tirsdag den 31. maj 2011

Sommerklar

Ah...  

En balje med køligt vand og lavendel-salt...


Et halvdrukket glas iskaffe...


Så er der godtnok snart dømt sommer her hos Frau Putz.

- og med lidt held, vil jeg efter en indsats kunne være mine fødder bekendt - selv i åbne sandaler.

 :o)

mandag den 30. maj 2011

Kend dit håndarbejde...


Og hvis nogen kan lære mig at STRIKKE bedstemorfirkanter, så vær sød at give mig besked. Jeg er nemlig ikke så begejstret for den der hæklenål...

;o)

Kan man få for meget af det gode?

Gemalen og ungerne var eksporteret til Farmor og Farfar for weekenden - og de hyggede sig vist gevaldigt, at dømme efter alt det, der skulle fortælles, da de landede i Hvidovre igen.

Imens hyggede jeg mig hjemme - og må endnu engang konstatere, at det er dejligt at have huset helt for sig selv ind imellem. Ingen krav om lødige måltider til tiden - ingen larm - og ingen krav på husets DVD-afspiller...  Aaaaahhh...


Det blev så til endnu et gensyn med Pride and Prejudice. BBC-versionen. (Selvfølgelig!). Det blev til hygge og snak med veninden. Det blev til kaffe og te i lange baner. Strik i lange baner. Faktisk i så lange baner, at jeg har slidt hul ovenpå min venstre pegefinger...  "Supersoft" fra Holst er måske nok supersoft når det er vasket, men i uvasket tilstand er det altså så kradsbørstigt, at det kan slide huden af. Av!

Så ja!  Man kan godt få for meget af det gode.


Til gengæld skrider det rimeligt godt fremad med min nye "Arwen" i ny version. Strikker den uden sidesøm og med raglanærmer. Med vendepinde i kanten ser det indtil videre ud til at lykkes ganske udmærket.  Tror den bliver min nye yndlings, når den engang er færdig.  Med plaster på...

:o)

lørdag den 28. maj 2011

Frogged UGH!

- og der så man så lige Frau Putz foran spejlet... i gang med at prøve en Acorns cardigan, som var nået forbi det tidskrævende mønsterstykke...
Og den snigende mavefornemmelse blev desværre bekræftet...
Halskanten er simpelthen så løs, at den er beyond rescue.

På Ravelry hedder det en "UGH!" og når man har trævlet det strikkede op hedder det "Frogged"


Efter en måned i "skammekrogen" har jeg nu en Frogged UGH!  - og en nydelig bunke garnnøgler, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal med.
1 kg. Supersoft i min yndlingsfarve Robins Egg.

Tror måske...  Arwen...  Mmmmm....

Min Arwen cardigan er endnu en UGH!  Efter uendeligt mange timer med uendeligt mange pinde glatstrikning og kun en smule adspredelse i form af den smukke dobbeltsidede kant med snoninger...  måtte jeg jo erkende, at ikke engang en vask og udspænding vil kunne rette op på, at snoningerne trækker arbejdet sammen.  AK!  Den ekstra længde jeg har strikket, gør ikke misæren mindre.

 

Vendepinde i snoningsstykket ville have gjort underværker...  tænker jeg bagklogt...

Nu har den mørkeblå Arwen skammet sig i kælderen i et par år, men den er endnu ikke frogged. Mest fordi jeg egentlig ikke gider at bruge tiden på at trævle den op.


Til gengæld gider jeg godt at strikke den igen. Med vendepinde. For jeg gider nemlig godt at pakke mig ind i den og måske føle mig en lille bitte smule som Arwen Undomiel.


:o)

torsdag den 26. maj 2011

Jauw! Plop Uak! FUMP

Nu kunne overskriften jo godt give nogen anledning til at tro, at jeg er kommet slemt til skade - så lad mig straks slå fast, at det er jeg ikke.


Det er derimod nogle af de udtryk, som et typisk Anders And-blad indeholder - og som derfor nu pryder den taske, som jeg har lavet i fint teamwork med Emilie.
Det er hendes taske!  Det var nemlig hendes ENESTE Anders And-blad, der blev klippet i stykker - og jeg måtte love højt og helligt, at jeg ville købe hende et nyt  

;o)

Når man normalt klipper papirstykker til de foldede tasker, bruger man store stykker - og med kun et Anders And-blad til min rådighed gik det jo ikke. Lidt kreativ tænkning gav mig dog rigeligt med motiver til en taske - og med kun en enkelt historie klippet i småstumper. De små stumper blev limet på bagsiden af gavepapir - og senere "overtrukket" med klar tape - og der blev kombineret med led af ensfarvet gavepapir.


Samarbejde...  Jeg klippede, klistrede og foldede leddene - og Emilie satte dem sammen til lange lænker...


Lænkerne blev lukket til ringe...

(Utroligt, hvor mange forskellige ansigtsudtryk den kære Hr. And kan fremvise i løbet af en enkelt fortælling...)

... og i dag syede jeg ringene sammen og satte lynlås i den færdige taske/pung/"et-eller-andet"...


- og gæt så lige, hvem der har lagt billet ind på den næste taske, som skal være blå, grøn og hvid og med Anders And, Mickey Mouse, Lynet McQueen og-og-og...



Gad vide, om Andreas også selv hjælper til?

:o) 

søndag den 22. maj 2011

Begrædeligt

Der er vintre... og så er der Onde Vintre... som tager livet af alt, som stikker hovedet op over den kolde jord.

Dette billede er taget for præcis et år siden, hvor klematisen var lige ved at springe ud i blomst...



... og kort tid efter... I juni sidste år...


 ... og billedet herunder er taget i dag, hvor jeg erkendte, at den smukke klematis ikke bare var sent på den... Den er frosset ihjel i løbet af vinteren og jeg klippede den ned til jorden. Den anden klematis har heldigvis overlevet, men er startet helt fra roden og syner ikke af meget.


Så der blev indkøbt nye klematis - en anden, forhåbentlig mere hårdfør sort...


Det er nemlig ikke alle havens klematisplanter, der har lidt under vinterens kulde.
På den anden side af havegangen trives de to sorter fint.


Den Onde Vinter har også været hård ved mange af de andre planter i haven. 
Alle klatreroserne har jeg måttet klippe ned til jorden. Figentræet sender bittesmå skud ud fra stammen - 10 cm. over roden. Resten af træet er dødt. Min krybende timian i stenbedet er stendød og lignede tørret te, før jeg fjernede den. 

Alt sammen planter, som har været flere år om at vokse til deres størrelse. Planter som jeg har glædet mig til igen skulle klæde haven i grønt.

Til gengæld må jeg vel glædes over, at det trods alt kun er ganske få planter, der har kapituleret endegyldigt i den barske frost. De fleste af dem som frosten har skadet, vil med tiden igen vokse op og brede sig. 

Og så vil jeg igen kunne gå ud og blive mødt af dette syn i forhaven...  Billederne er fra juni sidste år.




Og må vi så be' om en lidt mildere vinter næste år, tak...

:o)

fredag den 20. maj 2011

Think Pink


Det var så den St. Bededag...


... og nu er det tid til dette...  Den sidste rest af næsten-naboens fødselsdagslagkage.

Så kan det vist heller ikke blive mere PINK

:o)

onsdag den 18. maj 2011

Tegne, klippe, klistre, folde...

Så er de første 33 pinkfarvede led til min nye pung færdige.



Dette er mit første "folde-papir-til-led-som-sættes-sammen-og-bliver-til-et-eller-andet"-projekt.
Jeg starter med en meget lille pung, for jeg er altså ikke sikker på, at alt det her tegnen op, klippen ud, klistren med tape og folden sammen er lige mig. Men måske ender jeg også med at blive bidt af det.

Hvis du også skulle få lyst til at lave noget fornuftigt ud af de mange reklamer, ugeblade og lignende du måske har liggende... så kig forbi Pernille. Hun har gang i en hel lille serie af indlæg, som trin for trin og meget udførligt viser, hvordan du skal bære dig ad.

Og nu kaster jeg mig altså ud i noget strik resten af denne dejlige onsdag aften.  

;o)

tirsdag den 17. maj 2011

Fra en af de største til en af de mindste

På den sidste dag i april gik ham her fra at være en af de seje, store drenge i børnehaven...


... fyldt med attitude, coolness og verdensmandsfølelse...
... charme, selvtillid og lækkert hår...

... til på den første hverdag i maj at være en af de mindste på fritidshjemmet.

Ikke noget nemt skift, men efterhånden kommer attituden, coolnessen og verdensmandsfølelsen tilbage.

Og så har vi først balladen

;o)

Perler på strik - Tut

Lin spurgte, hvordan jeg havde sat perler på mit strik - og det er faktisk ganske nemt - bare ikke at forklare. Derfor kommer der her en lille billed-tutorial.

Træk perlerne på et stykke tynd nylontråd (fiskesnøre eller lignende)


Stik tråden igennem den maske, som du ønsker, at perlen skal sidde på


Tag masken af pinden


Træk én perle frem og stik enden af nylontråden tilbage igennem perlen.


Hold fast i begge stykker nylontråd og træk perlen ned over garnet


Sæt masken tilbage på pinden og træk nylonsnoren ud.


Strik masken.


Og Viola...


Du har nu en perle på dit strik.

Et alternativ til denne metode er at trække alle perlerne på dit strikkegarn og strikke dem med en ad gangen. Ulemperne ved den metode er, at man hele tiden skal flytte en hel masse perler fremad på garnet (som kan blive slidt, specielt hvis der er mange perler) - og fordi garnet kun går igennem perlen én gang, kan de "vandre" på tråden - og flytte sig væk fra den placering man ønsker. Specielt irriterende, når de alle sammen gemmer sig på bagsiden...

Jeg har i dag trukket alle mine lyseblå perler på nylontråd, så jeg kunne finde ud af, hvor mange jeg havde.  Sjalets størrelse kommer nemlig til at afhænge af mængden af perler - og nu ved jeg, at jeg har 308 (+/-) lyseblå perler, som kan leges med, når jeg engang når til kanten.


:o)

mandag den 16. maj 2011

Nu med perler

For et stykke tid siden strikkede jeg mit første rigtige "lace"sjal - og fandt ud af, at Nupps er et sandt helvede at strikke. Specielt når man strikker med to tråde ultratyndt garn og derfor skal forsøge at strikke 2 x 9 tråde sammen i vrang...
For ikke-strikkere er dette sikkert sort tale, men tro mig... Når man har gjort det 400 gange, så har man (jeg) lyst til at skrige højt. Jeg svor i samme åndedrag, at jeg aldrig ville strikke Nupps igen. Eller i hvert fald ikke før jeg har glemt alt om mit Nupps helvede.

Men selve sjalet kunne jeg faktisk godt lide... og når man nu har købt en hel masse garn, så kan man jo strikke lige hvad man vil.

På togturen til Jylland kastede jeg mig derfor over et par nøgler mørklilla Arwetta - og en lille pose perler - og allerede i går aftes kunne jeg lukke af for de sidste masker. Perlerne var ikke det letteste projekt i verden (specielt ikke om aftenen i en dårligt oplyst stue, hvor jeg gang på gang måtte kæmpe for at se den fine fiskesnøre, som jeg brugte til at trække perlerne på med) - men jeg vil til enhver tid erstatte Nupps med perler.

Nu ligger den så der...


... og mangler kun lige hæftning af et par ender, en smule vask og en udspænding - og så har jeg en lille halsklud i den lækreste bløde merino med glitrende perler i kanten.

Men så skete der jo det... at mens jeg sad og strikkede, var der en svigermor til min søster, der forelskede sig i mit projekt - og hun bad så inderligt, om jeg ikke ville være venlig at strikke et sjal til hende...  Med perler og det hele, og gerne i en lys nuance...

Så før jeg egentlig er helt færdig med min halsklud... har jeg startet på endnu et projekt. Tror dog nok, at det skal være en smule større denne gang, så det ender med at blive til et rigtigt sjal.


Mønsteret er Echo Flower Shawl - og du kan finde opskriften her, hvis du skulle få lyst.

:o) 

Vellykket kombination

Blogger havde åbenbart lidt "forårsforkølelse" i fredags, så jeg kunne ikke lave et indlæg om den færdige kjole. Derfor får I lige billederne nu i stedet. 

Kombinationen af let bomuldsstof og den strikkede blonde blev ganske vellykket. 


Jeg valgte at forlænge kjolen lidt med en kant med wienerlæg som matchede ærmerne - og syede pligtskyldigt blonden på i hånden, hvilket tog laaaaaang tid.


Båndet i taljen valgte jeg dog at sy på med maskinen, da jeg løb tør for tid - og det irriterende var (set i bakspejlet), at der nærmest ingen forskel er i det færdige resultat. Så... næste gang bliver det hele syet på maskine.

Jeg valgte at lave mønsteret til kjolen lidt bredere omkring brystet, så den sidder løsere end normalt. Båndet i taljen kan så til gengæld reguleres, så den kan bruges længe. Først som kjole - og senere som tunika.


Den grønternede kjole faldt i god jord. Niecen på 5 år var glad - og min søster har allerede bestilt endnu to. En "kjole" til den mindste - og en "tunika" til hendes storesøster. De skal være i sort/hvid - så nu må jeg på jagt i stofbutikkerne efter stof og bånd, så ønsket kan opfyldes.

:o)

torsdag den 12. maj 2011

En lille kjole...

... til blonden.


Med et lille wienerlæg, så ærmerne får puf...


Og ved siden af blonden et lille strikket bånd. Hvor der kan trækkes bånd igennem hullerne. Bånd med bånd på...


Nu mangler jeg kun det kedelige - nemlig at håndsy bånd og blonde på kjolen. Godt jeg får selskab af Mette fra syklubben i aften, så jeg har lidt underholdning imens

:o)

onsdag den 11. maj 2011

En lille blonde

I dag har jeg ikke malet. Må indrømme, at jeg i den grad trængte til en dag uden en pensel i hånden...

I stedet har jeg strikket en lille blonde i lysegrønt garn.


Som skal syes på en grøn- og hvidternet kjole, som jeg liiige skal have syet også. Før på fredag, hvor jeg sammen med børnene drager mod Jylland. Med DSB (- og så kan alt jo ske...)
Der er nemlig en lille niece, som ikke længere er så lille. Faktisk bliver hun 5 år gammel - og sådan noget skal jo fejres.

Gemalen efterlader vi hjemme. Han skal nemlig løbe langt - og har været i skarp træning, for det hele skal helst klares på en god tid.
Forstå det, hvem der kan.  Fødselsdag - og tilmed med kagemand importeret helt fra bageren i Højene i det høje Nord - hyggeligt selskab, god mad - eller løbe 21 komma et eller andet kilometer i smeltende varme, mens man drikker lunkent vand fra mavebæltet???  

:o)

"Nå... Hvad går I og laver?"

Det typiske spørgsmål har de sidste mange uger kunne besvares med ganske få ord:  "Vi bygger skur".

Ja-ja...  men ganske få ord kan ind imellem dække over uendeligt meget arbejde...

Først i marts blev det gamle skur revet ned...




... og alt blev kørt væk.

Nye planer blev lagt...


... de blev diskuteret... der blev indgået kompromiser... lavet nye forslag... lagt nye planer...

... og så gik Gemalen amok på gammelt gulv og betonfundament a´la tysk bunker fra 2. Verdenskrig...



... mens andre slappede af...


Første ladning byggematerialer blev leveret...


Og så blev det april, og Gemalen gravede ud til fundament og faldt over denne, hvilket da lover meget godt...


Svigerfar indtog scenen - og der blev støbt fundament.



Og alt imens malede jeg. Først dikterede vejret indendørs maling af små portioner...


... men senere kom solen heldigvis frem og gav mig mulighed for at male udendørs og i større portioner, hvilket var godt, for jeg havde jo en deadline. Som jeg heldigvis nåede.  Godt assisteret af Pelle...



Der blev lagt fliser inde i skuret...


... mens andre gjorde forberedelser til rykind af byggeassistance i påskeferien...


Tredobbelt portion. Mindre kan nemlig ikke gøre det   ;o)


Og så blev de første dele af skelettet sat op.  I fantastisk solskin. Med Far fra Nord som selvudnævnt "Juli"  (Hans Smart(e) IPhone nægtede at skrive "Kuli"...  Hæ-hæ!)


Nogen fulgte interesserede med - og morede sig med at bygge store bygningsværker af resterne.


Og så stod skelettet der. Klar til at få monteret tagplader og yderbeklædning.  Bemærk alt det hvidmalede træ. Alt har fået 2 lag maling på alle 4 sider. Ikke så sært, at jeg var lidt træt af at male. Allerede dengang...


Men maleriet fortsatte. Mens mændene byggede skelet, malede jeg kanter på blokhusbrædderne. Sådan nogen har det nemlig med at trække sig sammen og det giver umalede sprækker. Spørg mig, hvordan jeg ved det...
  

Den strenge bygningsinspektør kom forbi for at kontrollere arbejdet...





 ... og der blev allernådigst givet tilladelse til at tag, udhæng, dør og vægbeklædning kunne monteres.


... og da påsken var forbi, havde vi et skur. Som "bare" skulle males.  Og det har jeg så været i gang med ved enhver given lejlighed lige siden.

Nu ser skuret sådan ud - diskret gemt bag tilbygningen (som i parantes bemærket også skal males koksgrå...  Ja-ja...)



Under halvtaget er der GOOOOOOOD plads til cykler, cykelanhængere, betonblander, trillebører, vasketøj og-og-og...   Men også god plads til at holde en sommerfest eller to...
;o)


Bag skuret er der også plads til opbevaring af forskelligt - samt plads til 3 vandtønder, så der er lidt at vande have med...


... og ifølge Gemalen, så har enhver haveejer brug for et sted at opbevare jord og sand...  Så det er der også blevet plads til. Og over hele herligheden skal der sættes hylder, så der bliver plads til opbevaring af noget af det, der i øjeblikket fylder i drivhuset. Og ja! Det skal da også males...


Inde i skuret er der endnu kun rod...  Men alle haveredskaberne, græsslåmaskinerne osv. vil få deres faste plads her. Fint hængt op og god orden er planen...


 Set oppefra ser skuret sådan ud...


... og når vi engang får lagt fliser foran skuret, bliver det helt sikkert her vi spiser de fleste måltider i sommerhalvåret.


Jeg mangler stadig en del malearbejde. Alt det træfarvede skal males hvidt (og der er stadig enkelte koksgrå flader, der skal have andet lag topmaling...).
Efterhånden kunne jeg faktisk godt tænke mig en enkelt dag eller to med regn, så jeg kan slutte mig til Pelle og Robert.   ;o)


Sååååå...  det er noget af det vi har lavet - og noget af det, der har været grunden til min lange blogpause
  
:o)