søndag den 29. november 2009

Syregrøn varme

En biltur til Jylland rigere - og så er handskerne færdige. De er strikket med udgangspunkt i en strikkeopskrift fra en netside jeg har nævnt tidligere, Free Vintage Knitting.

Mine er dog mere syrede i farven, end jeg formoder de originale var...


Opskriften måtte tilpasses en del, for mit garn "Cascade 220" var en smule tykkere end originalens - og jeg har derfor haft færre masker. Snoningerne blev også tilrettet, så der er snoning på hver 4. pind i stedet for hver 6.

Da det ikke lige er handsker jeg har strikket mest har det krævet en del fiflen - og højre hånd er strikket 2½ gang. Venstre heldigvis kun en enkelt.


Jeg glæder mig til at cykle på arbejde i morgen tidlig. Denne gang formodentlig med varme fingre.


Sammen med min Noro-hue og mine røde vinterstøvler bliver det da ren farvelade. Jeg behøver vist ikke at sætte lygter på cyklen.


:o)

5 kommentarer:

  1. very pretty gloves! i´ve never had the patience to knit any myself.

    SvarSlet
  2. De ser fine ud. Dejligt med en pangfarve her i den mørketid. Gid jeg var så god til at strikke, så jeg lige kunne lave mig et par. Jeg er kun på babystadiet endnu, så der går nok lidt inden jeg kaster mig ud i sådan et projekt.

    SvarSlet
  3. Åh ja, hvad der ikke kan blive strikket på en biltur :-) De er absolut pragtfulde og jeg kan ikke se, at det er dit første eksemplar :-)

    Og husk nu cykellygterne alligevel ;-)

    SvarSlet
  4. Hold da op de er flotte.
    Og en superfed farve.
    Det ser godt nok svært ud - tror ikke jeg nogensinde finder ud af at lave sådan nogle.
    :0)

    SvarSlet
  5. Ej hvor er det bare et par skønne handsker, og så lige i min yndlingsfarve! Du bliver stanglækker på cyklen, der skal altså lidt farve til i alt det grå der er udenfor for tiden. :o)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz