tirsdag den 9. december 2008

Når en pebernødde-bager...

... bager pebernødde-kager...
Nåh nej... Det er jo peberkager, men det går vel alligevel an at lægge lidt sang på bloggen. Man bliver nemlig i så godt humør af sådan en gang Hakkebakke-skov-sang.

Nå, men det var pebernødder jeg kom fra.

Familie-opskriften stammer fra min mors familie - og er gået i arv i generationer.
Det lyder meget fint, ikke... Og meget gammelt...

Præcis hvor mange generationer den er overleveret til ved jeg ikke, men min mor bager dem, jeg bager dem og Emilie bager dem - så det må vel tælle som generationer :o)

Pebernødder (Lille portion. Gang hellere med 2 med det samme!)

125 g. margarine/smør (Blødt - eller 15-20 sekunder i mikroovnen)
250 g. sukker
2 æg
1 tsk. hjortetaksalt
1 tsk. kanel
½ tsk. ingefær
½ tsk. kardemomme
1/4 tsk hvid peber
ca. 450 g. mel

Alt blandes grundigt sammen og sættes gerne i køleskabet i minimum ½ time.
Dejen kan også laves dagen i forvejen - eller man kan som Frau Putz dele trilleriet over to dage.

Det går lettere at trille, når dejen er kold - og trilles skal de!
Det siger Frau Putz' Mor, og selv om Frau Putz' Far i årevis har forsøgt at slippe for trilleriet, så bliver der stadig trillet!

På billedet ses pebernødder på flere stadier.



Efter trilleriet bages de i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter PÅ ØVERSTE RILLE!
De må endelig ikke blive for mørke, for så er de med garanti sorte på undersiden.

På det sidste billede ses resultatet af Frau Putz' 1 ½ times intense trilleri en mandag aften.

5 kommentarer:

  1. Tsk tsk tsk! Så tror da f.... at du bliver træt af det, når du triller dem runde!!!! De smager altså også fint, hvis "slangerne" bare er skåret ud.Knus Kath, der gerne springer over og laver kantede pebernødder

    SvarSlet
  2. Altså... Kantede Pebernødder... Hvad er det for noget SJUSK?
    Det går altså ikke hos Frau Putz' mor - og man er vel godt opdraget :o)

    SvarSlet
  3. Der skal naturligvis trilles. Det kan der ikke herske tvivl om - så er det jul!:-) Tak for opskriften! Den blev straks udnyttet, og jeg kunne sætte tænderne i dejlige, hjemmebagte pebernødder i aftes - efter hyggelig trilning! Eksil-Putz kan melde, at bagepulver er en udemærket erstatning for hjortetaksalt. Knus Mads

    SvarSlet
  4. Det glæder mig, at der også kan bages pebernødder i Canada. Du må helt klart have fordelen af tidsforskellen. Når jeg sover kan du bage pebernødder i adskillige timer mere :o)

    Jeg glæder mig endvidere til at høre fra andre, som har benyttet Putz'-Familie-opskriften. De blev prøvesmagt på arbejdet i dag - og opskriften er i hvert fald blevet printet ud af et par kolleger, så mon ikke der kan spises flere pebernødder i morgen.

    SvarSlet
  5. Hej, jeg synes dine kommentarer er vittige, og din blog interessant, jeg har planlagt at rulle mig nogle pebernødder :D

    -søren

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz