Nekrolog

Pipper er død efter kort tids sygdom.
I sit lange liv nåede Pipper at bide i rigtigt mange ting, f.eks. fingre og negle, tapet og et utal af hirsekolber. Han var den fødte flyver og nåede at flyve rigtigt mange ture rundt fra vindue til vindue i huset. Han nåede også at lave rigtigt meget larm, hvilket ikke altid var lige populært. Særligt ikke tidligt om morgenen.

Pipper havde dog også en mere stille og hyggelig side, hvor han kunne sidde lige så stille i sit bur og "Ytte", som hans familie kaldte det. Et helt stille, knirkende "y-yt... y-yt... y-yt".
Endvidere holdt han meget af at blive nusset - specielt i de nakkefjer, som han ikke selv kunne nå.
Han holdt også meget af at sidde ude i solen i sit bur, og kunne ikke forstå, at han ikke kunne få lov til at flyve en tur ude i alt det grønne.

Pipper var en meget fotograferet fugl. Desværre var den mest flittige fotograf Emilie, som ikke helt forstod kunsten at gå tæt på. Dette billede viser dog Pipper i sit bur, hvor han oftest sad højt oppe og hyggede sig - når han ikke fløj rundt fra vindue til vindue i huset.

Pipper efterlader en familie med to børn og deres forældre.


Dette er det sidste billede af Pipper. Taget denne eftermiddag, hvor han blev pakket ind i et lille stykke fleecetæppe i fjer-matchende farve. Senere skal han begraves i haven, ved siden af sin bedste ven "Pjuske", som han overlevede med et par år.
Med sig til "Nangijala" får han tegninger fra Emilie og lidt fuglefrø. Så er han klar til at gå sit næste liv i møde.
Lige nu sidder Emilie og ser "Brødrene Løvehjerte" - for lige at genopfriske, hvad der sker, når man dør. Ja. Det er meget enkelt når man er 6 år.

Når man er 3 år er det endnu mere enkelt. "Når Pipper er kommet ned i jorden, så kommer der en kat", siger Andreas.

Ja-ja. Nu må vi se, hvornår det eventuelt sker.