søndag den 28. februar 2010

Forår på pinden og sommer i glas

Det hele ser lidt gråt og trist ud udenfor. Sneen smelter - men til gengæld betyder det jo, at det endelig er ved at blive forår, fuldstændig som kalenderen dikterer.

Inspireret af de tulipaner jeg fik fra Svigerforældrene, "kom jeg til" at starte endnu et strikkeprojekt.
Ja-ja, jeg ved godt, at jeg har gang i "en del" projekter allerede, men jeg trængte altså til noget TV-strik!

Garnet blev købt i Norge i forbindelse med skiferien - og det har nøjagtig samme farve som tulipanbladene.


8 nøgler Sandnes Smart Superwash skal blive til en trøje til Andreas. Tankerne rumsterer omkring raglan ærmer og måske en hætte, afhængig af garnets rækkevidde.

Efter forår kommer sommer - og forleden fiskede jeg lidt sommer op ad fryseren.

Stikkelsbær, jordbær og brombær - og så lige ½ stang vanille og et skvæt sukker.


Så nu har vi smagen af sommer på glas, indtil den virkelige sommer kommer.


Jeg håber I alle har haft en dejlig weekend. Her har vi haft travlt med at klistre med maling - billeder af resultatet kommer senere ;o)

3 kommentarer:

  1. Hej
    Der er nu ikke noget som slår hjemmelavet marmelade. Dejligt at have bær i fryseren til hele den lange vinter, det er også noget jeg gør brug af.

    SvarSlet
  2. Å, dette såg lekkert ut! Klart du må strikke noko vårleg dersom du ser at våren nærmar seg:) Her trur eg snøen ligg til sankthans... Slike mengder snø har eg aldri sett her!

    SvarSlet
  3. Sådan en gang frysetøj der er fantastisk nu hvor man trænger til frugt og sommer mens vinteren stadigt bider i næsen.

    Varme forårshilsner til dig

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz