onsdag den 25. februar 2009

Kvababbelse

Frau Putz' filteprojekter - tøfler og taske - resulterede i kvababbelse hos familiens vaskemaskine. Ud fra vandpumpen fiskede Gemalen filtklumpen på billedet.
Det er godt, at Gemalen er så handy - for det havde sikkert kostet en jetjager at få fjernet hårbollen af en vaskemaskinereparatør.
Hvad mon Gemalen siger næste gang Frau Putz strikker et eller andet i overstørrelse og skal have det filtet i maskinen???

"Gå ned på vaskeriet!" :o)

Fastelavnsfest

Der blev afholdt fastelavnsfest i Frau Putz' have i søndags.
Her er det Andreas, alias Tigerdyret, der slår katten af tønden...
... og her andre af børnene i kvarteret.
Der var mange fine udklædninger - særligt blandt børnene, som her er linet op til fotografering. Emilie er den lyserøde/lysegrønne prinsesse...
Så blev der uddelt kroner til kattekonge og kattedronning. Andreas var stolt som en pave, da han blev udnævnt til konge.
"Sejt".
Efterfølgende var det de voksnes tur til at slå katten af tønden - og til sidst blev der afholdt afstemning om bedste udklædning blandt børn og voksne.
Her blev det Frau Putz, alias "julemanden", der vandt prisen blandt de voksne - tæt forfuldt af "strisseren"...
Blandt børnene stod konkurrencen blandt "juletræet" og "den økologiske agurk".
Det blev "juletræet", der vandt førsteprisen - så måske er der noget om, at julen varer lige til påske...
... men der imellem kommer fasten... :o)

Fastelavn er mit navn...

... boller vil jeg have
Frau Putz bagte fastelavnsboller til kollegerne på arbejdet - og der var en rest til syklubben, som kom forbi senere i går.
Det var meget populært, og jeg lovede at lægge opskriften på bloggen.

Fastelavnsboller
(24 stk. Lav hellere dobbelt portion, for de får hurtigt ben at gå på!)

Dej:
2 dl. lunken mælk
100 g. smeltet, afkølet margarine
1 æg
25 g. gær
½ tsk. salt
½ dl. sukker
1 tsk. kardemomme
4-500 g. mel

Stilles til hævning et lunt sted, mens cremen laves.

Creme:
1 æg
2 spsk. sukker
2 spsk. mel
2 dl. mælk
1/4 stang vanille - eller 2 tsk. vanillesukker.

Chokolade. 1 "tern" til hver bolle.

Alle ingredienser piskes sammen i en gryde. Varmes op og koges sammen under piskning. Afkøles.

Dejen deles i 2 stykker, som rulles ud med kagerulle på et meldrysset bord og skæres i passende stykker.
Læg en teskefuld creme på midten af hvert stykke - og et tern chokolade.

Nu samles dejen om fyldet og trykkes godt sammen. Vend til sidst bollen med sammenføjningen ned i håndfladen, og tril forsigtigt bollen rund.

Sættes på en bageplade med bagepapir - og efterhæver ca. 15-20 minutter.
Bages midt i ovnen ved 200 grader C. til lysebrune. Afkøles på bagerist til lune...

... og pyntes med chokoladeglasur og pynt efter smag og behag - og kageskuffens indhold :o)


Fastelavnsbollerne kan fryses, hvis der er nogen tilbage til at gemme :o)
Lunes kort i ovnen før de serveres.

fredag den 20. februar 2009

Så er kun TV'et tilbage...

Frau Putz har efterhånden mistet muligheden for at dyrke de fleste af sine tidligere fritidsbeskæftigelser...
Først læste jeg lidt i en strikkebog - mens Darcy og Lizzy gjorde deres bedste for at fange siderne, hver gang jeg skulle bladre, så det blev hurtigt opgivet...
Forsøgte senere i dag at strikke en lille test-lap af Alpakkaen. Skønt garn. Simpelthen fantastisk. Ifølge Darcy. Han kan simpelthen ikke stå for strikkepinde der bevæger sig - og endnu mindre for garn. Der har jeg virkelig fundet en, som deler min passion for garn og pinde - omend hans frembringelser er af temmelig alternativ beskaffenhed.

Det endte med, at jeg måtte opgive strikkeriet - og overgive mig til deres tiggerier...
Senere ville Emilie og Andreas gerne lige se lidt på DR og Oline - og så fik de skam selskab...
Det gik fint... lige indtil Darcy (Som Frau Putz også tidligere har oplevet) ikke kunne stå for fristelsen...
... den kat ELSKER simpelthen computere - og det er ikke engang musen, der er mest spændende :o)
Som regel sidder han oppe på tastaturet og hamrer på det med forpoterne. Desværre er hans evner som computer-geni ret begrænsede... selv om hans tramperi af og til resulterer i nogle mærkværdigeheder, som ikke sådan liiiiige kan rettes.
Ingen bøger, intet strikketøj, ingen blogging eller surfen på nettet... Hvad skal Frau Putz så lave??? Det næste bliver vel, at han sætter sig foran fjernsynet !

Figurly speaking...

Min veninde Pernille kommenterede et billede fra fortiden, som var blevet lagt på Facebook...

"Jeg synes det er fedt at se, at der faktisk engang har været timeglas-figur på mig.
Det er der stadig - bare med meget mere tid forneden end foroven!"

:o)

Hvorfor mon jeg lige faldt for det udsagn???

torsdag den 19. februar 2009

Et vink med en...

Jeg har en meget god veninde i Spanien ved navn Blanca - som jeg desværre ikke får skrevet til nær så ofte som jeg gerne ville...


... og så får man lige en reminder i form af en mandarin, som Gemalen har fundet på jobbet...

Stæhrs får

For længe, længe siden, da Frau Putz blot var en lille pige, boede hun i det nordlige Jylland - i en lille by nær en plantage.
I denne plantage herskede en skovfoged ved navn Stæhr - og Frau Putz blev helt nostalgisk, da hun fandt uldgarn fra Stæhrs får sat til salg i den gamle købmandsgård, som nu fungerer som museum i byen.
Der blev derfor købt 3 bundter af dette skønne grå-brun-melerede garn - og de er nu blevet forvandlet til endnu et af Frau Putz' "Strik og krymp"-projekter, nemlig denne taske.

Før krymp...
... og efter en tur i ved 40 grader i vaskemaskinen
Et brunt snørebånd, nogle træperler og et par frøkapsler (Som Gemalen var så venlig at bore større huller i) og så er den vist klar til en lille tur i byen


Og nu kan jeg altså høre alpakkaen RÅBE nede fra kælderen... og jeg har en idé...

onsdag den 18. februar 2009

"Kærlighedsgryde", sagde han

I dag var Frau Putz nede i det lokale "shopping-center"for at... shoppe.

Skulle egentlig blot købe en fødselsdagsgave til en kollega, men fik øje på en æblegrøn trenchcoat i vinduet hos Zizzy.
Det endte sandelig med, at jeg fik købt en ny forårsjakke - og det er kun den 18. februar.

Imens jeg shoppede, skulle Gemalen lave aftensmad, og jeg regnede egentlig med, at han ville lave karrykylling...
Men da jeg kom hjem var han ved at lægge sidste hånd på en portion Kyllinge "Stifádo". Skulle egentlig laves med hare, men det er jo ikke lige sådan at trylle op ad fryseren... :o)

Mums...

Ingredienserne minder lidt om dem, der anvendes i Pollo alla Cacciatore - men der er alligevel en stor forskel i smagen på de to retter, hvilket nok hovedsageligt skyldes anvendelsen af rødvin i den italienske version - og eddike i den græske.

Lagos Stifádo (Hare ragout)

1 hare (eller kylling) i mindre stykker
½ kg. små skalotteløg
Olivenolie

ca. ½ dl. eddike.
1 dåse tomater, helst hele cherrytomater.
Vand
2 fed hvidløg
1 laurbærblad
Rosmarin
Salt og friskkværnet peber

Kylling og skalotteløg brunes i olivenolie. Øvrige ingredienser tilsættes (mængden af vand tilpasses, så kyllingen er næsten dækket) - og det hele koger ved svag varme under låg, indtil kyllingen er gennemstegt. Smages til og serveres med brød.

Sandheder fortalt af børn

I dag fik jeg dette lille skriv tilsendt fra en kollega - og synes da lige, at jeg vil dele det med jer...

1 ) Det sker, at den, man gifter sig med, er den forkerte, at det bare er synsbedrag. Men så kan man bare skille sig og finde en ny og bedre (Jonas, 8 år).

2) I gamle dage sagde man "Jeg elsker dig" til folk. Nu behøver man heldigvis ikke at anstrenge sig så forfærdelig meget længere. Jeg tror, det er nok at sige "Kom her!" (Holger, 8 år).

3) Hvordan er det at være forelsket? Det er ligesom at have fødselsdag i maven. (Mia 7 år)

4) Du er nødt til at forelske dig, før du bliver gift. Så når du er gift, så skal I bare sidde sammen og læse bøger.

5) Nogle stensikre måder at få en person til at forelske sig i dig: Fortæl dem, at du ejer en hel flok slikbutikker. Vrik med dine hofter og håb det bedste. (Jane 8 år)

6) Hvordan kan man se, at to mennesker er gift med hinanden? - Ægtepar ser tit lykkelige ud, når de snakker med andre mennesker (Elin 8 år) - Måske må man bare gætte, eller holde øje med, hvis de skælder det samme barn ud (Sebastian, 8 år).

7) Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele. (Peter 8 år)

8) De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen. (Christian 8 år)

9) Det er ikke så godt for gravide damer at have æggelikør i urinen. (Regine 7 år)

10) Hvis du går en tur, og hjernen falder ud, så kan du ikke finde hjem igen, for så kan du ikke tænke klart længere. (Susan 8 år)

11) I befrugtningsøjeblikket smelter moderen sammen med faderen. Først bliver moderen bestøvet. Så sætter støvet sig fast og begynder at slå rødder. Så kommer babyen ud af en luge i enden af moderen. (Simon 7 år)

12) I gamle dage var det ikke almindeligt for faderen at føde barnet. De syntes, det var umusikalsk. Men i dag er det ok at moderen og faderen føder barnet sammen.

13) Kroppen består af indvolde og udvolde. Indvolde er f.eks. marv, ben og milten. Udvolde er ofte mere synlige og kan skiftes ud ved specielle anledninger. Især på damer (Henrik, 8 år).

14) Nogle damer har store bryster, mens andre er næsten topløse. (Tajs 7 år)

15) Nogle mennesker har appelsinhud. Især arabere og udvandrere (Tina, 7 år)

16) Når man er omkring 40 eller 50 år, stopper damerne med at lægge æg. Det vil sige, at de ikke længere kan producere folk. (Vibeke 8 år)

17) Æglægningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer helt til middelalderen (Johannes, 8 år)

18) Når man kommer i puberteten, forandrer kroppen sig så meget, at man næsten ikke kan kende den igen. Drengene får udvækster, mens pigerne bliver blødere. Så begynder man at få øjnene op for, at man kan bruge drengene og pigerne til forskellige ting. (Sidsel 8 år)

19) Bibelen består for eksempel af De fem Musebøger og Marius evangelium. (Jonas 8 år)

20) Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler (7-årig).

21) Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere end man troede, så kan man skilles som venner (7-årig).

22) Nu er der kommet et ozonhul i himlen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt, og det kan blive et problem.

23) Arsenik er et stærkt krydderi, som let kan ødelægge hele middagen. (Natascha 8 år)

24) En svigermor er straffen, man må tage, når man gifter sig med en person, man ikke kender (Poul, 7 år).

25) Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold (Siw, 10 år).

26) Gammeljomfruer ved ikke helt, hvordan mænd skal bruges (Martin, 8 år).

27) I gamle dage troede de, at storken kom med børnene. Nu er man gået over til mere moderne metoder. (Suzette 7 år)

28) I gamle dage var kønsrollerne ikke opfundet. Mændene vidste ikke, at damerne var lige meget værd. I dag får man det ind med teskeer med modermælk.

29) Min lillebror spurgte mig engang, hvad der sker, når vi dør. Jeg fortalte ham, at vi bliver begravet under en bunke jord, og at ormene æder vores kroppe. Jeg tror, at jeg skulle have fortalt ham sandheden: At de fleste af os ender i Helvede og brænder for evigt, men jeg ville ikke gøre ham ked af det. (Kristian 8 år)

30) Når man gifter sig, giver man hinanden et tavshedsløfte. Hvis man ikke holder det, bliver man skilt, og så må man dele lamperne og knivene imellem sig, og som regel bliver man ikke enige om, hvem der skal have børnene. Så må man gå til en børsmægler. Han bestemmer, at den ene skal ha`børnene, og så får den anden et spisebord ekstra.

31) Stikpiller: De piller, lægen bare stikker folk, uden at de ved det. (Jane 8 år)

32) Farmor har fortalt, at da hun var lille, måtte pigerne sidde med samlede ben. I dag tager man det ikke så nøje, om man vifter lidt med underlivet. (Joachim 7 år.)


Åh ja...

mandag den 16. februar 2009

Pemberley Hall

Familiens nye medlemmer er nu faldet så meget til, at de ikke længere sover bag sofaen - og så skal man jo sove med en vis stil :o)
Frau Putz og Gemalen har derfor fremstillet Darcy og Lizzy's helt egen "recidence".
Denne er opkaldt efter Mr. Darcy's "Pemberley Hall" - og for at være totalt nørdet (!!!) er navnet på residensen skrevet med en font, som er lavet udfra Jane Austens håndskrift.
Du kan downloade den her, hvis du skulle få lyst til at skrive et brev "med Jane Austens fyldepen".

Gemalen har snedkereret- og Frau Putz har malet, syet madras og dekoreret - med meget venlig hjælp fra Tanja i Rosen-Lund, en fantastisk netbutik med en service ud over det sædvanlige.
Her kan du få lavet lige den wallsticker du ønsker... Eller i dette tilfælde et stykke skrift a' la Jane Austen... Det krævede en indsats lidt ud over det sædvanlige fra butikkens side... og Frau Putz takker.

Men tror du så, at det passer herskabet at sove hjemme i residensen?
Billederne herover er taget efter brug af "Cat-nip Spielspray", som de begge er totalt skudt i. Lizzy bliver nærmest ekstatisk efter et enkelt spritz...

Men ellers...
Næh nej. Man vil skam hellere slænge sig på opvarmede madrasser med indbygget forkælelse...

... som her i går aftes, hvor de totalt stenede på Frau Putz' ben, mens hun så "Arn II" sammen med Gemalen.

Der var en grund til, at de gik totalt kolde på sofaen. De havde nemlig brugt al energien på vild leg med ungerne...
Hvis der blot var lyd på disse billeder... Så ville I høre to unger klukle af grin. Herligt! :o)
Billedet herover blev taget for 10 minutter siden. Lige før Emilie blev lagt i seng.

Gæt hvem der sidder på hendes plads i sofaen nu!!!
Mon jeg får lov til at strikke, hvis jeg prøver? Darcy ELSKER nemlig at være med...
Måske skulle jeg forsøge nu, mens de sover...

lørdag den 14. februar 2009

Nye familiemedlemmer

Husets nye beboere er opkaldt efter helten og heltinden i Frau Putz' absolutte yndlingsserie:

Pride and Prejudice, BBC 1995 - en filmatisering som er meget tro mod Jane Austens roman. Romanen er også fantastisk og Frau Putz har slidt sit eksemplar tyndt.

Jeg elsker udtryk som "How very vexing"!

Helten i denne historie er Mr. Darcy, som er mørk, indesluttet og mystisk - og spilles fantastisk af Colin Firth i filmen.









Heltinden er Miss Elizabeth Bennet, en klog, sprudlende, udadvendt og smuk kvinde - i filmen spillet af Jennifer Ehle, hvis rolle Frau Putz ville ønske hun kunne overtage i enkelte scener...






Der er mange, der mener at denne scene er den bedste i Pride and Prejudice. (Also known as the wet shirt scene...)

Personligt er Frau Putz nu FULDSTÆNDIGT vild med denne scene... Den simpelthen emmer af alt det jeg elsker ved deres "forhold"... Når jeg har set den scene er jeg simpelthen NØDT TIL at se næste afsnit af serien også... Hvilket har resulteret i mange, meget SENE aftener...

I bogen kaldes disse personer "affectionately" Darcy og Lizzy af deres nærmeste familie og venner - og det er lige præcis disse navne, som Familien Putz' nye familiemedlemmer har fået tildelt.

Den mørke, lidt reserverede hankat er fra nu af kendt som "Darcy"

her fotograferet mens han titter frem fra sofaen...
...og den mere udadvendte, blågrå hunkat er fra nu af kendt som "Lizzy"
De er sandelig også ved at være faldet til. Søger dog stadig tilflugt bag sofaen ind imellem - specielt når husets yngste bliver lidt larmende, men der har været mange udflugter og små ekspeditioner rundt i den del af huset, de har fået adgang til indtil videre. Darcy har skam også været på springtur... en eventyrlysten lille herre...
Der er blevet kælet for både lady and gentleman - så meget som deres tålmodighed tillader - og hvis deres spinden blot kunne omsættes til noget praktisk, ville Frau Putz aldrig mere behøve at købe garn i butikkerne...

fredag den 13. februar 2009

Katteejer - eller næsten

Ja, så er de to små pus i hus, men det er ikke fordi vi har mærket meget til dem. Lige siden de kom ind i huset har de nemlig gemt sig bag sofaen - helt inde under radiatoren, hvor de tilsyneladende nyder varmen, mens de gemmer sig langt væk fra den meget skræmmende nye virkelighed...
Jeg er spændt på, hvornår vi ser noget til dem.

Andreas glæder sig - meget.
Emilie er på ferie hos farmor og farfar og formodentlig totalt uvidende om, at det er lige i dag at kattene er flyttet ind. Ellers tror jeg ikke, at hun kunne holdes væk hjemmefra. Fødselsdagsfest hos Line i morgen eller ej... :o)

Det er altså meget svært for en treårig at forstå, at de ikke lige kommer ud, når han kalder. Lige nu sidder Andreas på knæ ved hjørnet af sofaen og hvisker med dem.

Måske hjælper det... Det lyder i hvert fald meget sødt. Han er vist ved at berette om "Lynet McQueen"...

:o)

torsdag den 12. februar 2009

Færdige - eller næsten - skrumpehovedtøfler

Så blev de enorme tøfler endelig vasket - og de blev sandelig vasket.
Første gang var det nemlig ikke filtet kraftigt nok, så de fik lige endnu en tur, denne gang med "Plettet tøj"-knappen trykket ind. Og så skal jeg love for, at de var blevet skrumpet - og fuldstændigt rene :o)

Fra denne størrelse:
Til denne: - og i udrettet tilstand ser de så sådan ud:

Passer gør de også, så skulle de bare lige tørres helt på radiatoren, før Frau Putz kunne lave stor akrobatik for at tage billeder af sine nye tøfler... At holde balancen... mens jeg hev op i buksebenene... og lænede mig frem... og forsøgte at se skærmen bag på kameraet... og trykke af...
... nå men det lykkedes da meget godt.

Det er anden gang jeg strikker Sofens Clogs - og anden gang jeg er blevet overrasket over, HVOR meget de krymper. Jeg må nok strikke på tyndere pinde, hvis det skal blive anderledes... Disse er strikket på pind 8 i Naturuld. 100 m. pr. 100 g.
Jeg havde købt 3 nøgler, og der var næsten nok... Måtte blot fifle lidt med den sidste pind omkring kanten af sålen... Akkurat som med tøflerne til Emilie.

Så er de færdige - eller måske kun næsten...
Jeg overvejer lidt pynt... lidt perler - som det er praktisk taget umuligt at gengive farven på i vintermørke og med blitz... Men tro mig, de er fantastisk smukke og skinner i farverne sort, blå, lilla og petroleum...

Perlebilledet uden blitz blev uskarpt... men gengiver farven mere tro end...





... perlebilledet med blitz, som får dem til at se fejlfarvede ud.

Nå ja, det passer jo egentlig meget godt tøflerne, for deres farve er også totalt forvrænget på billederne.

De er meget mere lilla i virkeligheden.

Nå... Måske kommer der perler på... Hvis jeg får tid...
Familien Putz venter jo nye beboere... og de kommer i morgen...

onsdag den 11. februar 2009

Hvad gør man med sådan nogle brædder ???

I sidste uge var Familien Putz som bekendt i Norge - i et helt fantastisk snedækket landskab. Og her stiftede vi som sædvanlig bekendskab med brædder - og det kan jo være en svær kunst at lære at gebærde sig udi lige præcis denne type brædder... (Profilbrædder går straks bedre... Altså ikke lige i sne i Norge, men... Nej lad hellere det ligge...)

Hr. Putz (Frau Putz' lillebror) var endnu engang på "Snøbrett" - snebrædde (!) eller som de fine kalder det "Snowboard".
Det har tidligere resulteret i MEGET ømme rumper hos ham og PH (Som desværre skulle arbejde og derfor ikke kunne være med på pisterne på eget snøbrett!)

Ja-ja. På trods af grundigt våd rumpe (Hr. Putz fik gang på gang fyldt skibukserne med sne, som så på ondeste vis smeltede...) lykkedes det til sidst Hr. Putz at holde sig oprejst længe nok på sit bræt til at komme nogenlunde hæderligt ned af den røde piste. Selvfølgelig blev dette foreviget på VIDEO - for Hr. Putz har nemlig i modsætning til sin søster et rimeligt smart lille kamera, som kan optage video i en rimelig kvalitet...
Sådan et lille Ixus vil Frau Putz' far nu også have... Frau Putz selv vil stadig gerne have sit PowerShot, selv om det ikke kan ligge i en lomme...
Hov! Sidespring...
Tilbage til brædder...

Familiens mindste - Karoline - var en enkelt gang ude og prøve gang på brædder, men det var vist ingen succes.
Det var straks mere populært at sidde i varmestuen og spise resten af morgenmaden. Hun blev snart så snu, så hun simpelthen undlod at spise sin morgenmad, for så var der jo en undskyldning for at sidde i varmestuen hele formiddagen... På billedet sammen med mor og med Mormor, som lige var inde for at få varmen.
De to store tøser har været på ski de sidste to år også - og er efterhånden ved at være habile udi brædde-kontrol. Styrer for vildt på børnebakken - og også på de øvrige blå/grønne bakker nær varmestuen.
Særlig godt blev det efter en enkelt time med instruktør... Det gav lidt ekstra mod.
Frau Putz' billeder er taget anden dag på ski - og sidst på ugen tog Cecilie den røde piste i fin stil sammen med sin mor. "10 gange!" Det var stort.
Emilie fik blot en enkelt tur på den røde, men blev ramt af panisk højde-skræk, så det venter vi lidt med at gentage. Hun kørte dog i flot stil på de mindre høje bakker. Lidt stolt må man vel godt være???

Familien Putz' mindste deltager er på billedserien herunder foreviget på en af sine utallige nedfarter sammen med Gemalen. Op på fars arm i liften - og ned igen imellem fars ben. På billedet her har Gemalen front nedad bakken, mens det ellers mest var hans rumpe vi kiggede på, mens han kørte baglæns og forsøgte at lære Andreas at "Lave Pizza".
I modsætning til de to store tøser, som de første år var temmelig... ængstelige... på brædderne og som oftest klamrede sig til alt hvad der var indenfor rækkevidde... så er Andreas totalt skruppelløs på ski.
Nu er hans forældre (desværre) ikke nogle af dem, der blot lader ungen køre styrtløb nedad bakken til skræk og rædsel for alle andre skiløbere som ved, at de unger ikke kan hverken bremse eller svinge... så han fik ikke frie tøjler.

Han brokkede sig godtnok konstant til Gemalen... "Jeg vil ikke køre Pizza. Jeg vil køre "Wreuin" ligesom Lynet McQueen"... men lige lidt hjalp det.
Hans mod på det hele tegner dog godt for hans videre færd imod brædde-kontrol - når han bliver en enkelt år ældre...
Efter sådan et par timer i frostvejr kan man godt trænge til lidt varme... og Frau Putz tænkte straks på varm cacao... men for børn bliver det mærkværdigvis ALDRIG så koldt, at man ikke kan spise is...

Gemalen frøs om tæerne...

... men det er der jo råd for !

Billeder af Frau Putz' forældre, Mormor og Morfar på brædder var der ingen af i mit kamera... for de stod på ski på en helt anden bakke, hver gang Frau Putz havde kameraet fremme i kulden...

... og billeder af Frau Putz på brædder er der vist heller ingen af i år (Den der har kameraet har magten over motivet!) - med mindre Herr Putz ligger inde med nogle i sit lille, smarte Ixus. Det var nemlig også begrænset hvor meget Frau Putz nåede på ski før mine skistøvler gav totalt op, flækkede med et stort grin og drog til de evige pister.

Gad vide om det har noget med MIG at gøre???