En af dem har I nok opdaget, er hjemmebagte kager. Jeg ELSKER hjemmebagt kage - og kan da også godt overtales til at klemme en købekage ned... (hæ-hæ)
Jeg ved udmærket, at kager ikke er sunde. Det er chokolade heller ikke - eller kaffe (Begge dele figurerer også på min liste over laster) - men til gengæld må jeg præcisere, at jeg ikke ryger - og næsten ikke drikker alkohol, så...
Nå... men tilbage til kagerne, for det var jo den egentlige mening med dette indlæg... at give jer, kære læsere, endnu en opskrift på en kage. Måske for at lokke andre ud på samme skråplan, som jeg selv befinder mig på?
Jeg ville sagtens kunne falde til som "strisser", hvis rygtet om deres indtag af citronmåner holder stik. Jeg elsker nemlig kage med et twist af citron.
Kath bager en fantastisk citron-twistet Tosca-kage (hun har afsløret, at hemmeligheden er at fordoble mængden af mandel-snasket på toppen).
Citron-muffins er fantastiske.
Gulerodskage ville slet, slet ikke være det samme, hvis det ikke var for smøreostglasuren med citron.
Revet citronskal i dejen kan redde selv den kedeligste sandkage.
Så... her har I en opskrift på en citron-kage, som bestemt ikke bliver ringere af at blive dækket af smeltet chokolade...
Citronkage
100 g. blødt smør/margarine
250 g. sukker
3 æg
1 øko-citron
ca. 2 dl. mælk
250 g. mel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
---
100 g. mørk chokolade
Lidt piskefløde.
Blødgør evt. smør/margarine i microovnen og pisk sammen med sukkeret.
Rør æggene i et af gangen.
Riv citronskallen fint og rør den i dejen.
Pres saften af citronen - og suppler med mælk til du har 2½ dl. væske. Rør det i dejen.
Bland mel, natron og bagepulver - og vend det i dejen.
Hæld dejen i en smurt springform - og bag den midt i ovnen ved 175 grader Celcius i ca. 35 minutter. Check om kagen er gennembagt med en tandstik - og afkøl den på en bagerist.
Hvis du vil pynte med chokolade smelter du den sammen med piskefløde og smører den ud over den afkølede kage.
Få evt. ungerne til at pynte med husets udvalg af krymmel...
Synd løs!
:o)
Så hyggelig å kikke innom deg igjen! Og det der ser ut som en GOD kake ; ) Jeg skal bake kake til en åpen-barnehage-greie snart, kanskje jeg prøver denne??
SvarSletÅhh den ser god ud.
SvarSletMin yndlingskage er faktisk også en citronkage.
Det er dog en citronkage med blåbær som bl.a. indeholder sukkercitron-lage..
Uhm...
Det virker som en god soendagskage. Miam. Den burde jeg proeve af.
SvarSletTak!
SvarSletDet ser vel nok lækkert ud - den skal prøves her hos os :-)
SvarSlet