torsdag den 26. juli 2012

Når telefonen ringer kl. 22.30...

... Så tænker man på et splitsekund hele ens familie igennem...
Hvad er der sket?
Er det noget alvorligt?

Når ens unger så er på ferie hos Farmor og Farfar og det er derfra opkaldet kommer, så springer ens hjerte et slag over, og man står og forsøger desperat at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af den telefon, som Gemalen står med.

Da han så smiler lidt skævt og der tydeligvis ikke er tale om den slags katastrofe, som natlige opkald normalt signalerer, faldt jeg straks til ro.

For Emilie var der dog tale om en noget nær "katastrofal" situation...
Hvordan det så end lige var kommet i vej...
Hvor stor en del Andreas havde i hele forviklingen...
Hun sad godt og grundigt fast...


... i en rundbørste. Med det meste af pandehåret.

Farmor og Farfar havde forsøgt sig.
Lirket.
Filtet ud.
Gjort vådt.
Lirket noget mere...

... og de ville vel i bund og grund have lov af forældrene til at klippe fuglereden af?

Det fik de ikke. Lov altså...

Jeg har igennem næsten to år forsøgt at overtale Emilie til en klipning. Hos frisør. Hun nægter blankt, for håret skal være langt. Meget langt. Og ingen skal komme i nærheden af det med en saks!
Hvor ulykkelig ville hun ikke blive, hvis det lige blev klippet med en køkkensaks, fordi hun var blevet viklet ind i en hårbørste?

Jeg foreslog, at de lagde hende i seng med børsten i håret. En nats søvn ville måske give alle parter lidt mere overskud, end de havde på det fremskredne tidspunkt.
Gemalen foreslog, at de forsøgte at klippe tænderne af børsten.
Men de måtte IKKE klippe hende.

En halv time senere indløb der så besked.
Håret var reddet.
En smule medtaget, og en del var røget ud med rod... Men i bund og grund reddet.

Så kunne alle vist ånde lettet op - og gå i seng.

:o)

6 kommentarer:

  1. Sådan kan livet jo indeholde store og små kriser ;) Godt at håret blev redet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror nok Emilie er glad for den ekstra, lidt hårudtrækkende indsats, der blev lagt for dagen... Eller natten. ;o)

      Slet
  2. Hvad man dog ikke kan opleve sådan en helt almindelig onsdag:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvordan skal det ikke gå, når det bliver fredag...? ;o)

      Slet
  3. herhjemme endte det med at pigebarnet, 4 år gammel, selv klippede i håret inden mor opdagede hvad der var galt :) Og når det sker for mig ( jeg kan ikke døje de børster) trækkes der og lirkes til jeg bliver løssluppen.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz