torsdag den 18. juli 2013

Barnacle

Jeg strikker skam stadig. En hel masse.
En dag håber jeg også, at jeg får fotograferet noget af det - og så kommer der en stor opsamlingsrunde på det sidste halve års projekter.

Jeg strikkede også på Kreta. På balkonen. I den elendige lænestol i lejligheden. Ved poolen. I lufthavnen.  Jeg nåede også at blive færdig med mit første projekt - og at gå totalt i stå med det andet, som bare ikke "vil".

Frustreret over gentagne mislykkede forsøg, kiggede jeg lidt på Ravelry forleden - og pludselig var der det sjoveste 3D-strik, som jeg blev nødt til at undersøge nærmere.  Minutter senere havde jeg købt elektronisk udgave af The Knitter magasin nr. 54 - og var på jagt efter garn i kælderen.


Barnacle - små huse bygget af krebsdyr (rur), som bosætter sig på sten, blåmuslinger, krabber...


Barnacle - dominostrik i 3D.  Designet af Layla Celache.  De små krebsdyrhuse strikkes et af gangen. Det ene tager det andet - og jeg fandt ud af, at jeg lige kan nå et hver vej med S-toget.  Hverdagen er begyndt igen - og med den udfordringen med at finde tog-strik. 

Mit barnacle-tørklæde bliver ensfarvet. I den skønneste blå/grøn/lilla-melerede farve i ren uld. Blackhill Supersoft i farven Havblik.  (Meget mere grøn end på billederne, som er taget med iPad'en i gårdagens sidste solstråler)



Den frustrerende drengetrøje er gemt - og bliver måske glemt. I hvert fald i et stykke tid.

:o)


5 kommentarer:

  1. Ravelry kan vaere et farligt sted hihi. Det ene klik tager det andet og vupti er oenskelisten lang som en koekkenrulle :-).
    Det ser vildt spaendende ud.

    SvarSlet
  2. Det ser godt nok spændende ud. God fornøjelse med strikningen, jeg glæder mig til at se resultaterne.

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forstå at dette sjal måtte undersøges nærmere. Det er spændende strik. Herligt at se noget så anderledes.

    SvarSlet
  4. Nogle gange er det en lidt dyr fornøjelse at læse blogs.Dit nye projekt så så spændende ud at jeg straks måtte købe opskriften. Er gået i gang ; strikker i den tynde uld/bomuld fra "Garnudsalg" og foreløbig tegner det godt.
    Tak for inspirationen og for en dejlig blog.

    SvarSlet
  5. Det er fandeme fedt! Måske kedeligt at strikke, men fedt! Jeg er fristet. Tak :-)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz