Adoptivbørn

Så er taskerne pakket. I morgen formiddag tager jeg med DSB til det høje Nord for at hente to små, som er blevet "skilsmisse"-ramt.

Pelle og Robert skal fremover hedder Putz til efternavn - og jeg og resten af Familien Putz er spændt på at se, hvor godt de falder til i deres nye hjem - og om deres nye storesøster Lizzy vil acceptere dem... Helst uden alt for meget hvæsen og knurren.
Knurren? Ja. Katte kan godt knurre. Det anede jeg ikke, før vi hørte Lizzy knurre dybt nede i maven, når hun blev presset op i et hjørne af sin store storebror Darcy. Virkelig en Uhyggelig lyd!

Det bliver også spændende at se, hvordan de tackler friheden, når de efter tilvænning til deres nye omgivelser får lov til at komme ud i haven. Pelle og Robert har nemlig været inde-katte indtil nu - men det kan ikke praktiseres i et hjem, hvor dørene står åbne halvdelen af sommeren.

Termokanden er klar til at blive fyldt med kaffe, der er chokolade og lidt spiseligt af mindre usund karakter i tasken - og strikketøjet er pakket ned - så nu er jeg klar til 5 timer med DSB (+ forsinkelse - hvornår har man nogensinde oplevet en togtur uden det?)

:o)

(Sig det ikke til nogen, men rent faktisk glæder jeg mig til min togtur. Hvornår har jeg ellers lige + 5 timer uden børn og uden pligter??? Tror næsten, at jeg kan nå at strikke trøjen til Andreas færdig... Imens jeg damper mod Nord bliver Gemalen hjemme - med 2 børn og forberedelser til madklub hos os i aften... For en gangs skyld klager jeg ikke over udsigten til at skulle Ud og Se med DSB)