torsdag den 13. maj 2010

Slattent forår

Kirsebærtræerne blomstrer - men jeg er spændt på om vi får et eneste bær, for bierne ser vi ikke meget til. Tror de holder sig indendørs og forsøger at holde varmen, ligesom vi andre.


Pæonerne trives ikke i denne kulde.
De hænger ganske alvorligt med hovedet og ser ud som om de er lige ved at opgive det hele.
Det kan jeg egentlig godt forstå.

Det er heller ikke meget jeg har fået jord under neglene på det sidste, hvis man ser bort fra de korte ture ud i drivhuset for at se, om de små, blåfrosne spirer skal have lidt at drikke.

(Billedet er et par uger gammelt, og heldigvis er der da lidt mere liv i de fleste potter - endnu.)
Jeg fik også sået Akelejer igen, for dem jeg såede sidst har vist totalt opgivet på grund af kulden. Ak-ak...
Lidt kønt er der dog heldigvis at kigge på i haven.
De hvide påskeliljer "Mount Hood" står stadig rimeligt pænt. Netop på grund af kulden.
Men kom nu Maj, du søde, milde...
Hvor pokker bliver du af?

1 kommentar:

  1. Jeg selv kæmper en ulige kamp for at holde liv i mine tallerkensmækkere, som jeg jo såede indendørs til forspiring. De skulle have været ude for længst, men er i stedet ved at dø af mangel på sol, og luft. Suk

    Det er noget værre noget i år og vi får mere regn i weekenden ÆV

    Kh Henriette :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz