Pemberley Hall

Familiens nye medlemmer er nu faldet så meget til, at de ikke længere sover bag sofaen - og så skal man jo sove med en vis stil :o)
Frau Putz og Gemalen har derfor fremstillet Darcy og Lizzy's helt egen "recidence".
Denne er opkaldt efter Mr. Darcy's "Pemberley Hall" - og for at være totalt nørdet (!!!) er navnet på residensen skrevet med en font, som er lavet udfra Jane Austens håndskrift.
Du kan downloade den her, hvis du skulle få lyst til at skrive et brev "med Jane Austens fyldepen".

Gemalen har snedkereret- og Frau Putz har malet, syet madras og dekoreret - med meget venlig hjælp fra Tanja i Rosen-Lund, en fantastisk netbutik med en service ud over det sædvanlige.

Her kan du få lavet lige den wallsticker du ønsker... Eller i dette tilfælde et stykke skrift a' la Jane Austen... Det krævede en indsats lidt ud over det sædvanlige fra butikkens side... og Frau Putz takker.

Men tror du så, at det passer herskabet at sove hjemme i residensen?

Billederne herover er taget efter brug af "Cat-nip Spielspray", som de begge er totalt skudt i. Lizzy bliver nærmest ekstatisk efter et enkelt spritz...

Men ellers...

Næh nej. Man vil skam hellere slænge sig på opvarmede madrasser med indbygget forkælelse...

... som her i går aftes, hvor de totalt stenede på Frau Putz' ben, mens hun så "Arn II" sammen med Gemalen.

Der var en grund til, at de gik totalt kolde på sofaen. De havde nemlig brugt al energien på vild leg med ungerne...

Hvis der blot var lyd på disse billeder... Så ville I høre to unger klukle af grin. Herligt! :o)
Billedet herover blev taget for 10 minutter siden. Lige før Emilie blev lagt i seng.

Gæt hvem der sidder på hendes plads i sofaen nu!!!

Mon jeg får lov til at strikke, hvis jeg prøver? Darcy ELSKER nemlig at være med...

Måske skulle jeg forsøge nu, mens de sover...

Nye familiemedlemmer

Husets nye beboere er opkaldt efter helten og heltinden i Frau Putz' absolutte yndlingsserie:

Pride and Prejudice, BBC 1995 - en filmatisering som er meget tro mod Jane Austens roman. Romanen er også fantastisk og Frau Putz har slidt sit eksemplar tyndt.

Jeg elsker udtryk som "How very vexing"!

Helten i denne historie er Mr. Darcy, som er mørk, indesluttet og mystisk - og spilles fantastisk af Colin Firth i filmen.

Heltinden er Miss Elizabeth Bennet, en klog, sprudlende, udadvendt og smuk kvinde - i filmen spillet af Jennifer Ehle, hvis rolle Frau Putz ville ønske hun kunne overtage i enkelte scener...

Der er mange, der mener at denne scene er den bedste i Pride and Prejudice. (Also known as the wet shirt scene...)

Personligt er Frau Putz nu FULDSTÆNDIGT vild med denne scene... Den simpelthen emmer af alt det jeg elsker ved deres "forhold"... Når jeg har set den scene er jeg simpelthen NØDT TIL at se næste afsnit af serien også... Hvilket har resulteret i mange, meget SENE aftener...

I bogen kaldes disse personer "affectionately" Darcy og Lizzy af deres nærmeste familie og venner - og det er lige præcis disse navne, som Familien Putz' nye familiemedlemmer har fået tildelt.

Den mørke, lidt reserverede hankat er fra nu af kendt som "Darcy"

her fotograferet mens han titter frem fra sofaen...
...og den mere udadvendte, blågrå hunkat er fra nu af kendt som "Lizzy"

De er sandelig også ved at være faldet til. Søger dog stadig tilflugt bag sofaen ind imellem - specielt når husets yngste bliver lidt larmende, men der har været mange udflugter og små ekspeditioner rundt i den del af huset, de har fået adgang til indtil videre. Darcy har skam også været på springtur... en eventyrlysten lille herre...

Der er blevet kælet for både lady and gentleman - så meget som deres tålmodighed tillader - og hvis deres spinden blot kunne omsættes til noget praktisk, ville Frau Putz aldrig mere behøve at købe garn i butikkerne...

Katteejer - eller næsten

Ja, så er de to små pus i hus, men det er ikke fordi vi har mærket meget til dem. Lige siden de kom ind i huset har de nemlig gemt sig bag sofaen - helt inde under radiatoren, hvor de tilsyneladende nyder varmen, mens de gemmer sig langt væk fra den meget skræmmende nye virkelighed...
Jeg er spændt på, hvornår vi ser noget til dem.

Andreas glæder sig - meget.
Emilie er på ferie hos farmor og farfar og formodentlig totalt uvidende om, at det er lige i dag at kattene er flyttet ind. Ellers tror jeg ikke, at hun kunne holdes væk hjemmefra. Fødselsdagsfest hos Line i morgen eller ej... :o)

Det er altså meget svært for en treårig at forstå, at de ikke lige kommer ud, når han kalder. Lige nu sidder Andreas på knæ ved hjørnet af sofaen og hvisker med dem.

Måske hjælper det... Det lyder i hvert fald meget sødt. Han er vist ved at berette om "Lynet McQueen"...

:o)

Færdige - eller næsten - skrumpehovedtøfler

Så blev de enorme tøfler endelig vasket - og de blev sandelig vasket.
Første gang var det nemlig ikke filtet kraftigt nok, så de fik lige endnu en tur, denne gang med "Plettet tøj"-knappen trykket ind. Og så skal jeg love for, at de var blevet skrumpet - og fuldstændigt rene :o)

Fra denne størrelse:
Til denne: - og i udrettet tilstand ser de så sådan ud:

Passer gør de også, så skulle de bare lige tørres helt på radiatoren, før Frau Putz kunne lave stor akrobatik for at tage billeder af sine nye tøfler... At holde balancen... mens jeg hev op i buksebenene... og lænede mig frem... og forsøgte at se skærmen bag på kameraet... og trykke af...
... nå men det lykkedes da meget godt.

Det er anden gang jeg strikker Sofens Clogs - og anden gang jeg er blevet overrasket over, HVOR meget de krymper. Jeg må nok strikke på tyndere pinde, hvis det skal blive anderledes... Disse er strikket på pind 8 i Naturuld. 100 m. pr. 100 g.
Jeg havde købt 3 nøgler, og der var næsten nok... Måtte blot fifle lidt med den sidste pind omkring kanten af sålen... Akkurat som med tøflerne til Emilie.

Så er de færdige - eller måske kun næsten...
Jeg overvejer lidt pynt... lidt perler - som det er praktisk taget umuligt at gengive farven på i vintermørke og med blitz... Men tro mig, de er fantastisk smukke og skinner i farverne sort, blå, lilla og petroleum...

Perlebilledet uden blitz blev uskarpt... men gengiver farven mere tro end...

... perlebilledet med blitz, som får dem til at se fejlfarvede ud.

Nå ja, det passer jo egentlig meget godt tøflerne, for deres farve er også totalt forvrænget på billederne.

De er meget mere lilla i virkeligheden.

Nå... Måske kommer der perler på... Hvis jeg får tid...
Familien Putz venter jo nye beboere... og de kommer i morgen...

Hvad gør man med sådan nogle brædder ???

I sidste uge var Familien Putz som bekendt i Norge - i et helt fantastisk snedækket landskab. Og her stiftede vi som sædvanlig bekendskab med brædder - og det kan jo være en svær kunst at lære at gebærde sig udi lige præcis denne type brædder... (Profilbrædder går straks bedre... Altså ikke lige i sne i Norge, men... Nej lad hellere det ligge...)

Hr. Putz (Frau Putz' lillebror) var endnu engang på "Snøbrett" - snebrædde (!) eller som de fine kalder det "Snowboard".

Det har tidligere resulteret i MEGET ømme rumper hos ham og PH (Som desværre skulle arbejde og derfor ikke kunne være med på pisterne på eget snøbrett!)

Ja-ja. På trods af grundigt våd rumpe (Hr. Putz fik gang på gang fyldt skibukserne med sne, som så på ondeste vis smeltede...) lykkedes det til sidst Hr. Putz at holde sig oprejst længe nok på sit bræt til at komme nogenlunde hæderligt ned af den røde piste. Selvfølgelig blev dette foreviget på VIDEO - for Hr. Putz har nemlig i modsætning til sin søster et rimeligt smart lille kamera, som kan optage video i en rimelig kvalitet...

Sådan et lille Ixus vil Frau Putz' far nu også have... Frau Putz selv vil stadig gerne have sit PowerShot, selv om det ikke kan ligge i en lomme...

Hov! Sidespring...

Tilbage til brædder...

Familiens mindste - Karoline - var en enkelt gang ude og prøve gang på brædder, men det var vist ingen succes.

Det var straks mere populært at sidde i varmestuen og spise resten af morgenmaden. Hun blev snart så snu, så hun simpelthen undlod at spise sin morgenmad, for så var der jo en undskyldning for at sidde i varmestuen hele formiddagen... På billedet sammen med mor og med Mormor, som lige var inde for at få varmen.

De to store tøser har været på ski de sidste to år også - og er efterhånden ved at være habile udi brædde-kontrol. Styrer for vildt på børnebakken - og også på de øvrige blå/grønne bakker nær varmestuen.
Særlig godt blev det efter en enkelt time med instruktør... Det gav lidt ekstra mod.

Frau Putz' billeder er taget anden dag på ski - og sidst på ugen tog Cecilie den røde piste i fin stil sammen med sin mor. "10 gange!" Det var stort.

Emilie fik blot en enkelt tur på den røde, men blev ramt af panisk højde-skræk, så det venter vi lidt med at gentage. Hun kørte dog i flot stil på de mindre høje bakker. Lidt stolt må man vel godt være???

Familien Putz' mindste deltager er på billedserien herunder foreviget på en af sine utallige nedfarter sammen med Gemalen. Op på fars arm i liften - og ned igen imellem fars ben. På billedet her har Gemalen front nedad bakken, mens det ellers mest var hans rumpe vi kiggede på, mens han kørte baglæns og forsøgte at lære Andreas at "Lave Pizza".

I modsætning til de to store tøser, som de første år var temmelig... ængstelige... på brædderne og som oftest klamrede sig til alt hvad der var indenfor rækkevidde... så er Andreas totalt skruppelløs på ski.

Nu er hans forældre (desværre) ikke nogle af dem, der blot lader ungen køre styrtløb nedad bakken til skræk og rædsel for alle andre skiløbere som ved, at de unger ikke kan hverken bremse eller svinge... så han fik ikke frie tøjler.

Han brokkede sig godtnok konstant til Gemalen... "Jeg vil ikke køre Pizza. Jeg vil køre "Wreuin" ligesom Lynet McQueen"... men lige lidt hjalp det.

Hans mod på det hele tegner dog godt for hans videre færd imod brædde-kontrol - når han bliver en enkelt år ældre...

Efter sådan et par timer i frostvejr kan man godt trænge til lidt varme... og Frau Putz tænkte straks på varm cacao... men for børn bliver det mærkværdigvis ALDRIG så koldt, at man ikke kan spise is...

Gemalen frøs om tæerne...

... men det er der jo råd for !

Billeder af Frau Putz' forældre, Mormor og Morfar på brædder var der ingen af i mit kamera... for de stod på ski på en helt anden bakke, hver gang Frau Putz havde kameraet fremme i kulden...

... og billeder af Frau Putz på brædder er der vist heller ingen af i år (Den der har kameraet har magten over motivet!) - med mindre Herr Putz ligger inde med nogle i sit lille, smarte Ixus. Det var nemlig også begrænset hvor meget Frau Putz nåede på ski før mine skistøvler gav totalt op, flækkede med et stort grin og drog til de evige pister.

Gad vide om det har noget med MIG at gøre???

Svømmehud

Da Familien Putz skulle på ferie havde gemalen selvfølgelig taget det rette udstyr med...
Hvem kan tage på vinterferie i Norge uden komplet snorkeludstyr???

Nåh ja... Men i svømmehallen kom han på dybt vand - her er han dog "snuppet" uden dykkermaske og snorkel men med familiens mindste vandhund, Karoline. Denne lille stump ville - i modsætning til Andreas - nemlig meget gerne i vandet...

... og det samme galdt de to store tøser, Emilie og kusinen Cecilie, storesøster til Karoline.

De havde skam også udstyret i orden...

Sammen med ungerne og Gemalen var familiens sidste store vandhund, Frau Putz' lillesøster - og mor til de to søde tøser - Louise.

Hun slår mig sikkert ihjel for at have puttet hende på bloggen i badedragt, men jeg synes sgu hun er smuk!

Hvor de alle fik energien fra efter en hel dag på skibakken fatter jeg ikke helt. Jeg var ganske tilfreds med at holde mig på land sammen med Andreas. Bryder mig heller ikke meget om at få svømmehud imellem tæerne.

Garn, garn, garn - og en smule strik

Ja, det er koldt i Norge - og man bliver nærmest ruineret af en tur i Supermarkedet...

Til gengæld er Uldgarn billigt - så billigt, at de simpelthen ikke sælger acryl- eller polyester-garner i butikkerne :o)

Det er jo voldsomt fristende. Frau Putz fik et gedigent anfald af garn-feber, da den lokale garnpusher blev besøgt.

Alpakka - til Frau Putz, man er vel lidt egoistisk - en skøn luksus. Der er købt 10 nøgler i en fantastisk farve, som Frau Putz jo næsten ikke har i sin garderobe...

Ungerne er lidt mindre håndvask-venlige, så der er købt ialt 12 nøgler smart garn, som kan maskinvaskes.

Nu bliver det spændende at se, hvad der bliver ud af alle disse nøgler.

I perioden op til ferien - og undervejs i bilen og på hotellet - blev der strikket lystigt på denne "Pinwheel Sweater", som Frau Putz har fundet mønsteret til på Ravelry.

Den er strikket i genbrugs-garn... Noget af det garn, der allerede har været strikket 2 forskellige sweaters af. Sweaters som aldrig er blevet færdige, men i stedet er endt i en pose i kælderen - indtil de igen blev trævlet op og garnet genbrugt...

Jeg har glemt hvad garnet hed, men det er en blanding - formodentlig 85 % kunst og 15 % uld.

Den mangler nu blot 1½ ærme - og en anelse hæften ender - og så er den færdig. Lige et projekt efter Frau Putz' hoved. Minimal-montering. Der er derfor håb for, at den rent faktisk bliver færdig. Engang... Hvis ikke Alpakkaen råber for højt nede fra posen...

I løbet af ferien blev der også strikket endnu et par "skrumpe-hoved-tøfler".

Denne gang er det dog til Frau Putz selv - og de er ENORME! (Bemærk kuglepennen på billedet...)

Strikket i Herrestørrelse Large. Erfaringen siger nemlig, at de krymper VOLDSOMT, når de skrumpes i vaskemaskinen.
Det bliver spændende at se, hvor små de bliver, når de er blevet vasket. Farven er dog ikke helt herre-venlig. Billedet lyver, for de er lilla, så det kan blive lidt svært at finde en herre, som vil overtage dem, hvis de virkelig ender med at være Herrestørrelse L.

Skønne Norge

Jeg er skam ikke spor misundelig...

Tænk at vågne op til denne udsigt hver morgen:

Med al den fantastiske sne følger selvfølgelig også massiv kulde - og resten af Frau Putz' familie var skam ikke sene til at påpege, at jeg er en værre frossenpind. Who? Me?

Men sikken udsigt.