onsdag den 28. november 2012

Krea på overtid

Nu tænkte jeg, at jeg måske liiiiige skulle lave et lille blogindlæg om, hvad det er jeg egentlig går rundt og bruger min fritid på i øjeblikket...

Ser du... Det er sådan, at jeg er kommet til (ahem...) at melde mig til Roskilde Julemarked - hvor jeg lige som sidste år skal dele en bod med Pernille.

Skau og Putz 

Og når man nu har sådan en bod... så er man altså også ligesom nødt til at have nogle varer i den bod, ik'?  Og når man nu ikke rigtigt har nogle varer på lager - i hvert fald ikke nok til at fylde noget der ligner en halv bod - så må man jo kreere et eller andet.

Så jeg har kreeret på overtid på det sidste.  Stort set hvert eneste ledigt øjeblik er der klippet, foldet, limet, klipset, syet og bagt. Pakket ind i cellofan og pakket ned i kasser.

Jeg satser ikke på glasperlerne i år, for sidste år gik jeg temmelig skuffet og desillusioneret hjem fra markedet - med stort set alle mine perler i behold. De fleste af dem er jeg kommet af med efterfølgende, men det er altså ikke perlesmykker jeg satser på at sælge til markedsgæsterne.
De få færdige smykker jeg ligger inde med bliver dog taget med, for det kunne jo være...

Til gengæld har jeg satset stort på julepynt i år.  Jeg har klippet, foldet og limet stjerner og gammeldags kræmmerhuse med blondekant...


... jeg har flettet stjerner og trukket dem på pianotråd - meget stift ståltråd, som holder faconen - til stjernekranse.  Nu mangler de blot en sløjfe...


 ... jeg har foldet Waldorf stjernelygter...


... og jeg har bagt en hel masse småkager, som resten af familien er meget skuffede over. Skuffede fordi de er pakket i cellofanposer, så de ikke kan spise dem.   ;o)


Stofkurve og en hel del hjemmestrikkede lækkerier bliver også pakket ned i kasser og slæbt til Roskilde - så skulle du mangle en julegave, en værtindegave eller bare trænge til at forkæle dig selv, så kig forbi


... og hende der "Skau" har jo også en hel masse lækre varer med, som jeg slet ikke har vist her, ligesom vi har lidt hæklede lækkerier med fra By C Gundersen

Jeg glæder mig. Mest af alt til at møde en hel masse af de andre, søde bloggere, der dukker op på markedet. Og til at drikke lækker latte fra Just Coffee. Og shoppe.

Kig forbi og sig endelig hej!

Markedet er åbent lørdag og søndag fra kl. 10-17.  Og tag familien med. Der er skønne, kreative aktiviteter for hele familien.

 
Jeg håber vi ses!
 

9 kommentarer:

  1. Hvor er det fine sager. Håber der bliver solgt en masse! Nyder forøvrigt de fine lys! Kh Charlotte

    SvarSlet
  2. Øv så :o( ... der er ALT for lang fra Nibe til Roskilde ...

    Sanne

    SvarSlet
  3. Ih, det ville jeg vel nok gerne, men der er alt for langt fra Rodez til Roskilde. Har en veninde der bor i naerheden. Hende sender jeg afsted.
    Rigtigt godt marked.

    SvarSlet
  4. Skønne ting du har med, jeg ville gerne komme, men det er lidt for langt væk. Jeg håber at I får en god dag og at du får solgt en masse.

    SvarSlet
  5. Jeg håber, I har haft en god dag i dag også får det i morgen.
    Kh Louise

    SvarSlet
  6. Ups - og så flotte ting, du viser. Rigtig god idé med stjernekransen :)
    Kagerne ser så lækre ud.

    SvarSlet
  7. Sikke en masse lækkerier du har kreeret :)

    SvarSlet
  8. Hej alle
    Tusind tak for de fine ord.
    I dag er jeg liiiiidt træt. Men glad. For det var et rigtigt godt marked - og jeg hyggede mig gevaldigt hele weekenden.

    Og så faldt den første julesne jo meget passende ;o)

    KH
    Karina

    SvarSlet
  9. Øv bøv, altså ikke over, at I var på marked, men mere over, at jeg ikke opdagede det i tide til at komme forbi. Men sådan må det jo være en gang imellem. Jeg håber bare, at I havde en god weekend og godt salg i boden.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz