onsdag den 25. juli 2012

Klaverfingre

Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg har "klaverfingre".  Lange og tynde.

Og når man nu har klaverfingre...


... så skal man vel også have nogle tangenter at sætte dem på...


Sådan!


Drømmen om et hjem med klaver er opfyldt.


Til gengæld må jeg konstatere, at det godtnok er læææænge siden, jeg sidst har klimpret på sådan et.
I får derfor IKKE nogen live demonstration af alle det digitale klavers fortræffeligheder. Så bliver det i hvert fald, mens jeg spiller med hovedtelefoner på.   ;o)

Et helt rigtigt klaver er det jo ikke. Sådan et kan nemlig ikke flyttes rundt efter forgodtbefindende, men kræver stemning, tempererede forhold og hvad har vi... Et rigtigt klaver fylder og vejer langt mere - og så kan man ikke spille "lydløst" om aftenen, sådan som man kan med dette.
Det er vel også lidt en fordel, at man kan give ungerne hovedtelefoner på, når de klimprer...

;o)

Og hey...  Det er hvidt!  Så jeg behøver ikke at støve det af hver eneste dag.

(Men skulle nogen have lyst til at forære mig et blankt, sort flygel (med tilhørende tilbygning til huset!) - så er jeg da klar til at støve det af dagligt!

:o)

4 kommentarer:

  1. Ligner meget det vi købte for 2 år siden, og som bliver brugt at mine to sønner og jeg, skønt med hørertelefoner, for alles skyld. Håber det kommer til at bringe glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er sket meget med de digitale klaverer siden jeg spillede for 20 år siden. Der var de jo vildt elendige med orgel-bløde tangenter.
      Dette føles som et rigtigt klaver - og det er altså smart at man kan spille "lydløst", så det kun er en selv, der må lide ;o)

      Slet
  2. Tillykke med det. Jeg håber, du får spillet på det. Jeg er også fra et hjem med klaver. Eller rettere et lille koncetflygel i maghoni. Det var smukt, men fyldte også "en krig". Det blev stående i huset, da mor og far flyttede, og jeg havde ikke spillet på det mange år. Men jeg var ret god engang. Det sørgede min uforglemmelige spillelæreinde for - Fru Brønsted - hun gik altid i lilla, og når jeg skrive altid, mener jeg altid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mens jeg læste tog jeg ganske ofte bussen over Langebro - og det skete ganske ofte, at vi kørte forbi en MEGET farvekoordineret dame. Alt hendes tøj var i den samme farve. Grønne bukser, grøn jakke, grønne støvler, grøn hat (!), grønne handskerum... Hun yndede skarpe farver - og også gerne lilla - og mon ikke hun ville være passende selskab for din klaverlærerinde? 😊

      Slet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz