tirsdag den 7. juli 2009

Til Lønstrup med en bagtanke...

Lønstrup havde længe stået på listen over steder, som Frau Putz gerne ville besøge, næste gang vi kom til Nordjylland.

Som planlagt drog vi derfor afsted - og denne danske sommer har velsignet os med fantastisk vejr, hvilket også galdt denne dejlige dag.
Himlen var blå og havet ligeså, og vi kunne ikke se horisonten, fordi de to dele flød sammen...




Vandet inspiceres. I forhold til den "grøntsagssuppe" der findes ved alle (såkaldte!) badestrande i vores lokalområde er Vesterhavet fantastisk. Ikke en stump tang så langt øjet rakte. Ingen lugtende alger. Bare rent vand med småsten og strandskaller... Skønt!
Men koldt!


Jeg gik op til bilen igen for at hente badetøjet til ungerne, men inden jeg nåede tilbage havde Andreas indtaget badevandet iført shorts. Han fik derfor badebukserne på EFTER havbadet :o)

Spørg lige, om Frau Putz fik våde bukser af at tage dette billede???
En ægte papparazzi skyer ingen midler ;o)

I Lønstrup fiskes der direkte fra stranden med små fiskebåde, som bliver slæbt op på stranden.


Lønstrup er kendt også kendt for det kunsthåndværk, der bliver fremstillet og solgt her. Her finder du glaspustere og keramikere - og butikkerne bugner af kunsthåndværk og dyrt tøj.

Kunsten havde også indtaget stranden...



Selv søjlerne til turistbureauets stander er blevet udsmykket ;o)


Idylliske huse langs Strandvejen.

Skønne farver...

Vores haveskur ser pludselig helt nyt ud... :o)



Eksklusive ferielejligheder kan købes her... Hvis du har dit helt eget pengetræ i baghaven ;o)



Mens byens hotel godt kunne trænge til en kapitalindsprøjtning - til en omgang facademaling.

Gemalen var MEGET forelsket i dette hotel - og havde købt det på stedet, hvis det havde været til salg - og han havde haft sit helt eget pengetræ med modne sedler... ;o)

Som overskriften på dette indlæg hentyder, havde Frau Putz visse bagtanker med besøget til Lønstrup. Disse bagtanker daterer helt tilbage til marts måned.
Husker du dette indlæg...

Det er ikke meget væsen han gør af sig, ham Marco Friis. Frau Putz gik faktisk FORBI butikken ned til stranden uden at opdage den - og jo, jeg kiggede efter den!

På vej tilbage efter badetøj til ungerne fik jeg til gengæld øje på den... og så glemte jeg næsten badetøjet... :o)
Butikken er stilrent indrettet - og jeg blev meget venligt betjent af Marco Friis' bedre halvdel (Tror jeg!) - som også havde travlt med at passe barn i bagbutikken. Så hyggeligt og hjemligt - og så mange fine ting...

Derfor kan jeg i dag drikke kaffe af disse - de to FØRSTE Marco Friis-krus i min samling.

Åh, hvor er jeg glad.

Vel tilbage efter strandturen fik vi lige en bid brød/en omgang pasta med kødsauce...


... og så drog vi ellers videre til Rubjerg Fyr - en tur, som jeg har fortalt om her

Sikke en skøn sommerdag i DK!

3 kommentarer:

  1. Skal helt sikkert også forbi hans butik, her i ferien, når vi kører til Skagen... utrolige lækre kopper...

    SvarSlet
  2. Det lyder bare som en skøn tur. jeg havde engang en kæreste hvis familie har sommerhus deroppe - det har vi nydt en masse, kan du tro.

    SvarSlet
  3. Skøn-skøn dag og IH hvor man selv kommer til at længes efter den ferie, som venter liiiige om hjørnet:-)

    Jeg har skam været stuepige på Lønstrup Badehotel sammen med min kusine. Det var et af mine allerførste jobs, så vidt jeg husker:-)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz