mandag den 28. november 2011

Mellemstort Supermarked søges ;o)

Hm...  Den der smiley i overskriften...  Den er mit spinkle forsøg på at se det humoristiske i mit udbytte af markedsdeltagelsen i Roskilde...

Der var ikke noget at udsætte på markedet. Fin hal, masser af fine boder med et bredt udvalg af varer, søde mennesker, hyggelig stemning, dejligt varm kaffe - og masser af besøgende, som sagde mange søde og rosende ord om vores varer.
De købte bare ikke rigtigt noget...   Ikke af mig i hvert fald - og slet ikke noget af det, som jeg havde regnet med at sælge, nemlig mine perler...

Så i dag sidder jeg og føler mig lidt tom. Lidt skuffet og desillusioneret...

... og er vist nødt til at overleve på galgenhumor i et par dage...  mens jeg hænger en hel masse papirpynt op rundt omkring i nabolaget eller bliver "hende den excentriske med alle perlesmykkerne og lag-på-lag-på-lag-strik"...  ;o)


I skal dog ikke snydes for lidt billeder fra markedet - set igennem min linse fredag til søndag:

Fredag aften - næsten færdige med opstilling af markedsstand. På det tidspunkt var der stadig temmelig tomt i hallen...


Lørdag morgen - kort før åbning. De sidste varer kom på plads. Både hos os og hos naboerne


På fotosafari rundt til nogle af de andre stande...  Så mange fine varer og søde mennesker. 
Her er det hos Duddeludde...  med de fineste julegrise   ;o)


Keramik hos Anette Bjerregaard.  (jeg har en svaghed for keramik... men nøjedes med et par små keramikstjerner til brug i ørerne...)


Neon-pynt hos Apfelstrudel, som skriver om markedet her...


Sjov 3-liters-vin-indpakning herfra


Filtede nisser og høns herfra:

 

Og hos søde Julie så jeg disse fantastiske julekugler, som jeg bare måtte eje nogle af...


Disse skønne (sure?) filtede nisser havde hun også med...


Min fotosafari kunne have været længere - der var mange fine ting at købe - og mange søde mennesker på standene.

Tak for et hyggeligt marked.

:o)

8 kommentarer:

  1. I har gjort fantastisk meget ud af det alle sammen kan jeg se. Jeg kan godt forstå at det er en lidt flad fornemmelse, når man bagefter står og kigger på resultatet. Man kan sgu ikke leve af ros alene.. Folk skal til lommerne. ØV

    Jeg har tænkt mig at handle julegaver både af dig og Pernille, så jeg håber at kunne kigge på tingene inden jul.. mon det kan lade sig gøre?

    Mange knus
    Henriette ;)

    SvarSlet
  2. Hej...jeg havde fuldstændig samme oplevelse sidste år i det meget opreklamerede julemarked på havnen i Odense. Ærgerligt.Men du har vel til gaver :-)

    SvarSlet
  3. Dine ting er ellers super fine, men jeg har fuldstændigt samme problem med mine glasperler. Folk vil gerne betale formuer, hvis der står Troldekugler eller Pandora i dem, men ellers er det 4 for 20,- i Panduro :s Jeg kæmper for at øge kendskabet til lampworking, så vi kan få anerkendt vores arbejde. Er ikke nået så langt i min plan endnu, men det kommer :)

    Jeg er fuldstændig forelsket i dit tørklæde med alle cirklerne. Er jeg så heldig, at det stadig er til salg, eller er der et andet heldigt menneske, der er løbet med det ?

    Knus
    Trine

    SvarSlet
  4. Jeg har også gået og evalueret meget på markedet, og havde specialt lørdag en rigtig flad fornemmelse. Faktisk var jeg næsten grædefærdig og sagde til min kæreste at jeg ikke gad tage tilbage om søndagen. Heldigvis gik det bedre for mig der...
    Jeg satte mine priser ret langt ned på bl.a. mine nisser og dekorationer om søndagen, og det udmundede jo så i at jeg solgte over tredobbelt af lørdag. Mon det havde været det samme om lørdagen hvis priserne havde været lavere der også, går jeg og lurer lidt på.

    Dejligt du lige havde mig med i dit indlæg :)

    Knus

    SvarSlet
  5. Øv bøv. Det er ellers nogle rigtig fine ting og en flot bod!
    Håber, du finder nogle, der bliver rigtig glade for dem. Med eller uden betaling.

    SvarSlet
  6. Rigtig fin bod med mange fine varer. Ærgeligt med det manglende salg.
    Har du fortalt at alle dine varer er lavet i Danmark og er ægte håndværk? (og ikke lavet af et underbetalt asiatisk barn)
    hilsen Margit

    SvarSlet
  7. Hvor ærgerligt at der ikke var bedre salg, det så ellers godt ud, men jeg kom ikke lige forbi - der er altså for langt fra Nibe til Roskilde :o)
    Men hvad med ét af dine tørklæder af ringe, er det stadig til salg, og til hvilken pris?

    SvarSlet
  8. tak for hyggelig snak på markedet og for de smukke billeder af min keramik. Det var et godt arrangeret og velbesøgt marked, så jeg forstår din frustration. Forhåbentlig kommer der mere gang i Amio ;-) Kh Anette

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz