tirsdag den 14. oktober 2008

Halloween i TIVOLI

Der er Halloween i Tivoli.
Det var første gang Familien Putz var i Tivoli i efterårsferien, men det bliver sikkert ikke sidste. Det var sjovt - og Tivoli var pyntet med bl.a. tusindvis af store, orange græskar. Ægte græsker, vel at mærke. Et eller andet sted er der en græskarbonde, som er meget glad.

Emilie prøvede halmballe-labyrinten (De skulle have lavet den i dobbelt højde, så man ikke lige kunne se vejen... Men så risikerer de nok også vild panik, hvis lille Ole ikke kan finde ud igen.)
Emilie havde godtnok ikke nogle problemer med at finde ind - og ud igen.
Vejret var fantastisk. Blot ikke til at tage billeder. Kraftigt modlys var et stort problem flere gange i løbet af dagen, men ÅH, hvor vi nød solen.
Særligt Andreas elsker Nautilus, som er Tivolis "Flyvemaskiner" i moderne fortolkning. "PLASK", siger han.
Så var der straks mere adstadigt tempo over de gamle karruseller.
Fantastisk hyggelig familietur - og så hjem til endnu en omgang Papmache...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz