Efter en uge med høj sol var vejret temmelig nedslående. Det sjaskede simpelthen ned i uhyggelig grad hele vejen derop - og der kom en regulær tordenbyge mens jeg stod i kø for at checke ind til vores TELTPLADS.
Og ja, jeg forsøgte virkelig at bevare smilet, da den flinke dame i check-in svarede, at der desværre ikke var nogle afbud - og ergo ingen ledige campinghytter, sådan som Frau Putz havde håbet og efterspurgt!
Nå... Med ungerne i tørvejr i bilen satte Frau Putz og Gemalen teltet op i rekordfart med truende regnvejrs-skyer i baggrunden - og så brød solen frem. Mage til under.
Der blev tændt op i grillen - og varmet vand i campingkøkkenet, for Trangiaens Sprit var blevet for gammelt (?) og nægtede at antændes. Karsten købte senere 1 liter denatureret sprit til den nette sum af 53,- Svenske Kroner. Hold da op, så var den godtnok også betalt.
Aftensmaden første aften bestod af grillede nakkekoteletter, pølser og pulver-kartoffelmos med ketchup. Sandt gourmetmad når den indtages i sol på en campingplads.
Sjaskevejr hele natten... Sjaskevejr hele morgenen... Opdagede, at Emilies regnjakke var glemt hjemme... Dårlig start på første dag i ALV.
Under morgenmaden var der endnu en regulær tordenskylle - men heldigvis holdt regnvejret sig derefter på et rimeligt niveau resten af dagen. (Hvis man kan tale om noget sådant!)
Og så var vi ellers rundt i ALV - før portene for alvor blev åbnet for "publiken". Vi kom nemlig ind før, fordi vi spiste morgenmad i "Lines køkken". Smart.
Klokken 10:00 åbnede portene - og fra 10:30 og resten af dagen var der teater og interaktivt teater med de kendte personer fra Astrid Lindgrens bøger.
Helt alene i Ronja Røverdatters borg "Mattisborgen".
Kort efter kom Ronja og alle de andre røvere forbi og fortalte om fødslen af Ronja.
Emilie hilser på "Lovis".
Hun ville så gerne have en knuser, men var lidt genert, så hun fik aldrig spurgt.
Teater ved Villa Villakulla. Bemærk antallet af tilskuere!
Det interaktive teater fandt specielt Frau Putz og Karsten var fantastisk - mens Andreas bare sugede til sig af alle indtrykkene og Emilies kommentar sædvanligvis var "Jeg forstår ik' hvad de siger".
Teater i "Kirsebærdalen". Tilskuerne blev inddraget i eventyret og skulle bl.a til Rosendalen og spionere for Sophie.
Og sjovt nok var det Emilie fandt allermest spændende "Nils Karsson Pusling"-området med kæmpestore møbler.
Efter 3 overnatninger på liggeunderlag i et telt, som heldigvis var regntæt og stort nok til en familie på 4 med fuld oppakning (Tak, Louise og Dennis) gik turen igen vestover.
Selvfølgelig i bagende sol :o)
Vi kan jo ikke lade være med at trække på smilebåndet, men vi synes selvfølgelig, det var vildt synd og vildt typisk at vejret artede sig som det gjorde. Men vi er glade for at se, at I havde en dejlig tur til Sverige og Astrid Lindgrens eventyrlige verden alligevel. Vi er klart fans af de store møbler!! Det vil vi også prøve! :-D
SvarSletKærligste hilsner
Mads og Maria