøjet uden de store tilpasninger, mens jeg skal regulere hele to størrelser fra talje til hoftevidde på mine egne bukser - fortæl mig lige noget om hoftebuer og indsnit, som jeg ikke ved...  I dare you!

I weekenden syede jeg så igen. Et par bukser syet efter et nyindkøbt mønster fra Onion. I henhold til billedet på forsiden en vid model med bindebånd i taljen, så her behøvede jeg heldigvis ikke de store tilpasninger. Kunne jo bare binde båndet lidt strammere...
Og da jeg så havde syet dem... passede de ikke. Hvor f... frustrerende er det lige?   
Skide Kæmpe Røv, tænkte jeg - endnu en gang.

For mig har hele "løsningen" altid ligget i fokus på den rigtige kost. 
Motion har aldrig nogensinde givet mig en eneste succes-oplevelse, og som barn og ung endte jeg som spejder, som ikke krævede fuld kontrol over alt for lange lemmer, for at man kunne være med.
Gemalen er min modsætning på det punkt (og mange andre...), idet han elsker at bevæge sig. Han bliver rastløs og MÅ bare røre sig, hvor jeg holder rigtigt meget af at sidde i sofaen med et strikketøj. 
"Du skal bare dyrke noget motion" er hans mantra, når jeg igen-igen klager over min vægt.  
Og det irriterende er jo, at han nok har ret. 
Vi spiser rimeligt sundt (når man ser bort fra søndagens kage og det smør, jeg ikke kan undvære på mit brød) så der er ikke så meget at ændre på kosten. 
Men jeg gider ikke!  Motion er rædsomt   ;o)

Men da jeg så stod der foran spejlet i de nye bukser, der "trak" over røven...  Så besluttede jeg, at nu skal det der motion altså have en chance. En lille bitte chance. For det virker jo for andre. Min seje lillesøster har f.eks. tabt sig næsten 10 kg., siden hun begyndte at løbe 3 gange om ugen. 

Og måske kan man komme til at holde af det - eller i hvert fald hade det så lidt, at man får taget sig sammen nogle gange hver uge...
Og måske kan man kombinere motion med noget andet, så det bliver mindre rædsomt. Strik f.eks. 
Måske kan man strikke, mens man cykler på sin motionscykel?  (Og der må gerne grines, men festen er ikke slut, før den fede dame svinder... eller noget)





Så motionscyklen er nu hentet ind fra udestuen og støvet af. Batterierne er skiftet ud, så jeg nu også kan følge med i, hvor langt jeg har cyklet, for mål er jeg jo nødt til at have. 
Og i går aftes cyklede jeg så en lille prøvetur - MED strikketøj, og det kan godt lade sig gøre. Hæ-hæ...  
Så længe jeg holder mig til "mor-tempo", og ikke leger Indurain.



Men kattene...  De kan nok ikke være med, når mor cykelstrikker    ;o) 


Når solen igen titter frem bliver strikketøjet dog nok efterladt hjemme, mens jeg cykler ud i "naturen" omkring Hvidovre. Hvis motionen vinder ved den lille bitte chance, som den får...

Og ellers kan jeg jo altid slå mig selv oven i hovedet. Som jeg plejer     :o(

Hvis jeg nu fortæller jer mit mål, kære læsere, så kan det være, at det bliver lettere at holde?  
Lige nu siger BMI-beregneren, at mit BMI er 



Mit mål er at tabe mig 7,5 kg. i løbet af det næste år (hvilket jo nok skulle kunne lade sig gøre, tænker jeg...) Så kommer jeg godt ned i "Normalvægtsområdet"...  (om røven så følger med, er en anden sag...)


... og så er der også plads til konfekten og pebernødderne til jul næste år  (og plads til at tage lidt på igen, for jeg ved jo godt, hvordan det plejer at gå med de der kilo...)

 Og nej. Jeg vil ikke fylde bloggen med "sådan-går-det-med-mit-vægttab" - men måske I kommer til at høre en hel masse smule brok over det der motion, som jeg har lovet at give en lille bitte chance.

;o)

12 kommentarer:

  1. Cool! God vind (siger man også det til cykelryttere?)
    Jeg kan huske én, der ræsede afsted på sin cykel,fordi hun bestemt ikke kunne lide at ligge bagest på cykelstien. Måske skal du bare finde hende frem til en enkelt udendørs trilletur af og til.
    Held og lykke søde

    SvarSlet
  2. Åh ja, Kath. Hun er stadig derinde et sted. Jeg husker godt, da vi legede Pantani og Eros Poli på turene ind til Christiansborg ;)

    SvarSlet
  3. Å gå en rask tur på 45min til en time er også god mosjon for den er fett forbrennende :)3-4 ganger i uken så er du straks kvitt de få bonus kg du skal ned. Du ser faktisk slank ut på bildet. Har du grov eller lett beinbygning? Om du har grov så kan du ikke stole på BMI- da kan du faktisk veie opp til 3-4 kg mer enn en som er smal. Lykke til :)

    SvarSlet
  4. Whau!!
    Du er modig - FLOT!
    Da jeg så dit foto, tænkte jeg:"Er du sikker på, du ikke lider af anorexi", men så så jeg din BMI - som i parentes bemærket vel ikke er overvægtig, men blot i overkanten. Det er da vist en fejl, at de skriver "Overvægtig"
    Det må være det med den r.., du taler om. Sådan et lager der bagpå har jeg også - og en stor bæltetaske midt for.
    Held og lykke, frau Putz!
    Bare det var mig, der havde motivationen for tiden.

    SvarSlet
  5. Uha, din historie med for få kilo og løftede pegefingre af det og for mange kilo og ditto løftede pegefingre kan jeg alt for godt nikke genkendende til. Jeg har dog aldrig været decideret overvægtig, men suget kritikken og selvkritikken til mig...

    Jeg har brugt megen energi på at rose mig selv for det, jeg GODT kan lide ved mig selv, og sjovt nok er jeg blevet pænere og pænere trods stigende alder ;o)

    MHT bukser: Kunne du gå på et mønsterkonstruktionskursus, så du kunne lave et grundmønster til bukser? Måde med lynlås og med uden? Det kunne måske give dig nogle gode oplevelser fremover...
    Jeg ved, at der er udgivet bøger om det, men har ingen anelse om, hvor svære de er at følge.

    Jeg synes dit mål er godt, det er til at opnå på et år og skal ikke gå lynhurtigt. Det er vist det, der giver det mest varige vægttab, tror jeg.
    Måske en god film også kan nydes under cyklingen?

    God vind og kram

    SvarSlet
  6. God vind Karina og fantastisk skrevet.
    Jeg krydser fingre for dig.

    SvarSlet
  7. Jeg tror, mange af os kan nikke genkendende til det....
    God kamp, men husk, at du garanteret ikke ser så overvægtig ud i andres øjne.
    Det sværeste lyder næsten til at være dét med at få bukser, der både er lange nok og pæne. Pyha. Godt, at du kan sy!

    SvarSlet
  8. Jeg tager virkelig hatten af for dit mod. Jeg kan kun nikke genkendende til alle de ting du nævner...ååh, som jeg kender det.
    Jeg krydser hvad krydses kan for dig og "projekt motion". ;-)

    SvarSlet
  9. Ih hvor jeg kender det med to forskellige størrelser fra talje til hofte. Til gengæld ved jeg hvordan man laver en grundform, der passer - så måske du skulle have det, og så kan der produceres bukser der passer.

    Og god vind med projektet, det er sejt, synes jeg :)

    SvarSlet
  10. I sommer var vi nogle bloggere, der slog os sammen i kampen mod kilo'ene. Jeg tror da, at der blev tabt nogle kilo under "Sommersund og Slank" kampagnen, og jeg kom i hvert fald af med et par. Én af de ting, som jeg stadig holder fast ved, er at drikke et meget stort glas vand hver morgen på fastende hjerte. Jeg tror faktisk, at det hjælper lidt, for trods julens rigelige spiseri og vinterens inaktivitet har jeg ikke taget nær så meget på, som jeg ellers ville. Motionscyklen havde jeg også meget gavn af - for din mand har jo ret; der skal motion til.... ;-)

    SvarSlet
  11. Vi er mange kvinder, der har eller har haft problemer med vægten. Det er dejligt, at du skriver om dine oplevelser!
    Jeg var alt for tynd i mine ungdomsår og fokuserede for meget på, hvad vægten sagde. Nu vejer jeg mig aldrig mere - kigger i ny og næ i et spejl. For mig har det været godt at lære noget om sund kost og motion, og nu går det hele op i en højere enhed :-)
    Klem!

    SvarSlet
  12. Frau Putz, som temmelig-overvægtig-og-næsten-altid-med-en-kur-under-opsejling er det dejligt og virkelig inspirerende at læse dit indlæg om kampen mod kiloene. -Eller fordelingen af dem. God vind til dig fra en anden hvidovreborger :o)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz