Efter 14 dage på Kreta var haven ved at eksplodere. Jordbærrene var stort set færdige - på opfordring plukket og spist af katte- og hønsepasseren. Til gengæld var ribs og solbær klar, og mens Gemalen fik tæmmet hækken, plukkede jeg bær i lange baner. Til dels assisteret af Emilie. Bærplukning er keeeedeligt, så busken var hurtigt "tom".
Jeg synes til gengæld at arbejdet med at skylle og fjerne stilke er keeedeligt - og efter arbejdet med 1200 gram ribs var jeg hurtig til at slå til, da ungerne efterlyste en mulighed for at tjene "point".
"Point" som her i huset enten kan konverteres til biograftur, shoppingtur eller tur på McDonalds - eller til rede kontanter.
Så nu er der dømt børnearbejde...
... mens jeg har travlt med at forvandle bær til marmelade. Ribsmarmelade m. vanille, solbærmarmelade og de sidste jordbær kombineret med ribs og solbær - også med en stang vanille til at give det sidste pift.
Sommer på glas.
Når jeg altså får skoldet glas - hvilket er det keeeedelige ved at lave marmelade, men nok ikke lige noget, der egner sig til børnearbejde.
;o)
Sådan! Godt at se børn arbejde og meget inspirerende! Viser det lige herhjemme! Kh Charlotte
SvarSletDet er meningsfuld familiebeskæftigelse og en god ting, at de ser hvordan marmeladen egentlig er fremstillet.
SvarSletHerligt, og saa smager det ogsaa meget bedre naar alle har vaeret med. Har du en opvaskemaskine??? Saa kan du sterilisere syltetoejsglassene i den.
SvarSlet