Na-na-na-naah... Na-na-na-na-na...
(Kan du høre sangen for dit indre øre?)
I dag er dagen før dagen... Julemarkedet i Roskilde åbner for gæster klokken 10 - og inden da har Pernille og jeg (godt hjulpet af Gemalen... Tak, søde...) lige en bod, der skal stilles op og varer, der skal arrangeres.
Det sidste stykke tid har jeg brugt nærmest hvert et ledigt minut på markedsforberedelser... og har blandt andet færdiggjort en hel masse strik, som jeg håber kan give varme og glæde til nogle andre frossenpinde.
Da jeg var i gang med at mærke det med vaskevejledninger slog det mig pludselig, at det måske blev min sidste chance for at fotografere noget af det - så jeg brugte lige lidt tid på at klæde min nye gine (jubii) ud...
Lørdag og søndag kommer alt dette til salg på Julemarkedet i Roskilde - og det jeg ikke får solgt, vil kort efter blive sat til salg på AMIO. Lige i rette tid til julegaverne, tænker jeg...
Hm... Nu mangler jeg kun at fotografere nogle af de mange glasperle-smykker, som jeg har lavet det sidste stykke tid... og al den fine julepynt af papir... (Hvis det ikke bliver solgt har jeg nok papirpynt til at skabe julestemning i et mellemstort supermarked...)
Og måske skal jeg også rydde lidt op på køkkenbordet...
Jeg håber nogle af jer kigger forbi og hilser på. Jeg glæder mig...
:o)
Hvor er der mange lækre ting - jeg er især vild med billede 1 og 2 ... og 3 og . . . .
SvarSletGod weekend og godt salg.
Hvor har du mange fine ting at sælge ud af. Jeg håber virkelig du afsætter noget af det.
SvarSletHold da op sikke en produktion. Jeg er især vild med den lilla poncho, som er utrolig flot strikket.
SvarSletDu milde en omgang flot strik! Skønne farver og modeller. Jeg håber da, at du får solgt det hele:)
SvarSletJeg kommer ikke lige forbi, men vi har jo også julemarked i Aarhus....
Hold da kæft hvor er det flot! Jeg bor ellers i Roskilde og vill ha været på marked i dag, desværre er jeg syg, så det går nok ikke. Det ser ud til at være et højt niveau på det marked, men der er jo også mange bloggere med!
SvarSletHejsa :) Hyggeligt at snakke med dig på markedet.. Det er godt nok nogle fine strik-sager du har lavet.
SvarSletÆrgerligt der ikke var mere salg :(
Jeg syntes det dejligt at komme hjem og få benene op, hold da op hvor er det hårdt at stå op hele dagen når man ikke er vant til det.
Kh Julie
Du har da været vildt flittig. Stor respekt!! Håber, at du fik solgt nogle af alle de fine ting :o)
SvarSlet