Så er taskerne pakket. I morgen formiddag tager jeg med DSB til det høje Nord for at hente to små, som er blevet "skilsmisse"-ramt.
Pelle og Robert skal fremover hedder Putz til efternavn - og jeg og resten af Familien Putz er spændt på at se, hvor godt de falder til i deres nye hjem - og om deres nye storesøster Lizzy vil acceptere dem... Helst uden alt for meget hvæsen og knurren.
Knurren? Ja. Katte kan godt knurre. Det anede jeg ikke, før vi hørte Lizzy knurre dybt nede i maven, når hun blev presset op i et hjørne af sin store storebror Darcy. Virkelig en Uhyggelig lyd!
Det bliver også spændende at se, hvordan de tackler friheden, når de efter tilvænning til deres nye omgivelser får lov til at komme ud i haven. Pelle og Robert har nemlig været inde-katte indtil nu - men det kan ikke praktiseres i et hjem, hvor dørene står åbne halvdelen af sommeren.
Termokanden er klar til at blive fyldt med kaffe, der er chokolade og lidt spiseligt af mindre usund karakter i tasken - og strikketøjet er pakket ned - så nu er jeg klar til 5 timer med DSB (+ forsinkelse - hvornår har man nogensinde oplevet en togtur uden det?)
:o)
(Sig det ikke til nogen, men rent faktisk glæder jeg mig til min togtur. Hvornår har jeg ellers lige + 5 timer uden børn og uden pligter??? Tror næsten, at jeg kan nå at strikke trøjen til Andreas færdig... Imens jeg damper mod Nord bliver Gemalen hjemme - med 2 børn og forberedelser til madklub hos os i aften... For en gangs skyld klager jeg ikke over udsigten til at skulle Ud og Se med DSB)
Jeg ville tænke NØJAGTIG som dig :-) det havde man ikke drømt om før man fik børn: at "Ud og se med DSB" ku betyde FRIHEEEEEEEED. God tur og hæld og lykke med de to nye familiemedlemmer... KH lisbeth
SvarSlethæld=held... ak ak, selv en dansklærer kan blive lidt træt hen på aftenen...
SvarSletRigtig god tur og held og lykke med de nye adoptivkatte.
SvarSletJeg elsker at køre i tog, man kan jo også tage sig en skraber undervejs - det går jo ikke der bag rattet.
Åh ja...at få så meget tid forærende er ren luksus :-) Håber at de to adoptivkatte hurtigt falder til hos jer.
SvarSletKH Trine
God togtur med masser af tid til strik og hygge.
SvarSletDet bliver spændende og dejligt med nye "familiemedlemmer"...
uh ja, alene tid er højt værdsat, så jeg forstår du glæder dig. Og dejligt med lidt nyt katteliv i huset- det drømmer jeg også om :-)
SvarSletJeg ville tænke nøjagtig som dig. Skal du mon til Nordjylland, håber det for dig, da vi har solskin (endnu). Rigtig god tur.
SvarSletHav en rigtig god tur og kom nu godt hjem med de nye familiemisser. Glæder mig til at se billeder af dem :)
SvarSletTillykke tillykke. Haaber de falder godt til hos jer. Saetter du et billede paa bloggen af dem?
SvarSletGod tur og nyd dit strikketoej.
Hvor spændende! Det bliver dejligt for Jer! Og dejligt for dig med tog-tiden...
SvarSletGod tur!
Kh. LisBethLys.