;o)
Heldigvis (!) har Gemalen jo haft sin første uge som arbejdsløs - og lige præcis denne her uge har han været alt andet end det.
Mandag var han med Emilie til "forældre-klippe-klistre-morgenmad" i skolen og torsdag var han så med hende til "forældre-klippe-klistre-glögg-og-æbleskiver" på Fritteren.
Imens var jeg på arbejde - og jeg kan nu heldigvis drage et lettelsens suk over at have en Lægemiddelstyrelse-inspektion vel overstået.
Fredag havde jeg en meget tiltrængt fridag - men i stedet for at knalde fødderne op på sofabordet og strikke et ærme på Andreas' norske sweater, ja så holdt vi da lige jule-børnefødselsdag for Emilie.
Det var da også kun små 3 måneder siden hun fyldte år...
I dagens anledning... sprang vi lige over, hvor gærdet var lavest og købte chokoladeboller hos bageren i Super Best. Chokoladekagen var dog hjemmelavet
;o)
Og hvad finder man så liiiiige på med 12 1. klasses tøser i 4 timer? Ud over at spise boller og kage, altså...
Man bager da julekager...
Populært var det i hvert fald. De fik hver en klump dej, Frau Putz rullede, rullede og rullede - og de trykkede figurer ud det bedste de havde lært.
Og de fik skam egen produktion med hjem - til stolt fremvisning.
Vi spillede også Bingo-Bango - og dansede stopdans - og ind imellem fandt de da også ud af at lege selv.
Umiddelbart efter børnefødselsdagen kastede jeg lidt farve på øjnene, lidt deo under armene og et rent sæt tøj på, og drog til julefrokost med kollegerne - mens Gemalen tog ungerne med over vejen til madklubbens månedlige træf.
Åh ja... så skulle man jo tro, at vi liiiiige kunne trække vejret lørdag, men nej da. Vi skulle jo liiiige gøre klar til Øko-flipper-indtog i kælderen, så den fik lige den helt store overhaling.
Og så lavede vi mad.
Og bagte brød.
Og lavede endnu en omgang dej til jule-kager.
Og-og-og...
Og Økoflipperen ringede - og Gemalen drog afsted for at hente ved S-toget.
Så blev der hilst på, vist gæsteværelse frem, serveret kaffe og snakket - og jeg lover, at jeg nok skal vise jer et billede af vores helt egen Øko-flipper. En dag.
Men det er en meget kedelig affære.
I hvert fald i forhold til det første indtryk...
;o)
I dag har vi så liiige haft et hold venner med børn forbi til julehygge.
Det var til gengæld ganske afslappende, for det kræver altså langt mindre at bage julekager med 4 børn end med 12... og resten af eftermiddagen drak vi Blomberg-glögg og spiste købe-æbleskiver og købe-guf.
Det lader til, at denne jul bliver den helt store overspringshandling - og det har jeg det egentlig ganske udmærket med.
Købe-boller-glögg-æbleskiver-brunkager-konfekt er bedre end julestress!
Nu er det endelig blevet lidt jul i Familien Putz' hjem. Med mit eget hjemmestøbte lys und alles.
:o)
Hej, kan se at du og familien kom helskindet igennem week-enden :o) Når alt er overstået er det jo hyggeligt nok alligevel.
SvarSletHygger selv og forsøger at nå det forsømte. Ses i morgen