tirsdag den 31. juli 2012

Min aldrende familie...

En af Emilies veninder har vist hende en App. Aging Booth.  En ganske morsom App, men også ganske grum...
Min familie engang omkring år 2045:



 
Og mig selv på samme tid...


Dem som kendte min Bedstemor vil kunne se ligheden... Den næsten skræmmende lighed, synes jeg.

Måske man skulle spare op til et facelift, lidt botox og en tidsmaskine...

;o)

 

torsdag den 26. juli 2012

Hønsemor af hankøn

Hvem siger, at det kun er kvinder, der kan være hønsemødre?

video

Og hvad er der lige "galt" med dette billede?

"Nogen" har lavet en lille - endnu ikke permanent - trådindhegning, så Poulet Putz, Søren Pind, Doofenschmirtz og Mimi kan komme ud og spise al min oregano og støvbade under solbærbuskene. Det var jo søøøøøønd, at de skulle nøjes med at få afklippet græs bragt ind i hønsegården...

Nu har vi så haven fuld af hønserumper - på vej igennem hækken. For der er sikkert noget mere spændende på den anden side...


"Hey!  Lad være med at glo på min hønserumpe!"


Lige i øjeblikket har de derfor adgang til dette grønne område. Gad vide, hvor længe det bliver ved med at være grønt?


Og gad vide, hvor lang tid der går før de andre følger udbryderhønen Poulet Putz over indhegningen?  Hun har luret, at der er grønnere grøntsager på den anden side af hegnet...

;o)

Når telefonen ringer kl. 22.30...

... Så tænker man på et splitsekund hele ens familie igennem...
Hvad er der sket?
Er det noget alvorligt?

Når ens unger så er på ferie hos Farmor og Farfar og det er derfra opkaldet kommer, så springer ens hjerte et slag over, og man står og forsøger desperat at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af den telefon, som Gemalen står med.

Da han så smiler lidt skævt og der tydeligvis ikke er tale om den slags katastrofe, som natlige opkald normalt signalerer, faldt jeg straks til ro.

For Emilie var der dog tale om en noget nær "katastrofal" situation...
Hvordan det så end lige var kommet i vej...
Hvor stor en del Andreas havde i hele forviklingen...
Hun sad godt og grundigt fast...


... i en rundbørste. Med det meste af pandehåret.

Farmor og Farfar havde forsøgt sig.
Lirket.
Filtet ud.
Gjort vådt.
Lirket noget mere...

... og de ville vel i bund og grund have lov af forældrene til at klippe fuglereden af?

Det fik de ikke. Lov altså...

Jeg har igennem næsten to år forsøgt at overtale Emilie til en klipning. Hos frisør. Hun nægter blankt, for håret skal være langt. Meget langt. Og ingen skal komme i nærheden af det med en saks!
Hvor ulykkelig ville hun ikke blive, hvis det lige blev klippet med en køkkensaks, fordi hun var blevet viklet ind i en hårbørste?

Jeg foreslog, at de lagde hende i seng med børsten i håret. En nats søvn ville måske give alle parter lidt mere overskud, end de havde på det fremskredne tidspunkt.
Gemalen foreslog, at de forsøgte at klippe tænderne af børsten.
Men de måtte IKKE klippe hende.

En halv time senere indløb der så besked.
Håret var reddet.
En smule medtaget, og en del var røget ud med rod... Men i bund og grund reddet.

Så kunne alle vist ånde lettet op - og gå i seng.

:o)

onsdag den 25. juli 2012

Klaverfingre

Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg har "klaverfingre".  Lange og tynde.

Og når man nu har klaverfingre...


... så skal man vel også have nogle tangenter at sætte dem på...


Sådan!


Drømmen om et hjem med klaver er opfyldt.


Til gengæld må jeg konstatere, at det godtnok er læææænge siden, jeg sidst har klimpret på sådan et.
I får derfor IKKE nogen live demonstration af alle det digitale klavers fortræffeligheder. Så bliver det i hvert fald, mens jeg spiller med hovedtelefoner på.   ;o)

Et helt rigtigt klaver er det jo ikke. Sådan et kan nemlig ikke flyttes rundt efter forgodtbefindende, men kræver stemning, tempererede forhold og hvad har vi... Et rigtigt klaver fylder og vejer langt mere - og så kan man ikke spille "lydløst" om aftenen, sådan som man kan med dette.
Det er vel også lidt en fordel, at man kan give ungerne hovedtelefoner på, når de klimprer...

;o)

Og hey...  Det er hvidt!  Så jeg behøver ikke at støve det af hver eneste dag.

(Men skulle nogen have lyst til at forære mig et blankt, sort flygel (med tilhørende tilbygning til huset!) - så er jeg da klar til at støve det af dagligt!

:o)

mandag den 23. juli 2012

Ole Lukøje...

... er jo usynlig, men han må have været forbi, for vi har ikke haft nogen problemer med at falde i søvn i vores nye soveværelse.

Lige lidt billedspam herfra...


Sengegavlen er upcycling. En fyldningsdør, vi har malet hvid og hængt op på væggen. 
Sengebordene er skamler fra IKEA, som Gemalen har monteret en hylde under og givet en omgang hvid maling. 
Sengelamper og lampeskærme... IKEA.


Lidt læsestof (OK...  Rigtigt mange ture op og ned ad kældertrappen med to bæreposer med bøger...). Gemt lidt væk bag frostet glas (igen fra den svenske møbelkæde) - og ved siden af bogskabet en løbende, censureret udstilling af contemporary art - og informationssedler.


Sukkulenter...  Herligt med planter, som ser friske og grønne ud, selv om man ikke er verdens bedste til at huske rundturen med vandkanden...  Planter fra... IKEA.  Zinkskjulere fra en lokal gavebutik, som desværre er lukket.


Fine nye vaser i frostet hvidt glas, som passer perfekt ind. En gave fra venner til vores 80 års fødselsdag.


Billederne på væggene er gamle botaniske tryk (1953 og '54) - fundet hos Frou Frou og sat i rammer fra IKEA.
(Hey... det er altså ikke kødbollerne, vi kommer i IKEA efter!)




Hende her... hun er efterhånden også fast inventer. Man kan næsten høre hende spinde:
Føest en hael daw på dæj jæen sij
så en hael daw på dæj naen,
å så på røegen, en tiem te halaen.

Man sover rigtigt godt lige der.

onsdag den 18. juli 2012

Wonderful Copenhagen ???

Det er utroligt nok ikke særligt ofte, at jeg kommer ind til det "Indre København". Jeg kommer der så sjældent, at jeg stadig ser byen (næsten) som en TURIST ville se byen - og hver eneste gang bliver jeg en smule overrasket, for der er meget langt fra turistbrochurernes billeder af Wonderful Copenhagen.

På en gåtur fra Vesterport Station forbi TIVOLI er indtrykket, at ALT er kaos.  Scala-bygningen er under nedrivning og nødtørftigt pakket ind...


 På den anden side af vejen er Industriens hus stadig under ombygning, men dog på vej mod at se færdigt ud... 
Så når man Rådhuspladsen...  Som er et stort byggerod. Afspærringer og skure over alt. Vejen er blokeret... 


Et stykke ned af Strøget er der orden og lidt af stemningen indfinder sig. Man skal dog konstant kante sig udenom menneskelige skilte-holdere, der reklamerer for mere eller mindre suspekte spisesteder og butikker i sidegaderne - og passe på ikke at blive kørt ned af Cykeltaxaer/Rickshaws... 


Men sæbeboblerne var fine.

Så rammer man Storkespringvandet... 
Hvor hele facaden af Illum er pakket ind...


 ... og butikkerne på den anden side af gaden ligeså...


Går man videre ad Købmagergade forbi Rundetårn bliver man mødt af opbrækkede brosten, afspærringer og kaos.  Sådan har det set ud i årevis. Brolæggerne flytter sig ganske få meter om året, men nærmer sig dog enden.


Og postkasserne er da lette at finde, når man skal sende sit postkort hjem fra Wonderful Copenhagen...


Efter en kop Latte med min veninde på en café kastede jeg et sidste blik ned ad Købmagergade fra Nørreport Station...


Nørreport Station er også under ombygning. Kaos og rod. Grimme afspærringer. Skilte der viser vej til alternative nedgange til S-toget. Udelukkende skrevet på dansk...  Som der jo er mange turister, der forstår...


Min tur rundt i Wonderful Copenhagen sluttede her - men mange turister vil sikkert tage turen videre fra Nørreport.
Med Metroen tager turen 3 minutter til Kongens Nytorv, Nyhavn og videre...
Så snart man kommer op over jorden bliver man mødt af...  Kaos.  Kongens Nytorv er brækket op.
Igen. 
Fordi der bygges Metro.
Igen.

Heldigvis kan man stadig finde små oaser rundt omkring i byen, hvor der ikke er larm og støv fra gravemaskiner, grimme stilladser og afspærringer i grelle farver.  

Jeg er udmærket klar over, at samfundet har brug for vækst og jobs - og at alle disse ombygninger, renoveringer, afspærringer osv. er nyttige og nødvendige.
Kunne man dog bare tænke æstetik ind i billedet...
Det kan sagtens lade sig gøre.
Jeg har set det praktiseret i andre storbyer, bl.a. Berlin. Her var der også gang i en masse ombygninger, renoveringer osv. men der var tænkt over at spærre af og pakke ind på en æstetisk måde, så indtrykket ikke var kaotisk i samme grad, som det indtryk jeg fik på turen rundt i København.

Jeg er glad for, at jeg ikke har betalt for at komme på ferie i Wonderful Copenhagen med alle de smukke seværdigheder i skønne omgivelser...  Tror jeg ville føle mig lidt... snydt? 

:o/

søndag den 15. juli 2012

Et lille projekt - eller noget...

Der er sjældent stilstand i vores hus.
Vi har snart boet i huset i 11 år - og i alle de år har vi haft gang i et eller andet projekt. Store projekter. Små projekter. Men altid gang i et eller andet.
Vægge er brudt helt eller delvist ned, rum ændret, døre flyttet, vinduer skiftet, tilbygning bygget, gulve skiftet, lofter skiftet, vægge malet... 

Denne sommer er ingen undtagelse. Hønsehuset og køkkenhaven og Gemalens projekt med de dybe huller er alle placeret udendørs (og tæller derfor ikke med i "husprojekterne...) - men indendørs har vi også taget fat på et projekt.

Soveværelset i kælderen har de sidste par år været næsten færdigt...  Der har været et par manglende lister imellem færdig og helt færdigt. (Er der ikke altid det?  Vi har i hvert fald mange af de der små detaljer, der mangler rundt omkring. Lidt maling. En liste. En fuge. )
Fodpanelet, som skal gemme de røde varmerør væk, har Gemalen endelig fået monteret i denne weekend. Nu er soveværelset derfor på vej til at blive HELT færdigt.
Men det er en stakket frist. For færdiggørelsen er faktisk en del af et større projekt, og det indebærer, at vi fraflytter det færdige soveværelse...   I morgen!

Vi får lov til at sove der en enkelt nat - for lige at hvile på laurbærrene...

I morgen starter nedtagning og opbæring - for Emilies værelse blev i løbet af lørdag aften tømt...

 
 
 

 ... og i morges rykkede malerlauget så ind og startede forvandlingen fra pigeværelse til soveværelse.

 
 
 

Det indledende malerlaug holdt ud i ca. en time - hvorefter erfaring og stædighed (Mig og Frau Putz) tog over og gjorde arbejdet færdigt.

 
  
 (Hov...  Der var søreme lige et par af de umalede lister, jeg nævnte før...  Måske de bliver malet hvide i denne omgang...  Og måske vinduets indfatning også får et lag topmaling eller to, så det kan smide det rustikke, grundmalede look...)



Det hvide felt på væggen?   Det er "økonomisk maling"...  Der begyndte nemlig at blive lidt lavvande i spanden med den hjemmeblandede sandfarvede maling (Billig metode til farve på væggene - men man skal altså altid blande langt mere maling end man tror...)
 - og man ser jo ikke, at der ikke er malet bag bogskabet, vel?
;o)

Nu skal møblerne fra soveværelset så rykke ovenpå - og må fremover forsøge at finde plads på langt færre kvadratmeter end tidligere, mens Emilies habengut indtil videre "smykker" udestuen...

 
 

En del af det finder sikkert vej til kælderen - men møblerne skal vi en tur i det store svenske varehus efter. Ny sofaseng, ny reol og lidt af "det løse"... 

Så er hun sikkert også godt placeret i det værelse vi godtnok regnede med, at hun nok ville have engang, når hun blev lidt ældre.  Hm...  9 år og 10 måneder er åbenbart "ældre" end vi naivt gik og troede...

:o)

lørdag den 14. juli 2012

Fine detaljer i den Fynske Landsby

Vi har tilbragt et par dage hos Gemalens bror og familien i Odense - og tog på tur til Den Fynske Landsby sammen med den ældste af de små kusiner.

Sikke mange fine detaljer der er at finde sådan et sted...

Forestil dig at have sådan et havehus...


... i sådan en have...


... med sådan en køkkenhave...

 

Så kunne man sikkert godt finde planter til at farve sådan noget garn...


Der var mange fine detaljer, som fangede mit blik.

Smuk stenmur...


Vindue over dør...


Skøn lanterne i meget minimalistisk indrettet soverum...


En anden detalje fra samme sovegemak. Lavendelbuketter hængt op diverse steder i rummet. Hestevogn udenfor...


Lille vægskab...


Jeg ville bare have det hele med hjem   ;o)

Og hvad med de fine hjertebeslag på den almuemalede kommode... 



















Emilie fandt også noget, som hun rigtigt gerne ville have med hjem...

Den her...


... og den her...


... og den her...  (Som jeg også var ret begejstret for!)...


Kusinen var også ganske betaget...


... og for børnene var de små pelsede nok dagens største attraktion.

Og så malkningen af den søde Jerseyko...



... og turen i hestevogn, som jeg dog ikke fik foreviget med os om bord.


Jeg kan klart anbefale et besøg, hvis I er på de kanter.

Det er nærliggende at sammenligne stedet med Den Gamle By i Århus  (hvor vi var i sidste uge).
Den Fynske Landsby er lidt mindre, men meget hyggelig og overkommelig. Der er "tidstypisk påklædte og arbejdende" personaler flere steder rundt omkring i landsbyen, ligesom i Den Gamle By. Den Fynske Landsby er dog langt mindre overrendt af gæster, og personalet har langt bedre tid til at tale med gæsterne, forklare og involvere i aktiviteter.
Og så er priserne mere rimelige på Fyn. Specielt hestevognsturen og den lille guide-bog, man har mulighed for at købe begge steder, var langt billigere på Fyn.

Til gengæld er der ikke mange muligheder for at få mad og drikke i Den Fynske Landsby. På den nærliggende kro koster et måltid mad spidsen af en Jetjager. (170,- for en børnemenu... Host!)  og blev hurtigt forladt til fordel for et besøg på en nærliggende Mc Donalds. Og ungerne klagede ikke ligefrem over at slutte besøget i en helt anden tidsalder

;o)