lørdag den 14. februar 2009

Nye familiemedlemmer

Husets nye beboere er opkaldt efter helten og heltinden i Frau Putz' absolutte yndlingsserie:

Pride and Prejudice, BBC 1995 - en filmatisering som er meget tro mod Jane Austens roman. Romanen er også fantastisk og Frau Putz har slidt sit eksemplar tyndt.

Jeg elsker udtryk som "How very vexing"!

Helten i denne historie er Mr. Darcy, som er mørk, indesluttet og mystisk - og spilles fantastisk af Colin Firth i filmen.









Heltinden er Miss Elizabeth Bennet, en klog, sprudlende, udadvendt og smuk kvinde - i filmen spillet af Jennifer Ehle, hvis rolle Frau Putz ville ønske hun kunne overtage i enkelte scener...






Der er mange, der mener at denne scene er den bedste i Pride and Prejudice. (Also known as the wet shirt scene...)

Personligt er Frau Putz nu FULDSTÆNDIGT vild med denne scene... Den simpelthen emmer af alt det jeg elsker ved deres "forhold"... Når jeg har set den scene er jeg simpelthen NØDT TIL at se næste afsnit af serien også... Hvilket har resulteret i mange, meget SENE aftener...

I bogen kaldes disse personer "affectionately" Darcy og Lizzy af deres nærmeste familie og venner - og det er lige præcis disse navne, som Familien Putz' nye familiemedlemmer har fået tildelt.

Den mørke, lidt reserverede hankat er fra nu af kendt som "Darcy"

her fotograferet mens han titter frem fra sofaen...
...og den mere udadvendte, blågrå hunkat er fra nu af kendt som "Lizzy"
De er sandelig også ved at være faldet til. Søger dog stadig tilflugt bag sofaen ind imellem - specielt når husets yngste bliver lidt larmende, men der har været mange udflugter og små ekspeditioner rundt i den del af huset, de har fået adgang til indtil videre. Darcy har skam også været på springtur... en eventyrlysten lille herre...
Der er blevet kælet for både lady and gentleman - så meget som deres tålmodighed tillader - og hvis deres spinden blot kunne omsættes til noget praktisk, ville Frau Putz aldrig mere behøve at købe garn i butikkerne...

2 kommentarer:

  1. Hvor ser de søde ud - og frække.

    Jeg kender så ikke den film de er opkaldt efter, men den er sikkert god!

    KH Lise

    SvarSlet
  2. Hvordan kan man ikke kende Pride and Prejudice ?
    Jeg tager den med på arbejde, så du kan låne den. Du må hellere afsætte det meste af en weekend til at se den, for den kan være svær at slippe...

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz