Hvis der er nogen, der påstår, at Frau Putz bager mange kager, så tro dem ikke.
Frau Putz bager VILDT mange kager.
Her er en af ungernes favoritter - og også denne var med til madklub i fredags, da Andreas skulle fejres.
Karen Kok's Chokoladekage.
(Og jeg aner ikke, hvem Karen Kok er, men det står der altså i familiens gamle opskriftsamling...)
150 g. margarine
250 g. sukker
2 æg
175 g. mel
1 tsk. bagepulver
4 spsk. cacao
3/4 dl. mælk
3/4 dl. kogende vand.
Margarinen smeltes let i mikroovn og piskes sammen med sukkeret. Æggene tilsættes og det røres sammen.
Mel, bagepulver og cacao blandes og røres i dejen sammen med mælk og kogende vand.
Det hele fyldes i smurt springform - eller som her en bamseform af silikone.
Bages ca. 25 - 35 minutter ved 175 grader. Test med en tandstikker, om kagen er bagt.
Afkøles og pyntes med glasur - eller som her med mørk chokolade, som er smeltet sammen med piskefløde. Efterfølgende er "mønsteret" tegnet op med hvid glasur, så bamsefar igen kommer frem :o)
Du imponerer! Denne så helt herlig herlig ut!!
SvarSlet