onsdag den 14. november 2012

Prrrrr....

De matcher ret godt - hestepigen og Ingar. Yndlingshesten over alle, vistnok, selv om han ind imellem må skiftes ud med nogle af de andre firbenede på rideskolen, fordi der også er andre piger, der er vilde med den cremefarvede.


Han er nu også ret rap med sin nye punkerfrisure...





Det er så dejligt at Emilie har fundet en interesse. Og jeg synes det er så dejligt, at Gemalen stadig deler den med hende hver eneste tirsdag.
Nogle af pigerne på rideholdet er blevet "passere" for deres yndlingshest. De dukker op som frivillig arbejdskraft på bestemte ugedage og muger ud, renser hove og hvad man nu skal med sådan en blødmulet yndlings.
Det bliver helt sikkert også en del af Emilies ugeplan på et tidspunkt.
Hun skal bare lige have fysikken til at løfte baghoven med den ene arm/hånd, mens hun bruger den anden til hovrenseren. 
Ikke nogen nem øvelse, hvis du spørger mig (- men jeg er jo heller ikke heste-pige!)

10 kommentarer:

  1. Hvis det er en velopdragen hest, løfter den selv det meste af bagbenets vægt. Hilsen en tidligere hestepige, der bliver overmandet af gode minder ved at se sådan nogle billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke nogle velopdragne heste, GiSP. Enkelte af hestene på rideskolen "hjælper" da også med løftede hove, mens man har en fornemmelse af at andre nærmest driller lidt ved at lægge hele vægten på den side man forsøger at rense ;o)

      Slet
  2. Sikke nogle fine billeder af din datter og hest. Det vækker minder fra min barndom. Der var jeg også en hestepige... Idag forstår jeg slet ikke, at jeg turde kravle op på sådan et kræ og efter nogle år fik jeg andre interesser (drenge sikkert...) Sikke en smart frisure Ingar har.

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig været en hestepige. De fleste piger i min folkeskoleklasse "passede hest" for en eller anden bondemand (Hey... det var Nordjylland, hvor der står en hest på hver anden bondegård = masser af muligheder for hesteglade tøser uden egen hest. Ikke som Hvidovre, hvor der ikke er mange bondegårde at finde).
      Jeg selv var slet ikke til de der store dyr.
      Men sikke nogle bløde muler de har ;o)

      Slet
  3. Hej
    Jeg er vild med den gule.. kan godt forstå din datter. Sådan en har jeg haft - men sikke da en frits han har - den slags var ikke moderne da jeg havde et gult monster.
    Kan mærke hvor glad hun er for det kære dyr. En supersund interesse.
    God aften.
    Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er skønt at der er nogen, der har moret sig lidt med en saks :o)
      Kreativitet foldet ud på hest. Efter min mening en del bedre end de stakkels puddelhunde, hvor ejeren er gået krea-amok... ;o)

      Slet
  4. Hvor er Emilie bare sej. En rigtig prinsesse til hest! Skønne billeder! Kh Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ikke meget prinsesse over hende, er jeg bange for. Snarere lidt "bonderøven".
      Hvis det stod til hende flyttede vi alle sammen på landet. Hun skulle have en hest (+ en ekstra til Gemalen, så de kan ride ture sammen) og så skal hun selvfølgelig have en hund.
      Jeg skulle have nogle får og et par alpakkaer (og en rok, så jeg selv kunne lave garn. Betænksomme pige!).
      Gemalen skulle have nogle flere høns og en monsterstor "traktor" (Vi taler en af dem til 1,4 mio. kroner!)
      og Andreas... Hm... Andreas skulle vist bare have en skildpadde, som er hans største ønske.
      Hun vil os alle sammen det så godt. Og vi kan ifølge hende SAGTENS leve af de grøntsager vi kan dyrke på vores marker... Ikke at hun selv spiser grøntsager, men det er nu en anden sag ;o)

      Slet
  5. Hvor er det bare dejligt når vores børn har noget de ser frem til pøj pøj med hende

    SvarSlet
    Svar
    1. "Ser frem til" = plager konstant ;o)

      Jeg håber snart hun får de nødvendige kræfter, så hun kan slippes fri i stalden.

      Slet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz