mandag den 13. oktober 2008

Efterårsferie - kælder-aktiviteter

Nå... mens Putz-ungerne heldigvis i stor udstrækning har leget ovenpå som søde søskende (Næsten uden slagsmål!!!) har Frau Putz og gemalen været i fuld gang i kælderen...

Frau Putz' job er tilskæringen af fliserne, så de passer langs kanterne (Bemærk venligst den flise, der flugter med nedløbsrøret !!!) og så er det gemalen, der klistrer, trykker og passer til både i højde og længde-retningen.

Det er skam ikke noget let job, for huset bærer jo præg af at være "hjemmelavet i 1952", så gulvet er alt andet end jævnt.

Nå... men nu bliver gulvet endelig lagt, og så er tørrerum og klædeskabe et skridt nærmere. Nu har Frau Putz ligesom heller ikke haft et eneste klædeskab siden påsken 2007. Det er 1½ år med tøj i bunker på 2 borde = kaos!

Åh, hvor jeg glæder-glæder-glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz