mandag den 9. maj 2011

Lidt til mig fra Pakhus 16

Søndag stod jeg ganske tidligt op.
Allerede klokken 7:00 var jeg færdig og klar til at tage afsted - for der var afgang fra Rødovre klokken 8:00 med retning mod Odense. Goodiebags til de første 100 besøgende lokkede  ;o)  og når vi nu skulle afsted, så kunne vi jo lige så godt tage dem med...

Sammen med resten af Strikkeklubben kiggede jeg på de mange fine ting, som flittige sjæle havde kreeret - og hilste på en del personer, som jeg indtil nu kun har kendt "på skrift".  Dejligt at få sat ansigt på.

Min perleveninde Anne havde en stand på markedet og vi fik en lang sludder om alt muligt glasperle-nørdet og det var vildt hyggeligt at møde hende igen.  Ærgerligt at Ebeltoft ligger så langt væk, at regelmæssige træf til Workshops hos Louisa og Henrik ikke er muligt.
Al den snak om perler fik mig dog til at kaste mig over min brænder igen, så snart jeg kom hjem. Noget jeg har forsømt i lang tid - og hvor var det dejligt at komme i gang i kælderen igen.

Lidt shopping blev det da også til - og jeg kredsede som sædvanligt mest omkring de stande, som havde keramik til salg. Jeg elsker keramik, og køber det gerne, for det er noget, jeg ikke har en chance for at lave selv.
Desværre har jeg ikke navnet på nogen af de keramikere, der har solgt mig disse - og kan heller ikke finde frem til det via Pakhus 16's udstillerliste. Mange af standene var jo delt af flere, og ikke alle navne fremgår af listen.
Det første jeg købte var dette fantastiske sæt med lysestage og saltkar af Rakubrændt ler. I de smukkeste petroleumsblå nuancer. Meget, meget tyndt og virker meget skrøbeligt.  I bunden er indridset initialerne CW.


Senere blev det til 4 små petroleumsblå keramikskåle, hos en anden keramiker. Åh den farve forfølger mig og insisterer på at blive købt...  ;o)


Og se så her...


To små, finurlige sjalsnåle/brocher. Fremstillet af to gamle, blankslidte strikkepinde af metal. Størrelse 2 og 2½.  Det var jo noget en strikkenørd ikke kunne stå for.  Købt på Kunstfabrikkens stand og fremstillet af "knapnok". Herligt genbrug.


Lidt sukkerpynt blev det også til - fra en anden Hausfrau - og så fik jeg en kop kaffe at varme mig på i de ganske kolde markedshaller.


Efter et par runder i hallerne drog strikkeklubben til Odense centrum, hvor vi fik lidt sen frokost/brunch på en café - og så blev GPS'en igen vendt mod Djævleøen, efter en hyggelig dag.

:o)

4 kommentarer:

  1. Det lyder til at have været en dejlig tur. De sjalsnåle er altså bare for lækre, sikken en idé.

    SvarSlet
  2. Dejligt at du er glade for dine brocher - sig endelig til hvis nogle af dine veninder har lyst at pryde deres strik med en sådan bøjet strikkepind :0)

    SvarSlet
  3. Flotte indkoeb. Ja den farve kalder.
    De sjalsnaale var dog et hit.

    SvarSlet
  4. Tak for i går. det var en dejlig tur :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz