Ølånde og sure tæer...

... og så midt på køkkenbordet!

Sådan ser der nemlig ud i hjørnet af mit køkkenbord i øjeblikket...

Når der er udsigt til nogle gode, lange dage hjemme, er det jo oplagt at bage med surdej.
Det største problem er den fimsede lugt, der breder sig hver gang man løfter viskestykket... Overskriften på dette indlæg siger vist det hele :o)

Under det ene viskestykke er dagens surdejsbrød i gang med den sidste lange hævning, før det skal i ovnen...

... og under det andet viskestykke er der gjort de indledende øvelser til endnu et surdejsbrød til i morgen - og en "Hermand", som jeg håber kan bages søndag.

Man kan fristes til at sige, at disse brød blev påbegyndt for længe, længe siden, da jeg møjsommeligt lavede den første surdej helt fra bunden - en surdej, som der efterhånden kom mere og mere gang i - og som jeg benyttede flittigt - men som til sidst blev glemt bagerst i køleskabet, for det er altså temmelig tidskrævende at bage brød med surdej :o)

Nå, men en genoplivning af surdejen blev påbegyndt i tirsdags - og nu er der igen masser af spunk i surdejen...

Klokken 9:30 blev dette brød påbegyndt...

Klokken 16:30 blev det hældt ud af hævekurven...

... og så er jeg næsten i mål med det første surdejsbrød i Kr. Himmelfartsferien...

... klokken 17:30 var det bagt og lagt til afkøling på bageristen.

Der er rigtigt meget ventetid forbundet med surdejsbrød - og så er det jo herligt, at man har tid til at vente, når man har ferie :o)

Og noget af ventetiden i dag blev brugt på noget, der lugter langt mindre af gammel ølånde...

I morgen tidlig fortsætter surdejsbageriet... Jeg tror, at den næste dej skal bruges til en portion foccacie med krydderurter fra drivhuset og sydesalt fra Læsø :o)

Gad vide, hvor længe dette fortsætter, før surdejen igen får en pause bagerst i køleskabet?