Jeg er stadig i gang med Folkloren.
Lige nu er det ret, ret og ret i ensfarvet lysegrå - og der er et stykke vej endnu før jeg skal til at strikke kulørte kanter.
Jeg forsøgte at tage et billede, da trøjen var på til "fitting". Gemalen var ikke i nærheden, så det blev sådan lidt "i-strakt-arm-og-håber-man-kan-se-et-eller-andet"...
Strik-designeren Anne har tidligere i dag udsendt en "Servicemeddelelse" omkring størrelsen på Folkloren. Det lader til, at der er nogen, der har "klaget" til hende over størrelsen.
Det fik mig til at smile lidt - for jeg er absolut ikke typen, der blindt følger en opskrift, hverken når det gælder strik eller opskrifter i kogebøger.
Jeg har i dette tilfælde vurderet, at en M/L nok ville blive en kende for lille til mig - og har derfor valgt at strikke nogle ekstra mønster-rækker. I samme forbindelse har jeg fortsat udtagningerne i mønsteret, og så kom den ekstra størrelse ligesom af sig selv.
Da jeg samtidig er en kende større for neden end for oven har jeg også øget lidt fra ærmegabene og ned - og jeg tilføjer altså også betydeligt i længden, for med mine 113 cm. ben ser det altså fjollet ud, når tøj slutter i taljehøjde.
For mig er disse tilpasninger lige så naturlige som at putte lidt ekstra krydderi i et farsbrød - eller tilsætte chokoladestykker til en kagedej (Hvornår har DET nogen sinde slået fejl?) ...
Gad vide, om Jamie Oliver får sure mails fra mennesker, der klager over, at der er for meget peber i en ret, eller at brødet blev for mørkt, fordi de bagte det lige præcis 45 minutter ved 225 grader??? Hm...
Jeg fortsætter med ret, ret og ret...
dejlig kommentar...
SvarSletWOW, den bliver flot. God weekend,- det kan jo være der kommer en god bøf forbi?
SvarSletHeller ikke her bliver maden lavet præcis som præsten prediker, MEN jeg er nok stadig lidt for meget ny i jobbet når det handler om indviklede opskrifter i strik, så jeg tror slet ikke jeg ville kunne regne ud af mig selv, hvordan jeg skulle gøre den større. Jeg kommer med en salaut til dig, fordi du bare gør hvad der skal gøres uden så mange dikkedarer ;)
SvarSletDet glæder mig at hr Darcy er kommet hjem og nu ligger i jeres have. Der hører han trods alt til, når nu det ikke kunne være anderledes.
Mange knus Henriette
Hvor er du heldig at du sådan kan trylle og tænke selv når du strikker - jeg har 1 gang færdiggjort en trøje, og den var bare HELT forkert i formen (så nu strikker jeg ikke mere :-)) Og hvor bliver den bare smuk - jeg er helt vild med de fine farve-striber foroven! Kh lisbeth
SvarSletAner intet om strik, men blusen er virkelig flot.
SvarSletGod weekend.
Præcist udtrykt, hovedet ramt på sømmet:)
SvarSletGod weekend.
Tak skal du ha', kære Putze-frue, tak for opbakning og gode vinkler!
SvarSletDu er en af hverdagens heltinder :-)
Jeg ved sgu ikke rigtig. For et par år siden strikkede - jeg for en anden - en vældig smart sweater i noget temmelig dyrt garn, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg kunne da undervejs sagtens se, at projektet så noget klejnt ud i forhold til, at strikkefastheden stemte 100%.
SvarSletNå, men så kunne jeg da strikke om. Gå op i opskriftens største størrelse - vi husker lige, at strikkefastheden stadig stemte nøje overens med forskrifterne. Det endte med, at en sweater (drops-opskrift), der angiveligt var størrelse XL passede mig - der altså bruger S/M.
Det er altså ikke så smart. For nok er jeg god til at strikke, men jeg har ikke skyggen af design-talent - jeg er afhængig af min opskrift - herunder, at den, der har lavet opskriften, er dygtig nok til sit kram!
Det er jo trods alt ikke som med en opskrift fra en kogebog, hvor man bare kan koge et par skrællede rå kartofler med, hvis retten er blevet for salt. Faktisk risikerer man at få ødelagt for temmelig mange penge garn, når en opskrifts mål ikke holder, hvad de lover.