Et spørgsmål om ansvarlighed

Jeg er i lidt af et dilemma. Sådan et, der handler om ansvarlighed, og er lige til "Monopolet"...

Jeg er måske en hønemor, måske ikke. Men ind imellem støder jeg ind i mennesker, som har nogle helt, helt andre grænser for deres børn, end jeg har for mine – og det sætter mig i nogle gevaldige dilemmaer, både som mor og som menneske.

Emilie er nu 7 år gammel – og får lov til at gå alene over til de veninder, der bor på vejen. Skal hun længere væk, bliver hun fulgt af en voksen. Hun får heller ikke lov til at cykle i skole alene, for der er ikke cykelsti langs en del af ruten, og vejen er temmelig befærdet. Selv om hun efterhånden kender ruten temmelig godt, vurderer jeg, at det er for risikabelt at lade hende cykle alene.
Er jeg en hønemor?

Før Emilie går nogen steder, skal hun give en af os besked, så vi ved, hvor hun er henne.
Er jeg en hønemor?

En enkelt gang har Emilie været med en klassekammerat ”Trille” hjemme og lege. Det var temmelig svært at få arrangeret, for Trille går ofte alene hjem fra fritteren og lukker sig selv ind i lejligheden. Jeg havde sagt, at Emilie kun kunne lege hjemme hos Trille, hvis hendes mor kom og hentede dem på fritteren. Jeg synes ikke, at de to tøser må gå alene hjem til en tom lejlighed.
Er jeg en hønemor?

Senere samme eftermiddag bliver vi ringet op af ”Claus”.
Han er far til Emilies veninde ”Hanne”. Claus var blevet ringet op af klassekammeraten ”Thomas’” far, som havde set Emilie og Trille løbe og lege langs en befærdet vej udenfor lejlighedskomplekset.
Thomas’ far havde undret sig over dette, og da han ikke havde vores nummer havde han kontaktet Claus for at få ham til at ringe og spørge, om vi var bekendt med situationen…
I dette tilfælde er jeg åbenbart ikke den eneste "hønemor", for både Thomas’ far og Hannes far havde fundet det underligt, at to tøser på hhv. 6 og 7 år rendte nede ved det befærdede vejkryds.
Underligt nok til at de starter en ”telefonkæde” for at kontakte os…
Emilie blev hentet hjem af sin far, som heldigvis fik fortalt Trilles mor, at han ikke mente at det var OK, at de to små tøser fik lov til at rende rundt ved en befærdet vej uden opsyn.
Trilles mor anede ikke, hvad de lavede…

Siden den gang har Emilie ikke fået lov til at gå med Trille hjem fra skole.
Er jeg en hønemor?

Til gengæld kommer Trille ganske ofte cyklende for at spørge, om Emilie kan lege. Hun kommer cyklende alene. Uden cykelhjelm.
Den rute hun cykler er den samme, som jeg ikke vil lade Emilie cykle til skole ad alene.
Trille cykler ellers aldrig, idet hun bor lige ved siden af skolen. Hun er derfor ikke fortrolig med hverken cyklen eller ruten.

Trille kommer cyklende uden forudgående aftale. Hendes mor har ikke ringet for at høre, om Emilie kan lege. Når Emilie ikke har været hjemme og derfor ikke kan lege… cykler Trille videre til en anden klassekammerat. Uden at give sin mor besked.
De gange hvor Emilie har været hjemme, har vi forsøgt at ringe til hendes mor for at fortælle, at Trille er hos os. Hendes mobilnummer bliver skiftet så ofte, at vi aldrig kan komme i kontakt med hende.
Hun ved derfor ikke, hvor Trille er henne. Ved hun overhovedet, at hun er cyklet "ud i verden"?
Når Trille skal hjem... Skal jeg så følge hende hjem?
Når hun cykler videre... Skal jeg så følge hende over til den næste klassekammerat "på listen"?

Sådan kan man sgu komme i nogle gevaldige dilemmaer, når andre mennesker ikke har de samme normer for, hvad deres børn må og kan og bør og skal...

Er jeg en hønemor?

Er det kun mig, der finder Trilles mors attitude totalt uansvarlig?

?