fredag den 13. februar 2009

Katteejer - eller næsten

Ja, så er de to små pus i hus, men det er ikke fordi vi har mærket meget til dem. Lige siden de kom ind i huset har de nemlig gemt sig bag sofaen - helt inde under radiatoren, hvor de tilsyneladende nyder varmen, mens de gemmer sig langt væk fra den meget skræmmende nye virkelighed...
Jeg er spændt på, hvornår vi ser noget til dem.

Andreas glæder sig - meget.
Emilie er på ferie hos farmor og farfar og formodentlig totalt uvidende om, at det er lige i dag at kattene er flyttet ind. Ellers tror jeg ikke, at hun kunne holdes væk hjemmefra. Fødselsdagsfest hos Line i morgen eller ej... :o)

Det er altså meget svært for en treårig at forstå, at de ikke lige kommer ud, når han kalder. Lige nu sidder Andreas på knæ ved hjørnet af sofaen og hvisker med dem.

Måske hjælper det... Det lyder i hvert fald meget sødt. Han er vist ved at berette om "Lynet McQueen"...

:o)

2 kommentarer:

  1. Tillykke - held & lykke med de små kræ i tiden fremover....

    SvarSlet
  2. Ja det er ikke nemt at forstå at de ikke vil lege!!
    De skal nok komme frem snart.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz