Grund til hoptimisme

Da vi var i Tivoli for at opfylde Emilies hedeste koncertdrømme, kiggede vi ind i Illums Bolighus... og jeg blev nærmest draget mod en stand med Hoptimister.
Bitte små, hektiske Hoptimister, vuggende Hoptimister i mellemstørrelse og store, sløvt dansende Hoptimister i en væld af farver.

Pang! Lige tilbage til barndommen.

Jeg har aldrig selv ejet en Hoptimist - og det gør jeg stadig ikke, men nu har Andreas en turkis...


... og Emilie en lilla Hoptimist.

Dansk Design, når det er sjovest.

(Og så kan jeg jo stadig drømme om en stor, gumpetung turkis Hoptimist til drivhuset!)

Og jo! Det er garn, der kan skimtes bag Andreas' Hoptimist - hvilket jo kun kan bidrage yderligere til humøret.

Sådan ser 1,6 kg. fristende uld ud - selv om jeg stadig ikke er tilfreds med den farvegengivelse mit kamera kan præstere...

Strikkeprojekter og ideer presser sig på - og jeg skal VIRKELIG lægge bånd på mig selv for ikke at kaste mig ud i noget stribe-et-eller-andet-kombineret-med-noget-mønstret-ditten-eller-datten.

Først skal Viften altså strikkes færdig OG SYS SAMMEN! Kom så, Frau P. Ikke flere UFO'er!

(Hvis der er nogen, der kender en, der er helt pjattet med at sy sådan noget strikketøj sammen, så giv mig venligst lige et praj. Jeg har MASSER af UFO'er rundt omkring, som er strandet på manglende montering. SUK! )

;o)