søndag den 15. marts 2009

Min frisør...

... hedder Jørgen.

Jeg ELSKER at komme i Jørgens frisørsalon.
Der hersker en helt speciel stemning, for hans salon fungerer også lidt som den lokale kaffebar. Der er et evigt leben af farverige personer, som lige skal ned og hilse på - og have en kop kaffe og en enkelt smøg på trappen ned til salonen. Der er folk, der nærmest bor dernede - i hvert fald møder jeg dem næsten hver gang jeg selv er forbi.

En af de faste er Henrik - guldsmeden, som lavede vielsesringene, som Gemalen og Frau Putz går med. Det betyder noget særligt, at man kender personen, som har lavet dem - og at man selv har haft indflydelse på, hvordan de skulle se ud.
Hvis du skulle få lyst til at se fede unikasmykker, så kan du kigge forbi Bjerg Van Mackelenbergh.

Jeg har "fulgt" Jørgen siden han klippede på Islands Brygge for Kr. 125,- hvilket i sig selv var en kvalitet, når man var på SU...
At han så også er et skønt menneske - og en fantastisk frisør gør det jo bare bedre.
Prisen er "lidt" anderledes nu hvor han har fået egen salon inde i Pilestræde, Kbh. K... :o)
Hos Frisør Ludvigsen bliver man forkælet. Masser af kaffe i smarte designerkrus og vigtigst af alt... en hel time afsat til en klipning... til hver kunde. Ikke noget sjusk og den-næste-kunde-kommer-om-ti-minutter-så... hos Jørgen.

Sidste gang jeg var hos Jørgen skulle jeg både klippes og farves - og eftersom Jørgen ikke var tilfreds med resultatet af første farvning, blev jeg farvet anden gang på husets regning - for han ville ikke sende mig ud af døren med en farve HAN ikke var tilfreds med :o)

Jeg kunne blive ved... men regner med, at you got the picture...

Eneste minus ved Jørgen er, at der også er en hel masse andre, som godt kan lide at blive klippet hos ham - så det kræver tidsbestilling i god tid.
Det kan Frau Putz altså ikke altid helt få til at passe ind. Det forløber ganske ofte sådan...
"Gud. Nu trænger jeg altså simpelthen så meget til at blive klippet!"
Jørgen har tid onsdag om 12 dage...
"Øh nå... Men jeg ved ikke helt hvordan det passer ind... jeg ringer senere".
4 uger senere er jeg så DESPERAT - og Jørgen har tid om ti dage.
Det er et par gange (Bliver man aldrig klogere?) endt med, at Frau Putz bliver totalt ude af sig selv og kommer til at ringe til den lokale "Hundeklipper" (OK! Det er lidt uretfærdigt, men det føles altså lidt sådan - når man sammenligner med Jørgen!)
Hun havde skam (Tænk engang!) indtil flere tider allerede dagen efter.
Okay. Hvor galt kan det gå? Hun er jo da frisør-uddannet.
Og det vokser jo ud igen...
Suk!
Den lokale Hund... (Undskyld!) frisør har afsat ½ time til hver kunde.
På den tid skal hun
- tage imod kunden
- vaske håret (Ingen hårkur!)
- bringe en halv kop lunken Nescafé til kunden
- finde ud af, hvordan kunden skal klippes (Jeg fik afværget hendes forslag om "Sådan lidt asymmetrisk... Det vil sikkert være smart")
- klippe håret
- klistre hår og kundens kinder samt nakke ind i ildelugtende voks
- modtage betaling. (Og mht. betalingen... ja hvis man regner det ud på timebasis, så tjener hun faktisk mere i timen end Jørgen...)
Det giver lidt sig selv, at der ikke er meget tid til det vigtigste - arbejdet med saksen.
Åh hvor jeg dog trængte til de te-muffins oven på den omgang.
Men... det vokser jo ud igen. Heldigvis!
Måske jeg allerede nu skulle bestille tid hos Jørgen til om 2 måneder, hvor håret er blevet langt nok til at komme under hans kyndigere hænder.
:o)

7 kommentarer:

  1. Så kan du da vel for hulan snart lære det dame!!!!!
    Du glemmer også at skrive at Jørgen så siger, at du ligner en rigtig forstadskone, når du viser dig i Pilestræde efter en tur hos hundeklipperen :-)

    SvarSlet
  2. Men tørklædet er blevet rigtig rigtig pænt!

    SvarSlet
  3. Jamen jeg ved det jo også godt! Det er det der gør det dobbelt ærgerligt.
    MVH
    Forstadsfruen

    SvarSlet
  4. he he he sjov historie.
    Glæder mig til at se dig imorgen!!!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz