For Andreas var det vanvittigt stort at blive 6 år. Aldrig før har han glædet sig så meget til en fødselsdag, som han glædede sig til denne her.
Det nåede så vidt, at han endda glædede sig til, at han fremover skal have 6 minutter i Time Out ;o)
Time Out???
Vi har ideen fra Nanny 911 - et amerikansk TV-show, hvor en meget britisk Nanny kommer ud til en familie, hvor livet med børnene er... løbet lidt løbsk... og hvor hun så giver råd og vejledning omkring børneopdragelse. Når et barn opfører sig grimt, er straffen "Time Out" i "Naughty Chair" - et minut for hvert år barnet er. Vi har brugt Time Out i de tilfælde, hvor der efter gentagne henstillinger stadig hersker "fuck-dig"-stemning, eller når en af dem har slået sin bror/søster. Så er sådan en tænkepause på en stol i hjørnet af alrummet helt fantastisk til at bryde den onde cirkel.
Årets mest eftertragtede fødselsdagsgave? Et Gormiti Magic Egg - til 30,- Desværre er fornøjelsen så kort...
Så er det godt, at der også var en gave med LEGO, som giver mange timers bygge- og legeglæde.
Efter skoletid kom Gemalen og jeg så forbi og hentede 12 hypede, glade, sprællevende, snakkende, puffende, råbende, grinende, spisende, rodende, syngende, legende, slåssende, hoppende drenge fra børnehaveklassen med hjem til fødselsdagsfest. Og sikke da en eftermiddag ;o)
Om han så sætter pris på at få lov til at sidde i hele 6 minutter i stolen næste gang, han har knaldet Emilie én eller nægter at acceptere, at vi har nogle husregler, som man skal følge... Det vil tiden vise
:o)
Rigtig meget tillykke med ham!!
SvarSlet6 år, så er man altså stor, så stor at man pludselig kan og vil det hele!!
Nyd det i fulde drag
Lotte :O)
Mon dog det er så stort til den tid... Men meget stort tillykke med ham!
SvarSletBørn og deres forventnings glæde, det er fantastisk at observere :)
SvarSletHilsen
Jesper
iphone 4 reparation
http://www.mobilreparationer.dk/