onsdag den 19. maj 2010

I dag holdt de pause på knagen...

... men ellers har Andreas' regnbukser været i brug næsten hver eneste dag siden jeg i en sen aftentime i al hast syede dem.

Det er så det tredje par regnbukser han ejer på ganske kort tid.
Det første par som hørte til sættet fra "Name It" forsvandt i børnehaven efter blot en uge på knagen.
Hm... ærgerligt, men der er så mange andre børn, der har regnbukser der ligner til forveksling, så...



Så syede jeg et par. Hjemmesyede regnbukser med min egen navnemærkat bagi. "Dem er der da ingen, der tager fejl af. "
Jeg tog fejl. De forsvandt...
"Ej... de kommer da tilbage. Der går da ikke ret lang tid, før nogen opdager, at de har fået Andreas' HJEMMESYEDE regnbukser med hjem..."

Der gik en måned... og stadig ingen regnbukser i glemmekassen.

En dag jeg hentede Andreas var han RASENDE. Nu ville han f... ikke have lyserøde regnbukser på mere. Fra lånekassen...
Det kunne jeg sådan set godt forstå, så jeg lovede selvfølgelig, at jeg nok skulle sy nogle nye... Igen-igen.

De sidste rester af regnstoffet blev fundet frem og syet sammen med en stump matchende foerstof. Og så syede jeg en skriggrøn "stribe" nederst på benene. Den matcher regnjakken - og DEN stribe er der da ingen andre, der kan tage fejl af.
Tror jeg da...


:o)

4 kommentarer:

  1. Men solen har da skinnet SÅ dejligt i dag, så de kunne holde en lille pause. Og hvorfor mon....?

    SvarSlet
  2. Vi kan da håbe, at de ikke ryger med andre hjem, men det er utroligt, hvad vi der kan forsvinde og aldrig komme tilbage. Meget mærkeligt :o)

    SvarSlet
  3. Ja, sådan er det med ting, når børnene er i børnehave og skole... Hårelastikker, spænder, enlige sko, regnbukser, enlige vanter og sokker, madkasser...

    Et bundløst hul af mistede sager.

    Nu håber jeg ikke, at han skal bruge regnbukser foreløbig. Vi må have noget sommer (det må godt regne om natten)

    God dag til dig :)

    SvarSlet
  4. Sy endelig en masse regnbukser som han ikke vil faa brug for, for nu vil vi gerne have sol og sommer.
    Dertil maa lige tilfoejes at det er uhyggeligt hvad der kan forsvinde i boernehave/skole. Der maa vaere nogle foraeldre der ikke laegger maerke til hvad deres boern har paa eller med hjem, for vaek er det.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz