Ti år - og en dag - som spejder

Andreas er startet som "Bæver" hos den lokale gruppe af KFUM-spejderne - og i dag var der familiedag, hvor forældre og søskende kunne komme med og deltage i spejderaktiviteter.

Tro det eller ej, men Frau Putz har faktisk været spejder i ti år - fra 2. klasse og til sidst i gymnasiet. De sidste år som spejderleder for en flok store spejdere.

Dem der kender mig nu - hvor jeg helst tilbringer mine søndage indendørs, i sofaen med strikketøj og varm kaffe - og dem der har hørt mit brok over nætter på hårde gulve eller på et liggeunderlag i en fugtig sovepose i et telt - vil have svært ved at tro på, at jeg faktisk har været spejder engang - og endda i flere år.

 At jeg har været glad for at færdes udendørs. Har overnattet i telt fra tidligt forår til sent efterår. Har badet i iskoldt vand i de svenske søer og selv gravet mit toilet med en feltspade. Har vandret rundt i landskabet iført aflagte militærbukser og tung rygsæk. Har plukket og renset nyslagtede kyllinger, før de blev spidstegt (det der med øksen overlod jeg dog til nogle andre... bytte-bytte... Økse eller indvolde...) og har hygget mig med at lave mad over bål, også i regnvejr.

 Når jeg kigger på mig selv i dag og tænker tilbage kan jeg godt se, at der er sket en vis udvikling. Og måske ikke ligefrem til det bedre...

 Det er rundt regnet 22 år siden jeg sidst havde en spejderskjorte på - og i dag til familiedag kunne jeg pludselig igen mærke, hvorfor jeg egentlig var så glad for at være spejder. Den gang.

 I dag var Familien Putz Blå Bande. (I disse bandekrigstider burde de måske finde en anden betegnelse for deres grupper...)

 Vi var på løb - og fik i undervejs fuldført aktiviteter svarende til "1. stjerneprøven" som var en "duelighedsprøve" man havde for omkring 50 år siden, "da farfar var spejder".

Der var mange af de gamle spejderaktiviteter, der bragte erindringer frem - og til min store overraskelse kunne jeg stadig huske den sang, vi sang som ulveunger for endnu flere år siden. Hvorfor sætter sådan noget sig fast i ens erindring i den grad?

Andreas fik også et knobreb - og se lige, hvad jeg også stadig kan...

 Overnatning i telt i en fugtig sovepose på et tyndt liggeunderlag får dog lov til at vente et stykke tid endnu... Jeg har taget min del af den type overnatninger.

 ;o)