tirsdag den 23. marts 2010

Der var en, der var to, der var tre, der var fire...


Der er en meget fin forklaring på mit fravær fra bloggen de sidste dage...


Da jeg havde vist min Baby Folklore frem på bloggen, fik jeg nemlig en mail fra min søde Svigermor - babyens farmor - hvor hun roste min lille trøje (Tak!), men også stillede spørgsmålstegn ved, om den mon var stor nok...

Baby Astrid er nemlig ikke en vanlig baby. Hun er en BABY på næsten 5 kg.

Nåh ja. Det havde jeg faktisk ikke lige tænkt på, så den første cardigan i str. ca. 56 cm. blev dømt ude - og jeg kastede mig straks ud i endnu en version. Under en smule tidspres, for vi skal jo på barselsvisit engang i nærmeste fremtid...

Gik fra 80 masker i halskanten til 90 - og strikkede løs...
... og endte med et bærestykke, der kunne passe Andreas. Hm...

I stedet for at trævle op strikkede jeg kroppen færdig - og lavede korte ærmer... et Viola... En storesøster-vest eller kortærmet cardigan. Så er storesøstergaven også i hus.

Men jeg manglede jo stadig en cardigan til BABY Astrid... så jeg kastede mig da straks ud i den 4. Folklore-inspirerede cardigan.

Denne gang med samme antal masker i halskanten som den lille baby Folklore - men med flere udtagninger i bærestykket. Jeg tror det er lykkedes at ramme den rigtige størrelse.


3. gang er lykkens gang!


... og nu tror jeg altså, at der går et stykke tid, før jeg gider at strikke flere Folklore-hul-krusninger


;o)

11 kommentarer:

  1. Å, det er imponerende at du orkar å strikke så mange versjonar! Men resultatet er veldig bra, så då er det flott at du fullførte;)

    SvarSlet
  2. Hold da op - jeg er imponeret ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke en imponerende samling - må helt sikkert være hos dig der fremover kan søges råd om der opstår problemer med lige den opskrift :-)

    Håber de alle må gøre gavn og glæde.

    SvarSlet
  4. Du er jo helt vild!
    De er superflotte, og det er en rigtig sød idé med en søstervest, der matcher.
    kh Kath

    SvarSlet
  5. Sikke da en historie. Med en happy ending og indtil flere lykkelige ejere af folklore-strik.
    Du er da godt nok flittig med pindene, må jeg sige.

    SvarSlet
  6. Hold da op, du er ikke sådan at vippe af pindene. De er SÅ smukke :)



    Kodeordet er jeg simpelthen nødt til at skrive her også - bare sådan lidt til eftertanke:

    propik

    SvarSlet
  7. Til gengæld er du god til det :)

    Det ser rigtig godt ud og en vest er nærmest genial :)

    SvarSlet
  8. Du et bare sej! sikke en serie-produktion :-)

    SvarSlet
  9. Skønne trøjer... skal da lige love for at du har haft turbo på pindene. Jeg håber at de passer både store- og lillesøster.

    SvarSlet
  10. Vent lige et øjeblik mens jeg henter underkæben op fra bordet :-) For pokker da, du er for sej !!

    SvarSlet
  11. maybe the 5th time soon?!!! I wish I was a babay to wear one of those.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz