torsdag den 14. august 2008

Plantebordet er færdigt!

Ja, det er faktisk længe siden det skete. Det var i den første weekend af Frau Putz' ferie, men jeg har som bekendt ikke fået blogget i en længere periode...
Sådan ser der ud i "Orangeriet" her til aften:

Plantebordet er kommet på plads - og jeg har store forventninger til at det næste forår vil være dækket af små potter med spirende sommerblomster samt stiklinger af bl.a. lavendel og buksbom. Nu skal der eksperimenteres.
Ved siden af plantebordet kan I se vores peberfrugtplante som har et hav af bittesmå peberfrugter. Jeg er noget spændt på om de når at blive modne i år...
I den anden side af "orangeriet" er der tomater. Vi har igen i år eksperimenteret med diverse mystiske tomatarter. Det er ligesom sjovere end de runde røde, som man kan købe i alle supermarkeder.
Fra venstre er der:
Sort/rød tomat (Får desværre griffel-råd, så det var ikke noget hit!)
"Gemini" Almindelig rød tomat
"Sun Gold" Gul cherrytomat. Vores favorit. Tidligere dyrket med stor succes op af vores sydvendte mur.
Banan tomat. Aflang lysegul tomat
Kryddertomat. Lille rød tomat. Som den man køber i supermarkedet.


Desværre har udbyttet i år været absolut minimalt. Vejret får hovedparten af skylden herfor!
Som det ses på billederne er vi dog endnu ikke helt færdige med "Orangeriet". De aquafarvede kasser til at kamouflere de grimme flamingo-kapillærkasser er nemlig ikke kommet i vej endnu. Pladen hertil er dog købt, så på et eller andet tidspunkt inden næste sommer kommer der nok kasser i drivhuset!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz