lørdag den 14. marts 2009

Blå/gråt blomstertørklæde

Frau Putz vil nu offentliggøre opskriften på det første hækleprojekt... Så Kardemomme og andre kan hækle, hvis de skulle få lyst :o)

Jeg har altså ikke helt alene opfundet dette, men ladet mig inspirere af denne opskrift fra "Drops". Opskriften findes også på norsk...

Jeg har blot brugt langt tyndere garn (= en million blomster før jeg er færdig!), lidt færre masker - og hæklet det aflangt i stedet for trekantet... og så i kun 3 farver i stedet for 6 :o) Småting.

Garnet jeg har brugt er (vistnok, bandarolen lå i hvert fald i posen!) "Pritty" fra Sandnes Garn. Fundet på Frau Putz' uudtømmelige garnlager i kælderen :o) Indkøbt engang for LÆÆÆÆNGE siden, så det er ren retro :o)

50% uld/50% acryl. 50 g = 150 meter. 1 nøgle i hver farve. Får se, hvor langt det rækker.

Jeg har brugt hæklenål nr. 4

Blomsterne er hæklet med 5 luftmasker rundt i inderste ring - og så 8 luftmasker til hvert af "kronbladene". Hvor blomsterne er samlet er der hæklet 4 luftmasker -sæt 2 kronblade sammen med en kædemaske - 4 luftmasker og en fastmaske rundt om ringen.

Nu HADER Frau Putz jo sådan noget med at hæfte ender og sy ting sammen, så det er ret fedt, at blomsterne er hæklet sammen. Man skal heller ikke (nødvendigvis) hæfte ender med nål. Første ende bliver simpelten taget med rundt i ringen og hæftet på den måde, og jeg har hæftet sidste ende ved at trække den igennem fastmaskerne rundt om ringen med hæklenålen.

Forestiller mig, at jeg vil hækle endnu et tørklæde - i hvid, æblegrøn og lilla bomuld eller hør-blanding til brug sammen med ny æblegrøn sommerjakke...

Jeg er nemlig endnu ikke afskrækket mht. hækleprojekter, selv om det kræver enorm tålmodighed ! :o)

2 kommentarer:

  1. "ladet mig inspirere"...prøv at høre, hvis jeg skulle have en chance så skulle der stå PINDET ud for perlehøns hvordan man skulle gøre for at jeg kunne hækle sådan nogle flotte blomster; du er jo TOPsej! Vi er fans:-)

    Kh
    Maria

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz