mandag den 9. februar 2009

Garn, garn, garn - og en smule strik

Ja, det er koldt i Norge - og man bliver nærmest ruineret af en tur i Supermarkedet...
Til gengæld er Uldgarn billigt - så billigt, at de simpelthen ikke sælger acryl- eller polyester-garner i butikkerne :o)

Det er jo voldsomt fristende. Frau Putz fik et gedigent anfald af garn-feber, da den lokale garnpusher blev besøgt.

Alpakka - til Frau Putz, man er vel lidt egoistisk - en skøn luksus. Der er købt 10 nøgler i en fantastisk farve, som Frau Putz jo næsten ikke har i sin garderobe...

Ungerne er lidt mindre håndvask-venlige, så der er købt ialt 12 nøgler smart garn, som kan maskinvaskes.

Nu bliver det spændende at se, hvad der bliver ud af alle disse nøgler.

I perioden op til ferien - og undervejs i bilen og på hotellet - blev der strikket lystigt på denne "Pinwheel Sweater", som Frau Putz har fundet mønsteret til på Ravelry.

Den er strikket i genbrugs-garn... Noget af det garn, der allerede har været strikket 2 forskellige sweaters af. Sweaters som aldrig er blevet færdige, men i stedet er endt i en pose i kælderen - indtil de igen blev trævlet op og garnet genbrugt...

Jeg har glemt hvad garnet hed, men det er en blanding - formodentlig 85 % kunst og 15 % uld.

Den mangler nu blot 1½ ærme - og en anelse hæften ender - og så er den færdig. Lige et projekt efter Frau Putz' hoved. Minimal-montering. Der er derfor håb for, at den rent faktisk bliver færdig. Engang... Hvis ikke Alpakkaen råber for højt nede fra posen...

I løbet af ferien blev der også strikket endnu et par "skrumpe-hoved-tøfler".
Denne gang er det dog til Frau Putz selv - og de er ENORME! (Bemærk kuglepennen på billedet...)
Strikket i Herrestørrelse Large. Erfaringen siger nemlig, at de krymper VOLDSOMT, når de skrumpes i vaskemaskinen.
Det bliver spændende at se, hvor små de bliver, når de er blevet vasket. Farven er dog ikke helt herre-venlig. Billedet lyver, for de er lilla, så det kan blive lidt svært at finde en herre, som vil overtage dem, hvis de virkelig ender med at være Herrestørrelse L.

3 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg synes, at der var nogle blå striber, da jeg så trøjen. Men den er meget pænere i helt råhvid!
    Glæder mig til at se det færdige resultat.
    kh Kath

    SvarSlet
  2. Ja-ja... man lytter jo til sine veninder, når de kommer med gode forslag :o)

    SvarSlet
  3. Hvor er den flot, den der hvide en!
    Du er bare dygtig!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz