torsdag den 29. januar 2009

Pølsemad

Ja-ja... når man har små børn, en travl hverdag og alle de andre, gammelkendte undskyldninger...

En gang imellem står den altså også på pølser med spaghetti og ketchup i Familien Putz... men der er også andre, lette pølseretter - og jeg vil gerne dele lidt pølsemad med de andre børnefamilier (Og andre!), der læser min blog.

Pølsehorn
En gammel klassiker, som det ikke tager ret lang tid at lave. En portion bolledej pakkes om halve eller hele pølser og kan sættes i ovnen straks - for skal de spises samme dag behøver dejen ikke at hæve.
NB. Hvis de liiiige pensles med æg inden de sættes i ovnen får de en lidt flottere farve end de pølsehorn Frau Putz lige fik knaldet sammen forleden... :o)

Også fantastiske i madpakken...


Pindsvin
En portion varm kartoffelmos (Og har man VIRKELIG ikke overskud, så kan man sagtens bruge pulverkartoffelmos med en klat margarine i) fordeles i et smurt ovnfast fad, halve pølser eller cocktailpølser stikkes ned i mosen - og det hele gratineres i ovnen ved ca. 200 grader indtil pølserne er varme.
Øjne laves i oliven eller små pølsestumper...


Ja-ja... kom ikke og sig, at Frau Putz kun blogger om avanceret mad det tager lang tid at lave... :o)

1 kommentar:

  1. Hi hi
    Hvor ser det sjovt ud.
    Det pindsvin kunne jeg da godt finde på at kaste mig ud i!!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz