fredag den 16. april 2010

Truth be told...?

Ind imellem støder jeg i Bloglandia på kommentarer omkring de fordrejede og usande billeder, som vises frem på bloggene.

Alt er pastelfarvet. Børnene smiler og opfører sig pænt. Maden er hjemmelavet og der er friskbagte boller til morgenmaden. Overskud og glæde over hele linien.



Vi ved vel alle, at den "virkelighed" vi læser om på en blog ikke er hele historien.

At der er dårlige dage på selv den mest livsglade blog. At der også er bunker af vasketøj i kælderen hos selv den mest checkede interiørblogger. At der er blevet flyttet en ucharmerende og politisk ukorrekt saftevandskande af plastic væk, før billedet af dagens middag er taget - og at der også spises mad af papæsker hos den mest overskudsagtige, bolle-bagende husmor.

Nogen mener, at man skal skrive om det hele. Både de gode dage og om de dage, hvor man har skændtes med manden, råbt af ungerne og stresset helt vildt over dagligdagens mange pligter.

Truth be told, så er der nok mange, for hvem der er flere af den slags dage i løbet af en uge. Hvis man skulle skrive om alt for mange af den slags dage, så ville Bloglandia være et langt mere trist sted at færdes.

En enkelt gang stødte jeg på en blog, som var fyldt med den type "sandheder"... Brok, selvynk, dårlige oplevelser, forurettethed, skælden ud... Alle de negative ting man overhovedet kunne forestille sig.

Hold da op for et billede af et sølle menneske jeg fik på nethinden. Det var i sandhed en blog, som i stedet burde hedde en "brok". Jeg fandt ikke et eneste positivt indlæg på bloggen - og jeg ledte. Det måtte da for pokker være der???

Selv på den mest elendige, røvsyge, trælse dag MÅ der da for pokker være bare et GLIMT af noget positivt. Et eller andet lyspunkt, som det er værd at hæfte sig ved og fokusere på.

En enkelt lille venlig handling. Solen der bryder igennem skyerne. En baby, der sender et tandløst smil. En buket blomster købt for den sidste 20'er i pungen...

Lige præcis DET glimt af noget positivt er det da værd at skrive om på sin blog, mener jeg.

"Usandt" eller ej, så går jeg helt klart gladere fra en blog med pastelfarvede briller end jeg gjorde efter besøget på føromtalte "brok", som jeg aldrig siden har besøgt. Den var simpelthen for deprimerende.
Og for at vise Jer, kære læsere et glimt af "sandheden", så er her et par glimt fra noget af det jeg IKKE havde planer om at vise på bloggen - kig nøje, for jeg lover ikke noget om, at det gentager sig...

Det er da for deprimerende med alt det rod. Om jeg begriber hvor det kommer fra, alt sammen...

;o)

10 kommentarer:

  1. Enig.. der er og skal helst være solstrej, som varmer, glæder og fryder, også på de sure og trælse dage, og det gælder om at se disse solstrej og tage dem til sig.
    God aften til dig

    SvarSlet
  2. Dejlig måde du fik det skrevet ned på, jeg kunne da ikke være mere enig:)

    SvarSlet
  3. Fint, tankevækkende indlæg - jeg holder meget af de blogge hvor der BÅDE er rum til rodet og det polerede - det minder nemlig meget om mit eget liv. Fine billeder, i øvrigt :-) personligt tror jeg at rod er noget af den slags utøj der formerer sig ved knopskydning... hold op hvor kan der dannes meget bare i løbet af en times tid nogen gange... never ending story! Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Enig med deg:) Men det er av og til herleg å få eit innlegg med litt ærleg rot... Det er nokre bloggar som er FOR perfekte for min smak. Det vert så altfor stor avstand mellom mitt liv og det eg ser i bloggen;)

    Hyggeligast er det jo uansett med positive tankar, så vi kan bli inspirerte!

    SvarSlet
  5. I could show you how perfectly clean and organized my house is this week (and you'll yell at me!) but only because it's on the market. How much it sucks to keep it spotless and uncluttered without yelling at some people!!! Quite stressful I say! In reality, I'd rather keep a happy and cozy home with all the dirty laundry and cobwebs than a a picture perfect one. Have a great weekend.

    SvarSlet
  6. Jeg er helt enig med dig. Jeg går jo heller ikke tur i blogland for at blive i dårligt humør.
    Jeg synes også, at der netop er mange bloggere, der er så dygtige til at finde de små positive glimt, der er i alle de mindre gode oplevelser. Og at finde dem, er det der gør, at livet trods megen modgang er til at leve med.
    Og så synes jeg i øvrigt, at dine hverdagsbilleder er skønne og meget genkendelige ;o)

    SvarSlet
  7. Jeg synes, at brokke-blogs kan være sjove, hvis det er skrevet humoristisk. Det kan sagtens primært handle om nullermænd, lortebleer og dumme mænd, og stadig være en god blog, hvis det er skrevet underholdende.
    -Men enig, hvis det bare er klynk og Så hellere bare holde lidt pause med bloggeriet, hvis der ikke er andet at skrive om

    SvarSlet
  8. Ja, alle medaljer har jo en bagside. Jeg tror jeg selv kommer til at fokusere mere på det positive, netop fordi det ikke skal være en "brok blog". Dine billeder ser meget hjemlige ud. Som du skriver, sådan ser der vist ud de fleste steder. God dag.

    SvarSlet
  9. Uha, det er en meget hårfin balance, synes jeg - men et godt og tankevækkende indlæg!

    Jeg er ikke selv til de pastelfarvede jubleblogs, men ej heller til de hardcore brokke-blogs...
    Svært at definere, synes jeg.
    For mig er det et spørgsmål om ægthed - om man kan se hvem der putter sig bagved ordene, og man får en fonemmelse af et menneske, der kan rumme begge sider - både det triste og det lette, det skøre og det alvorlige, blomster og nitter!

    SvarSlet
  10. Dette indlæg var det, der overbeviste mig om, at oprette min egen blog!!
    Tak for det!
    :O)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz